112

Et minuts stilhed på gymnasium

Hundredvis af elever og lærere viste med ét minuts stilhed respekt for den afdøde familie fra Ulstrup

Politiets umiddelbare vurdering er, at faderen stod bag tragedien i Ulstrup. Video: Ernst van Norde/Anita Graversen/Christian Richter
1/2
Næste »

Man kunne høre den berømte knappenål ramme klinkegulvet i kantinen på Favrskov Gymnasium her til morgen, da 840 elever og 112 ansatte var samlet og holdt ét minuts stilhed i respekt for den familie, som blev fundet døde i går i deres parcelhus syd for Ulstrup.

- Puha, det er en frygtelig sag, og vi er selvfølgelig alle sammen meget berørte, siger rektor Jørgen Christiansen til Ekstra Bladet.

Elever og naboer viser deres sorg i Ulstrup. (Video: Ernst van Norde)

Politiet har ikke endegyldigt identificeret de omkomne fra huset, men de formoder, at der er tale om husets beboere. Det er derfor heller ikke formelt slået helt fast, at den ældste datter på 16 år, som går på gymnasiet, er blandt de omkomne. Det rokker dog ikke ved, at det ene minuts stilhed skulle afvikles under alle omstændigheder, som rektoren pointerer det.

- Vi har flere elever fra Ulstrup, og om ikke alle, så rigtig mange mennesker kender hinanden på kryds og tværs i lokalområdet. Blandt andet derfor fandt vi det relevant at kalde elever og personale sammen, fortæller Jørgen Christiansen, der har været rektor på det, der tidligere hed Amtsgymnasiet i Hadsten, siden gymnasiets første skoledag i august 1981.

Fastholder fortidens ånd
Dengang var der blot 125 elever, men selv om der i dag er 840, så har Favrskov Gymnasium trods sin mellemstore størrelse forsøgt at fastholde lille-skole-ånden fra fortiden.

- Denne tragiske hændelse minder os om, at vi kærer os om hinanden også nu, hvor vi er blevet mange flere end dengang. Sådan en kvalitet skal vi værne om og vise vores elever, siger Jørgen Christiansen og fortsætter:

- Stemningen er selvfølgelig præget af situationens alvor, og sådan skal det også være, men ellers er der undervisning og aktiviteter som normalt.

Favrskov Gymnasium har ligesom flere andre institutioner i lokalområdet sat flaget på halv i dagens triste anledning.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Så meget strip har du aldrig set før
Kommune om overgreb på børn i lokal daginstitution: "Det er så menneskeligt svært det her"
Føj for h*****e: Østeuropæisk tricktyv lagde sig ud med den HELT forkerte hundelufter...
Mistænkt for drabsforsøg amok under vennen Alaas retssag: "Den tager vi på en rasteplads på vejen tilbage. Du startede denne krig"
To voksne på anklagebænken: Gennembankede brutalt to små børn i fire år
Fup og fidus: Så snedigt snød kørelærere og arabisk tolke, så arabiske elever kunne bestå teoriprøven
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik