BREAKING NEWS
Derfor brændte Svinkløv Badehotel ned til grunden
Samfund 38 min. siden
Novochef: Fyringer er nødvendig tilpasning til fremtiden
Dansk politik 39 min. siden
Løkke affejer EU-tvivl om en dansk Europol-aftale
Samfund 42 min. siden
Ryanair udvider med fire nye ruter
Samfund 44 min. siden
Obama overvejer at give syriske oprørere antiluftskyts
Samfund 50 min. siden
Efter kup vækker Erdogans krav om lang nødret bekymring
Samfund 1 time siden
Tre supermarkeder tilbagekalder kylling
Amerikansk valg 2016 1 time siden
Donald Trumps formue skrumper
Dansk politik 2 timer siden
Sass optrapper krigen med Hjort: Sådan faldt ordene under omstridt møde
Samfund 3 timer siden
Olieprisen ryger i vejret: Så meget dyrere bliver din benzin
Dansk politik 3 timer siden
Drama på Borgen: Hjort afviser anklage om fifleri fra Henrik Sass
Samfund 3 timer siden
Nøgenbilleder og hadebeskeder: Mobning har ændret sig, men gør stadig ondt
Samfund 4 timer siden
Miner, pigtråd og skarpe våben var ingen hindring: Nordkoreansk soldat i livsfarlig flugt
Dansk politik 4 timer siden
Sure naboer: Løkkes hunde tisser løs i Nyhavn
Samfund 4 timer siden
Ledigheden steg med 1400 i august
Samfund 4 timer siden
Veganer-mor giver kun sin 5-årige datter frugt og grøntsager
Dansk politik 5 timer siden
S og V i åben talkrig: Sass beskylder Hjort for at stå bag beregninger
BREAKING NEWS
Novo Nordisk fyrer 1000 medarbejdere
Samfund 6 timer siden
Populær dansk butikskæde med rekord-overskud
Samfund 6 timer siden
Nyfødt ligner 80-årig mand: Vi takker Gud for ham
112

Etårig dræbt på Gran Canaria: Danske Mike var den første hos hende

Mike Juhl Jensen var den første, der opdagede den lille etårige pige, der faldt ud fra familiens balkon på Spies-hotellet Sunwing i Arguineguin på Gran Canaria

  • Det var dette hotel, hvor en et-årig faldt ned fra en altan. (Foto: Google Maps)
Det var dette hotel, hvor en et-årig faldt ned fra en altan. (Foto: Google Maps)

- Det er bare så uheldigt, som noget kan være.

Sådan lyder det fra Mike Juhl Jensen til Ekstra Bladet, efter at en etårig svensk pige har mistet livet på Spies-hotellet Sunwing Resort Arguineguin på Gran Canaria.

Mike Juhl Jensen har skrevet et Facebook-opslag om episoden, som Ekstra Bladet er blevet gjort opmærksom på. 

Han var den første, der fandt pigen, som var faldet ud fra en balkon på fjerde sal og ned på et halvtag ved anden sal, hvor Mike Juhl Jensen og hans familie bor.

Familien tæller ud over ham selv kæresten, deres etårige søn og treårige datter.

- Klokken er 19, og alle sidder stille og roligt og spiser. Jeg er ved at sætte hår, og der lyder et ordentligt brag. Det er virkelig vildt. Det er en meget mærkelig og brutal lyd, fortæller han over telefon til Ekstra Bladet.

'Min kæreste råber nej, nej, nej'
Han og resten af familien gik ud på altanen for at se, hvor lyden kom fra.

- Og så står vi så og kigger ud over alle folk, der sidder og spiser. De prøver at få konstateret, hvad der sagde sådan, og man kan godt se, at der går panik i folk, fordi det lød meget højt. På daværende tidspunkt er der ingen, der har observeret noget. Og så kigger vi ned på halvtaget, siger en tydeligt berørt Mike Juhl Jensen.

- Min kæreste råber bare 'nej, nej, nej, nej'. Ti meter væk ser jeg, at der ligger en lille pige. Der er ingen henne ved hende, og der er ikke andre ude på altanerne, der har set hende. Så jeg står med min lille søn i hånden og afleverer ham til min kæreste.

Herefter springer Mike Juhl Jensen ud over sin altan og hen på halvtaget, hvor den svenske pige ligger. Imens undrer hotellets andre gæster sig over, hvad der sker.

- Jeg løber hen til hende, tager hende i min hånd, lægger min hånd på panden og prøver at berolige hende. Jeg konstaterer, at hun trækker vejret, men hun er slet ikke til stede på nogen som helst måde.

Moren skreg
Mike Juhl Jensen råber ud til folk, at der ligger en lille pige, som hun er faldet ned. Pludselig kigger en dame ned fra fjerde etage og ser ham med pigen.

- Jeg kigger op, og der kigger damen ned og skriger vanvittigt højt. Der finder jeg hurtigt ud af, det er moren til barnet.

- Hun råber, at det er hendes barn, der ligger dernede, og hun kravler faktisk op på gelænderet og vil hoppe otte meter ned. Jeg får råbt til hende, at hun ikke må hoppe ned, siger Mike Juhl Jensen til Ekstra Bladet.

Hans kæreste råber ud til gæsterne på hotellet, at de har brug for en læge og ambulance. En dansk narkoselæge er tilfældigvis til stede og kravler op til dem på halvtaget. Også faderen til barnet kommer op på halvtaget.

- Der er meget panik. Folk kan slet ikke finde ud af, hvad der sker. Nogle går helt i chok. Så kommer ambulancen, og vi får løftet pigen på fast grund, så hun bliver kørt med ambulancen, fortæller Mike Juhl Jensen og fortsætter:

- Det var helt katastrofalt. Hele hotellet er ramt af det her.

'Simpelthen bare været uheldigt'
I svenske medier har der været kritik af sikkerhedsforholdene for børn på hotellet - særligt balkonerne raser flere svenskere, der tidligere har boet på hotellet, over.

Men ifølge Mike Juhl Jensen er der tale om et tragisk uheld.

- Man kan ikke anklage hotellet eller familien for det. Det er bare så uheldigt, som noget kan være. Der er jo sat et hegn op. Man kan sige, at det godt kan være højere, men så er det så højt, at man ikke kan kigge ud over din altan.

- Jeg har selv en lille pige på tre år og en lille dreng på et år. Vi ved godt, vi skal være vågne ude på altanen. Der står nogle stole herude, og man kan selvfølgelig diskutere, hvor godt det er. For når den står ved gelænderet, og der er en lille barn, der stiller sig der, er det intet problem at kravle ud over. Også når man tænker på, at hotellet går helt op til otte etager.

- Men det har simpelthen bare været uheldigt, for det kan jo have været i et split-sekund, at de har skullet hente noget til denne her pige.

Mindehøjtidelighed
Der er søndag blevet holdt en mindehøjtidelighed på hotellet for den svenske pige, hvor folk har kunnet tænde et lys.

Ifølge svenske medier er flere gæster på hotellet blevet tilbudt krisehjælp oven på den chokerende oplevelse, men det er ikke noget, som Mike Juhl Jensen er blevet tilbudt.

- Men det gør mig heller ingenting. Det vigtigste for mig er, at der er nogen, der har taget sig godt af denne her familie, der har mistet deres datter. Og ud fra hvad jeg kan forstå, gør de alt for dem.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen