Europol: Internettets pædofile rykker ud i virkeligheden og laver overgreb

Har du først siddet ved computeren og bestilt et livestreamet seksuelt overgreb af et lille barn, er vejen til fysisk selv at begå et overgreb kort, lyder vurderingen fra Europol

00:59

De pædofile sidder trygt og godt foran computerskærmen hjemme i deres parcelhusstuer og overfører småbeløb - via onlinetjenester - til den anden side af jordkloden.

Til gengæld får de via deres webkamera direkte adgang til filippinske småbørn, der adlyder deres befalinger om at tage tøjet af, røre ved sig selv, udføre samlejer eller det der er værre. Altså, voldtægter på bestilling.

I Danmark har vi de seneste år set en del sager om netop voldtægter på bestilling. Senest blev 70-årig John Bech Jacobsen i maj måned idømt tolv års fængsel ved Retten i Glostrup.

Europols Center for Cyberkiminalitet (EC3) kalder fænomenet 'en stigende trussel' og har det som et af deres hovedfokusområder, skriver de i deres årsrapport fra 2016.

En mor fra landsbyen viser billeder af sine fire døtre på syv, ni, 10 og 16, som var ofre i sexreden. Børnene er nu i myndighedernes varetægt. Foto: Anthon Unger Ekstra Bladet+ Her købte pædofil-dømt dansker liveshows med børn

I små lokaler  i såkaldte sexreder sidder børn foran computerskærmene og klæder sig af for mænd på den anden side af jorden. Ekstra Bladet har besøgt en af sexrederne i Filippinerne. Foto: Anthon Unger
I små lokaler i såkaldte sexreder sidder børn foran computerskærmene og klæder sig af for mænd på den anden side af jorden. Ekstra Bladet har besøgt en af sexrederne i Filippinerne. Foto: Anthon Unger

Heri advarer de også mod en afskyelig følgevirkning af fænomenet:

'Der er dokumentation, der viser, at der er sammenhæng mellem livestreaming af seksuelle overgreb mod børn og rejser med det formål at begå seksuelle overgreb mod børn - såkaldt hands-on-overgreb'.

- Så længe Danmark og andre vestlige lande fortsætter med at købe vores piger og drenge gennem deres computere, så vil problemet her i Filippinerne kun blive større, siger Ceciliea Flores-Oebanda. Foto: Anthon Unger Ekstra Bladet+ Nødhjælpsarbejder anklager danskerne: I voldtager vores børn

Det, der konkret sker, står der i rapporten, er, at gerningsmanden, som sidder ved sin computerskærm et sted i verden, får så meget 'inspiration' af at se de streamede overgreb, at han selv rejser til det land, sted eller den konkrete by - for måske endda at finde det samme barn, som har optrådt foran webkameraet - og så selv udføre det seksuelle overgreb.

- I sager om webcam-overgreb på børn, så har jeg set det værste, der findes, siger Janet Francisco. Foto: Anthon Unger Ekstra Bladet+ Jager børne-bordeller på nettet: Her er min værste sag

På rov online

Ifølge FN og FBI er der ca 750.000 pædofile online hvert eneste sekund. Det massive kundegrundlag efterspørger i stigende grad livestreamede voldtægter og overgreb på børn mod betaling, og det er ifølge organisationen Terre Des Hommes med til at øge udbuddet i de mørkeste kroge af internettet. ’Kriminelle, fattige forældre og udsatte børn bliver draget af muligheden for at kapitalisere på udbuddet af børn online’, skriver organisationen i en omfattende rapport om problemet fra november 2013.

De står bag

Sexrederne ledes ofte af en eller to bagmænd, som hverver børnene – enten fra gaden eller også finder de sexarbejderne blandt deres egne børn. Det er altså ofte enten et familiemedlem eller en alfons, som udsætter børnene for voldtægter eller andre seksuelle overgreb

De pædofiles tag selv-bord

Ekstra Bladet retter fokus mod de titusindevis af børn i Filippinerne, som dagligt bliver udsat for seksuelle overgreb foran et webcam til pædofiles fornøjelse.

Overgrebene sendes live fra børnenes hjem i de fattigste dele af landet til de pædofiles stuer verden over. Et show koster fra 100 helt op til flere tusinde kroner, alt efter hvad der skal ske på skærmen. Det er kunden, der bestemmer.

I Danmark kaldes fænomenet Rape on demand – voldtægt på bestilling.

Vi har besøgt de fattige slumkvarterer i Filippinerne, hvor overgrebene finder sted. Vi har talt med ofrene, deres familier, med bagmænd i sexindustrien og med myndighederne, som forsøger at stoppe en online-industri, som på kort tid har vokset sig til en millionforretning.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen