Fængslet for nye LTF-trusler mod politifolk: - I får kugler!

31-årigt bandemedlem blev nægtet adgang til diskotek og blev anholdt

En 31-årig LTF´er er i dag blevet fængslet for trusler mod to betjente. I mandags blev 'El Presidente' (i midten) idømt tre måneders fængsel for trusler mod politiet. Foto: Privatfoto
En 31-årig LTF´er er i dag blevet fængslet for trusler mod to betjente. I mandags blev 'El Presidente' (i midten) idømt tre måneders fængsel for trusler mod politiet. Foto: Privatfoto

Et 31-årigt medlem af banden Loyal To Familia er i dag blevet varetægtsfængslet i 13 dage, sigtet for grove trusler mod to politifolk ud for diskotek Arch i Nørregade i København og på detentionsgangen på Station City på Halmtorvet.

Fængslingen sker kun fem dage efter, at lederen af LTF-banden, den 30-årige Shuaib 'Shebi' Khan, der har titel af 'El Presidente', blev idømt tre måneders fængsel og en betinget udvisning for trusler mod en politimand under en visitation på Nørrebro.

Dommen over Shuaib Khan er anket af anklagemyndigheden, der kræver bande-bossen udvist.

Se også: Her er dommen over bande-chefen

I Københavns dommervagt nægtede den 31-årige LTF´er sig skyldig i trusler mod de to politifolk. Han havde ventet i køen med to kammerater i en time for at komme ind på diskotek Arch, og da politiet kom og bad ham følge med, blev han irriteret.

- Jeg var meget fuld og har måske sagt noget grimt, men jeg har ikke truet nogen, sagde den 31-årige. Han kunne ikke huske, hvad han havde sagt.Ifølge sin forklaring har været medlem af LTF i cirka to et halvt år.

Se også: Forsvarer om bandeboss: Han er som alle andre

Ifølge sigtelsen kaldte den 31-årige betjentene for 'fucking hunde', 'fucking bøsserøve' og 'fucking røvhuller'. Endvidere sagde han ifølge betjentene:

- Vi er 300 LTF´ere og det lort, I har ikke en chance.

- I får kugler
Da den 31-årige var anholdt fortsatte truslerne, ifølge sigtelsen, på Station City. Her stirrede den 31-årige på den ene betjent og sagde: 'Dig, jeg husker det ansigt'. Herefter vendte han sig mod den anden betjent og sagde: 'Dig husker jeg også'. Derefter sagde den 31-årige ifølge vidnerne:

- I får kugler!

Truslerne var i samme stil, som bande-bossen Shuaib Khan er dømt for.

Ifølge dommen sagde Shuaib Khan blandt andet, at den navngivne betjent skulle 'passe på sin ryg’, ligesom han opfordrede de omkringstående LTF-medlemmer til at huske betjentens ansigt og tage billeder af ham.

Se også: Anklager om bandeleder: Han lever i en kriminel parallelverden

Dørmanden på diskotek Arch har forklaret, at den 31-årige og hans to kammerater blev meget voldsomme, da de fik at vide, at de ikke kunne komme ind på diskoteket og var uønskede. Betjentene og en kollega har forklaret, at truslerne faldt som det er beskrevet i sigtelserne.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen