Fest i Pusherstreet: Fanger løsladt efter anklager-fyring

Seks personer er løsladt efter afsløringen af en anklagers mulige embedsmisbrug

Christianias Pusherstreet, der indtil for nylig var præget af hashboder.
Foto: Lars Krabbe
Christianias Pusherstreet, der indtil for nylig var præget af hashboder. Foto: Lars Krabbe

Der er lagt an til større festivitas i den verdenskendte hashgade Pusherstreet på Christiania, efter en række arrestanter i dag er blevet løsladt.

Løsladelsen sker som følge af den sag, hvor anklager Trine Sorgenfri blev fjernet fra en ankesag om organiseret hahsalg i Pusherstreet under mistanker om muligt embedsmisbrug.

Trine Sorgenfri mistænkes for at have vildledt retten i forhold til oplysninger om, hvor meget hun havde briefet en række politi-vidner, som skulle afhøres i den pågældende hashsag.

Flere forsvarere i sagen har senere omtalt afsløringen, som en direkte skanddale. I går skrev anklagemyndigheden på deres hjemmeside, at Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) nu er gået ind i sagen.

Se også: Anklager mistænkt for embedsmisbrug: Sag efterforskes

Her skal de blandt andet efterforske den nærmere kommunikation mellem anklagemyndigheden og de omtalte politividner.

Flokken, der i dag bliver løsladt, er alle tiltalt i en sag, der kaldes Swipe-sagen. Den omhandler organiseret handel med hash i Pusherstreet.

Sagen har ikke direkte forbindelse til den sag, hvor anklageren blev fjernet, men på grund af vidnesammenfald i de to sager, så er Swipe-retssagen udsat på ubestemt tid, og derfor er arrestanterne i dag løsladt.

Forsvarer Hugo Steinmetz, der repræsenterer en af de tiltalte i sagen fortæller til Ekstra Bladet, at det drejer sig om seks personer, som er blevet løsladt i forbindelse med swipesagen.

- Anklagemyndigheden udsendte i går en pressemeddelelse, hvor de skrev at sagen skulle undersøges til bunds. Nogle af de afgørende politividner fra den sag, hvor anklageren er trådt tilbage har også vidnet i swipesagen, siger Steinmetz til Esktra Bladet.

- Det handler i bund og grund om at finde ud af, hvor mange politividner, der er blevet kontaktet af anklagemyndigheden.

- Og så skal vi finde ud af om kontakten mellem vidnerne og anklagemyndigheden har haft en betydning for Swipesagen, siger Hugo Steinmetz om baggrunden for løsladelsen. 

Med fredagens løsladelse står det klart, at konsekvenserne af anklagerens mulige fejltrin ikke begrænser sig til sagerne i "Nordlys", men altså også kommer til at trække tråde ind i andre sager.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen