Fire personer skudt: Blodigt skyderi rammer København

For kort tid siden er der affyret flere skud på Østerbro i København. Fire personer er ramt

00:30
Advarsel voldsomme billeder: Her kæmper de for offers liv Privatoptagelse

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Opdatering: Torben Svarrer, der leder efterforskningen, fortæller tidligt lørdag morgen til Ekstra Bladet, at en af de fire skudramte er afgået ved døden.

Fredag aften er hovedstaden endnu en gang centrum for et skyderi.

Denne gang er der affyret skud på Hans Knudsens Plads på Østerbro i København.

Lige nu er politiet massivt tilstede på pladsen, der er spærret fuldstændigt af.

Se også: Vidne til Ekstra Bladet: - Det lignede en ren likvidering

- Der er blevet skudt derude. Der er flere forurettede. Nogen personer er kørt til hospitalet uden ambulance, så det er svært at sige, hvor mange der er tale om, oplyser vagtchef ved Københavns Politi Henrik Brix til Ekstra Bladet.

Klokken 00.35 oplyser vagtchefen, at der er fire bekræftede ofre for skyderiet, men at tallet fortsat kan stige.

To personer lå på jorden på Lyngbyvej omkring nummer 89. Et tredje offer lå på Hans Knudsensplads, mens en blev indbragt til hospitalet af bekendte eller forbipasserende.

Et af de fire ofre er kort før midnat i kritisk tilstand.

Opmærksom på gengældelse
Vagtchefen vil ikke udtale sig om motivet for skyderiet, men oplyser, at man følger alle spor.

- Vi er meget oppe på dupperne. Vi er i gang med en gerningssted undersøgelse og er i gang med at finde spor. Vi er massivt tilstede i hele byen og ekstra påpasselige.  Vi ved endnu ikke om det er banderelateret, men vi er opmærksomme på mulige gengældelsesaktioner, siger vagtchefen.

Op til ti skud
Et vidne fortæller til Ekstra Bladet, hvordan der blev affyret mellem 8-10 skud på pladsen.

Henrik sad i sin lejlighed kort fra pladsen, da episoden indtraf.

- Der blev affyret flere skud. Der er formentligt affyret mellem 8-10 skud. Jeg sad og så Die Hard i min lejlighed da det skete. Pludseligt lød det hele meget realistisk, siger Henrik, der ikke ønsker sit efternavn frem.

Han forklarer at stemningen på stedet er meget anspændt.

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at flere ambulancer er kørt fra stedet.

Foto: Ekstra Bladet
Foto: Ekstra Bladet
 

112 - 7. okt. 2016 - kl. 23:45 Voldsomme billeder: Her kæmper de for offers liv

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen