Flygter fra politiet: Hopper i havnen iført håndjern

En mand forsøgte at flygte fra politiet ved at hoppe i havnen med håndjern på, men det skulle han aldrig have gjort

01:53
Her kan du se episoden

Ved du noget om sagen eller kender du manden, der hoppede i vandet? Skriv en mail til 1224@eb.dk eller send en sms til 1224 (koster alm. takst)

Se hvordan det gik manden, der hoppede i vandet med håndjern på i klippet herover.

Det er svært at svømme uden arme.

Det måtte en beruset mand lørdag eftermiddag sande, da han fik lige lovlig fiks ide.

Efter han var blevet anholdt af Københavns Politi i Nyhavn, forsøgte han at flygte ved at hoppe i havnen. Han havde bare lige glemt, at han var iført håndjern og derfor havde store problemer med at holde sig oven vande.

Det oplyser Københavns Politi til Ekstra Bladet.

- Vi bliver kaldt ned til Nyhavn, hvor en gruppe berusede mennesker ikke kan opføre sig ordenligt. Derfor er vi nødt til at anholde en person, der bliver lagt i håndjern, men efter noget tumult ender det med, at han hopper i havnen, siger vagtchef Jens Kristiansen til Ekstra Bladet.

Herefter opstår et mindre absurd teater, hvor manden forsøge at holde sig oppe, mens massevis af tilskuere kigger på.

-Til sidst må en af vores betjente i samarbejde med et vidne ned i vandet for at tage ham op. De havde tydeligvis fået lidt for meget at drikke, siger Jens Kristiansen.

Politiet har stadig ikke fundet frem til, hvad manden helt præcist bliver sigtet for. Ingen af de øvrige berusede personer ved Nyhavn blev anholdt, men de havde uden tvivl en våd eftermiddag. Bogstaveligt talt.

Se hvordan det gik manden, der hoppede i vandet med håndjern på i filmen herover.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen