Dansk politik 29 min. siden
S vil give flygtninge 200.000 kroner for at rejse hjem
Samfund 29 min. siden
Strandvejr i dag: Her bliver det 30 grader
Samfund 49 min. siden
Det offentlige skyldte hjemløs 660.000 kroner: Nu får hun dem endelig
Dansk politik 50 min. siden
Beregn selv din skattelettelse: Skattefest eller skattefuser
Kys & kærlighed 1 time siden
Flest bliver skilt, når de kommer hjem fra ferie
Samfund 2 timer siden
Rystet guide: Her stormer løven mod turister
Radio 2 timer siden
Hvem f..... er Matt Aitken?
BREAKING NEWS
Jordskælv i Italien har kostet 247 mennesker livet
Lederen 3 timer siden
Panisk brandslukning
Krig & katastrofer 4 timer siden
Militante dræbt efter angreb på Kabul-universitet
Amerikansk valg 2016 4 timer siden
Brexit-leder til kamp for Trump: - I kan besejre eliten
Samfund 5 timer siden
Børnehavebørn skal lære at redde liv
Krig & katastrofer 6 timer siden
Kim Jong-un: Ubådsmissil var den største succes
Krig & katastrofer 7 timer siden
Efter 17 timer i ruinerne: 10-årig pige fundet i live
Krig & katastrofer 7 timer siden
Colombia og oprørsgruppe indgår fredsaftale
Samfund 8 timer siden
Ny udvikling i jagten på nazi-guldet
Krig & katastrofer 8 timer siden
FN: Syriens hær og IS har brugt kemiske våben
Dansk politik 10 timer siden
Venstreborgmestre vender sig mod topskattelettelser
Krig & katastrofer 10 timer siden
Mindst 159 er døde i italiensk jordskælv
Dansk politik 10 timer siden
Pia Kjærsgaard efter Aleqas shoppeskandale: Det er uacceptabelt
112

Fortsat mystik om Omar-spillefilm: Instruktør i flyverskjul

Filmboss har ikke hørt fra manden, der vil lave spillefilm om Omar el-Hussein i ugevis

  • En filminstruktør har planer om at lave en film om Omar el-Hussein.
En filminstruktør har planer om at lave en film om Omar el-Hussein.

Manden bag en planlagt spillefilm om Omar el-Hussein, Manyar Parwani, er fortsat i flyverskjul.

Parwani har planer om at lave en spillefilm om Omar el-Hussein, og har ved flere tidligere lejligheder fortalt, hvordan han angiveligt har været i kontakt med en lang række af venner og bekendte til el-Hussein. Her skulle det angiveligt også dreje sig om folk fra el-Husseins hjemmebane, bebyggelsen Mjølnerparken på Nørrebro.

Men det afvises kategorisk af flere af de unge med tilknytning til det lokale, kriminelle miljø fra Mjølnerparken, hvor el-Hussein havde sine rødder.

Gennem fire-fem dage har Ekstra Bladet søgt at få kontakt til Parwani for at høre hans modsvar til de beskyldninger, der i sidste uge blev rettet imod ham. Han er ikke vendt tilbage på de gentagne henvendelser.

Heller ikke Peter Aalbæk fra filmselskabet Zentropas ledelse har hørt fra Parwani i ugevis.

- Men jeg regner da med at høre fra ham på et tidspunkt. Og så må vi se derfra, siger Aalbæk til Ekstra Bladet.

- I forhold til projektet er vi lige nu ved et vadested. Tilbage i januar afleverede vi et såkaldt treatment til det danske filminstitut. De har godkendt afleveringen, siger Aalbæk.

Støttet med filmpenge
Et treatment er en mellemting mellem en synopsis og et decideret manuskript, der indeholder 40-50 siders koncentrat af filmens mulige indhold.

koncentratet var støttet med 90.000 kr af Det Danske Filminstitut. Og dermed har instituttet nu fået, hvad det foreløbigt har betalt for.

- I forhold til projektet ligger bolden nu hos Manyar, der så skal komme med næste udspil, siger Aalbæk.

I forbindelse med projektet har Parwani flere gange tidligere beskrevet, hvordan maskerede mænd skulle have truet ham med pistol i forsøget på at få ham til at droppe filmprojektet.

Og torsdag i sidste uge beskrev Radio24Syv, hvordan pistol-episoden tilsyneladende var omgærdet med en vis usikkerhed.

Påstande om pistoltrusler
Senest var det i Politiken 13. februar, hvor han forklarede, at han i efteråret havde aftalt et møde med en ukendt mand fra miljøet omkring Omar el-Hussein.

Den ukendte ville tilbyde ham et møde med folk, der kendte den 22-årige. Parwani sagde ja, fik bind for øjnene, krav­lede i baga­ge­rum­met på en bil, hvor­ef­ter han endte i en kæl­der med otte maske­rede mænd.

Den ene af de maskerede tog en pistol frem og truede Parwani.

14 dage tid­li­gere var histo­rien en anden. på Facebook beskrev Parwani dengang, at han på et ikke nærmere beskre­vet sted blev omrin­get af et par mænd, der var maskerede med elefanthuer, og som truede ham med en pistol.

Parwani skriver på facebook

Manyar Parwani ønsker ikke direkte kontakt med journalister - eller svare på spørgsmål omkring affæren.

Men på sin facebook skrev han søndag følgende:

- For et par dag siden lavede radio24syv et indslag omkring spillefilmen om Omar El Hussein mlf. som jeg har forsøgt at researche de sidste mange måneder. Journalisterne hos radio24syv stiller spørgsmålstegn ved min troværdighed og det ligner et karaktermord.

- Der er ingen, som jeg har talt med, som ville stå frem hos journalister og fortælle at de har talt med mig - det kan og vil få konsekvenser for dem.

- Alle jeg har talt med har ønsket at være anonyme - og det bliver de ved med at være, som lovet.

Sådan lyder det blandt andet i den lange facebookopdatering.

Emnet om pistoltruslerne adresserer han ikke i sin opdatering på facebook.

Parwani havde angiveligt genkendt de truende, maskerede mænd som nogle af miljøets hardcore radikaliserede personligheder.

Nogenlunde samtidig fortalte han til TV2, at episoden retteligt havde fundet sted på Blågårdsgade på indre Nørrebro.

Radio24Syv beskrev, hvordan Parwani for godt et års tid siden på sin Facebook beskrev en lignende episode. Dengang var det maskerede nazister, der havde passet ham op på gaden og truet ham med pistol.

Zentropa har ikke modtaget trusler
Peter Aalbæk har ikke nogen holdning til radiokanalens beskrivelser af pistoltruslerne.

- Det er fuldstændigt umuligt for mig at vurdere billedet på baggrund af de oplysninger jeg har fået. Det her projekt har været mærkeligt fra start, når det handler om at lave en fiktionshistorie om noget faktuelt. Den her type projekter vil uundgåeligt rykke alle op i det røde felt.

- Det er et sprængfarligt emne i forvejen. Der er så mange holdninger til den sag blandt forskellige grupper i samfundet, siger Aalbæk.

- Har I modtaget nogle trusler eller andre reaktioner i forbindelse med projektet?

- Nej, Zentropa har ikke modtaget nogen reaktioner, svarer Aalbæk.

- Hvad siger du til beskyldningerne om, at Manyar Parwani angiveligt ikke har snakket med nogen i Mjølnerparken, selvom han selv påstår det?

- Jeg har aldrig lavet nogen aftale med Manyar om, hvem han eventuelt skal tale med. Det blander jeg mig ikke i, det er hans egen proces, siger Peter Aalbæk.

Profilerer sig på løgn
Ekstra Bladet har været i kontakt med flere figurer fra det kriminelle indvandrermiljø i Mjølnerparken, hvor Omar el-Hussein havde sine rødder.

- Hør nu her, der er ingen herude, der er blevet kontaktet af Manyar Parwani, lyder det fra en af de unge, Yasin, som Ekstra Bladet møder i en kælderklub i Mjølnerparken.

- Vi ønsker ikke, han skal lave den film, når han lyver. Han har aldrig været i Mjølnerparken for at spørge eller snakke med nogen, fortæller han.

- I skal vel ikke bestemme, om han skal lave en film?

- Nej, det skal vi selvfølgelig ikke. Han må gerne lave en film, men det kan ikke være rigtigt, at han skal bruge os til profilere sit projekt, når han ikke har snakket med nogen herude.

Flere af Omar el-Husseins venner ønsker ikke, at Manyar Parwani laver en spillefilm om Omar. (Foto: Linda Johansen) Flere af Omar el-Husseins venner ønsker ikke, at Manyar Parwani laver en spillefilm om Omar. (Foto: Linda Johansen)  

- Omar (el-Hussein, red) var en del af Mjølnerparken. Det var her han kom fra. Og Manyar Parwani har ikke snakket med nogen herude. Havde han talt med nogen her i Mjølnerparken, så var snakken gået, og folk havde vidst det.

- Han forsøger at sælge sit projekt på løgnehistorier om køreture i en bils baggagerum og pistoltrusler. Det handler om at skabe opmærksomhed omkring det filmprojekt, vurderer Yasin.

Kilder i Mjølnerparken fortæller, at heller ikke afdøde Omar el-husseins familie er søgt kontaktet.

Politiet: Vi har forsøgt at høre til sagen
Hos Københavns Politi har man forsøgt at hitte rede på sagen. Indtil videre forgæves.

- Vi er selvfølgelig opmærksomme på de udmeldinger, han selv er kommet med omkring trusler med pistol, siger Jens Møller, chef for afdelingen for personfarlig kriminalitet, Københavns Politi.

- Derfor har vi forsøgt at kontakte ham, men han er ikke vendt tilbage. Vi har ikke hørt fra ham i den forbindelse, siger Jens Møller.

- Vi vil selvfølgelig gerne høre nærmere, men vi har altså ikke modtaget nogen anmeldelse, siger han.

Den dag vi aldrig glemmer! Lørdag d. 14 februar 2015, hvor Danmark blev udsat for et terror-attentat begået af Omar el-Hussein. Få et overblik over dagen her.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen