Gerningsmand udpeget: Men svensk politi efterforsker ikke voldtægt mod 12-årig

Politiet i det vestlige Sverige efterforsker ikke en voldtægt mod en kun 12-årige pige, selv om hun har udpeget gerningsmanden - politiets undskyldning: vi mangler ressourcer

Modelfoto: En kun 12-årig pige blev voldtaget i Sverige, men politiet har ikke ressourcer til at efterforske sagen. (Foto: shutterstuck)
Modelfoto: En kun 12-årig pige blev voldtaget i Sverige, men politiet har ikke ressourcer til at efterforske sagen. (Foto: shutterstuck)

I 2016 steg  antallet af anmeldte voldtægter i Sverige med hele 13 procent  til 6560 forbrydelser. Og samme år steg også antallet af anmeldelser omkring seksuelle krænkelser med 20 procent til 10.500 forbrydelser. Det skriver det forebyggende råd for forbrydelser  'Brå'. Og det ser ikke ud til, at situationen er meget bedre i år 2017.

Samtidigt er det i Svenska Dagbladet kommet frem, at politiet dagligt nedlægger hele 13 voldtægtssager om dagen. Og i Sverige er der samtidigt mange politifolk, der er blevet trætte af situationen og har forladt politet.

Det store voldtægts-problem i Sverige har for nylig fået stor opmærksomhed, da freelance-journalisten Joakim Lamotte gjorde opmærksom på en sag, hvor en kun 12-årige pige i byen Stenungsund gennem sin mor anmeldte, at hun på et toilet i byens stationsbygning var blevet voldtaget, mishandlet og truet på livet af en ung mand.

(artiklen fortsætter under billedet)

Den svenske freelance-journalist Joakim Lamotte gjorde opmærksom på den nu meget omtalte voldtægtssag af en kun 12-årig pige i Stenungsund i Sverige. (foto: Facebook)
Den svenske freelance-journalist Joakim Lamotte gjorde opmærksom på den nu meget omtalte voldtægtssag af en kun 12-årig pige i Stenungsund i Sverige. (foto: Facebook)
 

Rigtig mange voldtægter
Pigen vidste oven i købet, hvem gerningsmanden er, og hun har udpeget ham overfor politiet. Joakim Lamotte kontaktede to måneder efter  den voldsomme voldtægt af den kun 12-årige pige den ansvarlige politichef Carina Palmquist, der er leder af politiets gruppe, der efterforsker forbrydelser mod børn. Hun erkendte i et interview med Lamotte, at selv om der var gået ca. 60 dage, så havde politiet endnu ikke afhørt den udpegede gerningsmand. Carina Palmquist pegede på politiets manglende ressourcer som årsagen til, at der endnu ikke var sket noget i sagen.

- Du aner ikke, hvor mange voldtægter vi har, fortæller Carina Palmquist og tilføjer, at politiet ikke engang har ressourcer til at efterforske voldtægter mod 3-årige.

- Vi har mange af den slags sager, og vi er så få. Vi kan simpelthen ikke følge med, siger Palmquist og peger på personale-mangel som den egentlige årsag til, at politiet ikke har efterforsket voldtægtssagen mod den kun 12-årige pige.

Pigens mor har i øvrigt overfor Joakim Lamotte forklaret, at hendes 12-årige datter oven i købet nu er tvunget til ind i mellem at se den angivelige gerningsmand i byen, og at han hånende griner af hende, hver gang de mødes. 

Se her Joakim Lamottes interview med den ansvarlige politi-kvinde i videoen, der er blevet set af mere end 800.0000:

Manglende tiltro til det svenske retsvæsen
For to dage siden skrev Joakim Lamotte en kronik i Göteborg-Posten, hvor han pegede på voldtægs-problematikken og kom med flere eksempler på, at den er helt gal i Sverige med henblik på efterforskning af voldtægter.

- At der ikke findes personale nok til at efterforske voldtægter blev også svaret fra politiet, da jeg i foråret afslørede, at politiet i Uppsala efter næsten to måneder ikke engang var startet på efterforskningen af en gruppe-voldtægt mod en pige i Uppsala. Politiet havde oven i købet en video, hvor voldtægtsmanden filmer sig selv, mens han sammen med andre forgriber sig på den unge pige. Politiet indrømmede dengang, at de ikke engang havde set videoen, fortæller Lamotte og tilføjer:

- Siden jeg i mit job begyndte at fokusere på seksual-forbrydelser, bliver jeg hver uge kontaktet af piger, der er blevet voldtaget, eller af deres familie, som beretter om nedlagte efterforskninger og urimelige lange sagsbehandlinger. En mor fortalte mig f.eks., at hendes datter blev voldtaget i februar måned og undersøgt for at finde frem til DNA-spor fra gerningsmanden. Nu er vi i september måned, og svaret fra prøverne er endnu ikke kommet, fortæller Lamotte.

Alvorlig situation i Stockholm
Den usædvanlige sag omkring voldtægten på den kun 12-årige pige blev også i går taget op af Sveriges Radio i 'Studio Ett'.

Her forklarede den ansvarlige for efterforsknings-resultater hos politiet i Stockholm, Jan Evensson, at situationen er lige så alvorlig i Stockholm med henblik på manglende efterforskning af voldtægter. Jan Evenson peger på, at det er de mange skud-episoder mellem diverse bander i forstæderne, der er grunden.

- Den største grund er, at vi en i periode har haft et antal alvorlige forbrydelser, der strækker sig over et helt år, med mord og mordforsøg, fortæller han til Sveriges Radio og tilføjer:

- I Stockholm har vi netop nu 110 sager af den art, som kræver virkelig mange ressourcer. Vi er blevet tvunget til at prioritere på en måde, der gør, at vi bliver tvunget til at bruge mindre tid på voldtægtssager, forklarer Jan Evensson.

 

   

.

 

 

 

1 af 2 Den svenske freelance-journalist Joakim Lamotte gjorde opmærksom på den nu meget omtalte voldtægtssag af en kun 12-årig pige i Stenungsund i Sverige. (foto: Facebook)
2 af 2 Modelfoto: En kun 12-årig pige blev voldtaget i Sverige, men politiet har ikke ressourcer til at efterforske sagen. (Foto: shutterstuck)
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen