112

Gik gennem isen: Brandmand redder hund fra drukne-døden

Kæmpede desperat for livet: Den lille hund blev reddet i sidste øjeblik efter at den var ved at drukne i Selsmosesøen i Taastrup

  • Foto: Østsjællands Beredskab
Foto: Østsjællands Beredskab

Ved du noget? Mail 1224@eb.dk eller sms/mms 1224 til almindelig takst

En lille hund kæmpede i flere minutter desperat for sit liv efter at den onsdag eftermiddag var gået gennem isen på Selsmosesøen i Taastrup.

Hundens ejer - en ældre kvinde - stod chokeret ved søens bred og kunne ikke komme sin hund til undsætning.

Hunden befandt sig omkring 25 meter ude i søen og isen var for tynd til, at den kunne bære en person.

Da det var tydeligt, at hunden ikke kunne komme op af det iskolde vand ved egen hjælp, slog et vidne alarm på 112.

Hjælp var hurtigt fremme
- Til alt held ligger brandstationen ikke langt fra søen. Så vi var fremme på tre minutter. Det var helt tydeligt, at hundens kræfter var ved at slippe op. Den kæmpede på det sidste, fortæller indsatsleder Elias Samsø Larsen fra Østsjællands Beredskab.

Brandfolkene fik hurtigt sat en såkaldt banan-båd ud på isen og lynhurtigt nåede brandmand Nicolai Østergård frem til den stærkt afkræftede hund. I løbet af et minut var hunden kommet i sikkerhed.

Var i livsfare
- Hunden kom hurtigt op af vandet. Den var meget træt og kold efter opholdet i vandet. Men ellers havde den det fint.  Vi fik tørret den med et håndklæde, og så gik kvinden hurtigt hjem med hunden, fortæller indsatslederen til Ekstra Bladet.

- Det er klart, at hunden har været i livsfare. Vandet er meget koldt nu og både mennesker og dyr bliver hurtigt afkræftede.

Foto: Østsjællands Beredskab Foto: Østsjællands Beredskab  

Elias Samsø Larsen er ikke helt klar over, hvilken hunderace der er tale om.

- Umiddelbart lignede det en lille gravhund.

Den ældre kvinde var ude at lufte hunden, da den af uvisse grunde pludselig løb ud på isen. Kvinden blev naturligvis noget chokeret.

- Men heldigvis endte det hele godt, fastslår indsatslederen.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Hustru fandt politiker død i morges: Han blev kun 35 år gammel
Uhyggeligt: Så brutalt blev Casper overfaldet af fire indvandrerbøller
Indvandrerpiger amok på banegård: Sådan blev kvinde ydmyget og brutalt afstraffet
Festdag på sygehus: 5000 kager skulle spises - men så tittede sådan en fætter ud fra en af kagerne
Cecilie var øjenvidne til terrorangrebet i London: "Folk lå døde og sårede lige foran os"
Kvinde efterladt chanceløs: Endte alene i elevator med tre tricktyve
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik