Krig & katastrofer 42 min. siden
Britisk dreng henretter kurder i ny Islamisk Stat-video
Samfund 57 min. siden
Politiet redder baby smurt ind i bræk og vasker ham i stationens håndvask
Amerikansk valg 2016 1 time siden
Trumps læge erkender: Skrev hyldest-erklæring på fem minutter
Videnskab & teknik 2 timer siden
Vild video: Se fiskefinne vokse ud af sig selv
Samfund 3 timer siden
Lægernes 'gabestok': 17 læger sortlistet
Samfund 4 timer siden
Den Kortsluttede Avis
Dansk politik 4 timer siden
Borgmestre vil have flere spor på E45
Krig & katastrofer 4 timer siden
Islamister dræbt af sikkerhedsstyrker i Bangladesh
Dansk politik 4 timer siden
DF om længere straffe til voldsmænd: Glimrende
Samfund 4 timer siden
Amerikansk onlinegigant tester arbejdsuge på 30 timer
Krig & katastrofer 4 timer siden
USA og Rusland tæt på en aftale om våbenhvile i Syrien
Dansk politik 4 timer siden
Hver anden kommune gør klar til at skære i velfærden
Politik 4 timer siden
FN advarer Nordkorea efter missilprovokationer
Dansk politik 4 timer siden
Enhedslisten vil finde ansvarlige politikere bag Skats skandaler
Samfund 5 timer siden
Dansk Industri håber på endnu flere penge til motorveje
Lederen 6 timer siden
Skats nedsmeltning
Dansk politik 12 timer siden
Løkke og Jensen kickstartede kaos i Skat
Dansk politik 13 timer siden
Pind vil give voldsmænd langt hårdere straffe
Samfund 13 timer siden
Motorvejen mellem Skanderborg og Aarhus skal udvides
Dansk politik 13 timer siden
Løkke efter møde med Merkel: EU skal holde sammen
112

Håb for Thomas svinder

Pårørende til den forsvundne, 19-årige Thomas Mikkelsen Stralner frygter, at den unge mand er druknet

  • 19-årige Thomas Mikkelsen Stralner har været savnet i flere døgn, siden han forsvandt efter en bytur i Randers natten mellem fredag og lørdag. (Privatfoto)
19-årige Thomas Mikkelsen Stralner har været savnet i flere døgn, siden han forsvandt efter en bytur i Randers natten mellem fredag og lørdag. (Privatfoto)

 

Fem og et halvt døgn efter, at et overvågningsbillede fra havnen i Randers tidligt lørdag morgen klokken 04.43 viste det sidste livstegn fra Thomas Mikkelsen Stralner, er håbet om et gensyn med deres kære søn og ven ved at forsvinde for de pårørende til den unge mand fra Aalestrup i Nordjylland.

- Thomas er både pligtopfyldende og betænksom, og han ville ikke bare forsvinde. Vi er alle sammen - familie, venner og bekendte - meget utrygge og bekymrede for, hvad der er sket, og vi frygter det værste, siger Thomas´ far, Michael Stralner, til Ekstra Bladet.

Se også: 19-årig forsvundet i fire dage: Hvor er Thomas?

Den 19-årige HF-elev fra Mariagerfjord Gymnasium i Hobro var til fest hos nogle venner i Randers fredag aften, da han ud på natten satte sit sidste aftryk i restaurationsgaden Storegade ved at forlade Café Smagløs cirka klokken 04.25. Fem minutter senere - klokken halv fem - talte Thomas Mikkelsen Stralner kort med en ung kvinde, som stod ved en nedlagt Shell-tank i Havnegade og ventede på at blive afhentet.

- Vi har afhørt kvinden, og hun fik ikke indtryk af, at Thomas var sanseløst beruset og ude at stand til at tage vare på sig selv. Men hun husker, at hun som det sidste sagde til ham, at hun syntes, han skulle tage en taxi, siger kriminalassistent Hans Christian Mortensen, Østjyllands Politi, til Ekstra Bladet.

Var alene på havnen

Hvad der siden er sket med den unge mand står - ud over overvågningsbilledet af ham gående alene på havnen et kvarters tid senere - hen i det uvisse. Østjyllands Politi og frivillige fra organisationen Missing People har, siden forældrene anmeldte sønnens forsvinden mandag morgen, ledt forgæves efter Thomas Mikkelsen Stralner i området ved Randers Havn.

Ifølge vidner og overvågningsbilleder havde HF-eleven overtøj på, da han begav sig ud i januar-kulden i de tidlige morgentimer.

Hans Christian Mortensen, Østjyllands Politi, siger, at årsagen til, at dykkere endnu ikke har været i vandet i Randers Havn blandt andet er den dårlige sigtbarhed.

- Vandet i havnen er nærmest som mudder og understrømmene styrer i alle retninger, fordi vandet i havnen både rammer Gudenåen i den ene retning og fjorden i den anden, siger Hans Christian Mortensen.

Frygt holder forældre fra at lede

Indsatsleder Vivian Winther Eriksen, Missing People, håber det bedste og frygter det værste, som hun siger.

- Vi har desværre endnu ingen afgørende spor, siger Vivian Winther Eriksen, som sammen med sin organisations indsatsstyrke fra Nordjylland bestående af fire personer i samarbejde med flere hundepatruljer fra Østjyllands Politi onsdag har afsøgt områderne ved Randers Havn.

Tilbage sidder Thomas´ forældre og tre søskende i hjemmet i Nordjylland og beder til, at deres søn og bror pludselig dukker op og dræber den triste og ængstelige stemning.

- Thomas' mor og jeg deltager ikke i eftersøgningen. Simpelthen fordi vi ikke vil risikere at være med til at finde vores søn død, forklarer Michael Stralner.

Hvis man har set eller hørt noget, som kan være en hjælp i eftersøgningen, kan man henvende sig til Østjyllands Politi på 114.

Ekstra Bladet følger sagen....

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen