- Han sagde 'jeg elsker dig, Laurie', og så blev han pludselig tung

Laurie og Jack Beaton fejrede bryllupsdag til Las Vegas-koncert, hvor 60 mennesker blev dræbt i masseskyderi

Det var i disse minutter, at det gik op for Laurie, Jack og små 22.000 andre koncertgæster, at den 64-årige Stephen Paddock havde sat helvede løs. (Video: AP/privatoptagelser)

Laurie Beaton var på country-festivalen i Las Vegas med sin mand, Jack, for at fejre parrets bryllupsdag, da de hørte en lyd, der mindede om fyrværkeri.

Klokken var 22.08 søndag aften og som mange af de øvrige 22.000 tilskuere, begyndte Laurie at se sig omkring efter fyrværkeri på himlen.

Men så mærkede hun et skarpt lufttryk, der passerede forbi hendes arm.

- Jeg har aldrig før oplevet skyderi, men da jeg mærkede lufttrykket tæt på min arm, sagde jeg til min mand, ’jeg tror ikke, det er fyrværkeri.’

- Han sagde til mig ’ned, ned, ned’, fortæller Laurie Beaton fra hjemme i Bakersfield, Californien, til Associated Press.

Masser af blod
Jack Beaton lagde sig beskyttende oven på hustruen som et værn mod, hvad de nu opfattede som skud.

- Han sagde ’jeg elsker dig, Laurie’, og hans arme var omkring mig, da hans krop pludselig blev tung oven på min.

Jack og Laurie Beaton fotograferet på festivalen timer før massakren. Foto: AP
Jack og Laurie Beaton fotograferet på festivalen timer før massakren. Foto: AP
 

Folk efterlader personlige beskeder nær stedet, hvor 60 mennesker blev dræbt. Foto: AP
Folk efterlader personlige beskeder nær stedet, hvor 60 mennesker blev dræbt. Foto: AP

Hun forstod, at hendes store kærlighed siden gymnasietiden var blevet ramt af skud.

- Jeg skreg hans navn, og han svarede ikke, fortæller hun.

En anden mand, der sagde, han var sygeplejerske, kom løbende og hjalp med at få ægtemanden om på siden. Nu så Laurie en masse blod og kunne høre, at Jack havde svært ved at trække vejret.

Lå på lighuset
En ven kom til og trak Laurie i sikkerhed, mens sygeplejersken blev hos Jack. Senere fik hun besked om, at ægtemanden ikke længere lå på jorden.

- Han var blevet fjernet, så vi var optimistiske om, at han havde fået hjælp, siger hun.

Men adskillige telefonopkald til hospitaler i området gav ingen oplysninger om Jack Beaton. Til sidst ringede hun til byens lighus og fik bekræftet, at ægtemanden var blandt de døde.

Folk mindes de dræbte i Las Vegas. Foto: AP
Folk mindes de dræbte i Las Vegas. Foto: AP
 

Laurie Beaton siger, at hendes mand, en 54-årig håndværker, ikke ville bryde sig om stor opmærksomhed omkring sin død.

Men hun ønsker at fortælle, at han døde, mens han beskyttede hende – sådan som han altid havde gjort, skriver Associated Press.

- Jeg vidst hver dag, at han ville beskytte og tage sig af mig og elske mig, og hvad han gjorde overrasker mig ikke. Han er min helt, siger hun.

Tog sit eget liv
Jack Beaton efterlader sig to børn, en 18-årig datter og en 20-årig søn. Sønnen, Jake, lagde tirsdag et foto af sin far på Twitter:

Mindst 60 mennesker mistede livet, da en 64-årig mand åbnede ild mod koncertarenaen fra sit værelse på 32. etage på et nærliggende hotel.

Gerningsmanden tog efterfølgende sit eget liv. Motivet er endnu ukendt.

LÆS MERE OM DE DRÆBTE HER:

En tante til Quinton Robbins bekræfter på Facebook, at hendes nevø blev dræbt under masseskyderiet.

- Han havde en god sjæl. Alle, der mødte ham, kunne lide ham. Hans smittende latter og smil, skriver tanten Kilee Wells Sanders og beder om bønner for familien.

- Please, prøv at respektere deres sorg, da dette tab er utroligt smerteligt for familien, lyder opfordringen.

Heather Alvarado efterlader sig mand og børn. Den 35-årige kvinde fra Utah var rejst til Las Vegas med familiemedlemmer for at deltage i country-festivalen. Hun døde på hospitalet af sine sår.

- Det er med et tungt hjerte, at vi kan bekræfte tabet af Heather Alvarado, hustru til brandmand Albert Alvarado, siger politichef i Cedar City, Utah, Jerry Womack, i en udtalelse.

Alvarados familie beskriver hende som en 'hustru, mor, søster og ven - og så meget mere'.

Denise Burditus fra West Virginia var også blandt de dræbte. Det bekræfter hendes mand, Tony, på Facebook.

- Jeg må med sorg sige, at jeg har mistet min kone gennem 32 år - en mor til to og bedstemor til fem - i aften i Las Vegas, skriver han.

- Hun døde i mine arme. Jeg elsker dig, skat, skriver han.

Stacee Etcheber var taget til koncert med sin mand, Vincent. Parret kom væk fra hinden under panikken. Vincent overlevede, mens Stacee blev dræbt af skud.

Det bekræfter hendes svigerfar, Jean, der var blevet hjemme i Novato, Californien, for at passe ægteparrets børn på 10 og 12 år.

Den 50-årige kvinde arbejdede som frisør, og hendes Facebook-profil er fuld af billeder af hendes mand og børn, skriver New York Times.

- Bed for vores familie under denne svære tid, skriver Stacee Etchebers svoger på Facebook tirsdag morgen.

Rachael Parker, en teknikker fra politiet i Manhattan Beach, Californien, blev ramt af skud under koncerten og afgik senere ved døden på hospitalet, bekræfter politiet.

Parker havde fri, da hun blev dræbt.

- Hun havde været ansat ved politiet i 10 år og vil i den grad blive savnet, hedder det i en udtalelse fra Manhattan Beach Police Department.

Thomas Day Jr., 54, var rejste til Las Vegas for at deltage i koncerten med tre af sine voksne børn og en gruppe venner.

Mens faderen blev dræbt af et skud i hovedet, overlevede alle hans børn massakren, skriver New York Times.

Frem til sin død arbejdede han for sin fars byggefirma i Corona, Californien.

- Han var en god far og gik ofte til koncert med sine børn, siger faderen, Thomas Day Sr.

Jessica Klymchuk, 34, er en af tre canadier, der blev dræbt under koncerten. Klymchuk kommer fra den canadiske provins Alberta og havde besøgt Las Vegas med sin kæreste.

Hun var bibliotekar på en skole, buschauffør og mor til fire børn, oplyser canadiske medier.

- Jessica var en person, der ville gøre alt for at hjælpe et barn, siger veninden Christine Ikonikov, der havde organiseret en mindehøjtidelighed tirsdag.

Hannah Ahlers, 34, var taget til country-festivalen i Las Vegas med sin mand, Brian Ahlers, som hun havde dannet par med siden gymnasietiden.

Parret havde været gift i snart 17 år og levede i Beaumont, Californien, med deres tre børn, Briannah, Brice og Hailey.

Hendes bror, Lance Miller, bekræfter, at Hannah Ahlers omkom under skyderiet.

- Hun var vores solskin, skriver familien i en udtalelse til pressen.

Melissa Ramirez, 26, voksede op i Antelope Valley i Californien og arbejdede i et forsikringsselskab. Hun var datter af mexicanske indvandrere, der blev amerikanske statsborgere.

Det var kendes kærlighed til country-musikken, der fik hende til at tage turen til Las Vegas i weekenden, fortæller hendes kusine.

Familien håbede til det sidste, at hun ikke var blandt de dræbte, men tirsdag identificerede hendes far datteren i lighuset i Las Vegas.

Sandy Casey, 35, var en afholdt skolelærer fra Manhattan Beach i Californien. Hun var taget til Las Vegas med et dusin kolleger, men hun var den eneste, som ikke vendte hjem, oplyser skoleinspektør Mike Matthews.

- Hun var en person, der bragte glæde over alt, hvor hun tog hen. Hun havde et klasseværelse fuld af lys, håb og omsorg, siger han i en udtalelse.

Caseys forlovede, Chris Willemse, skriver på Facebook:

- Mens jeg sidder her i sorg over tabet af et liv, der er gået bort alt for tidligt, kan jeg kun kigge op på fuglene på himlen, for det er der, du sidder og kigger ned på os. Jeg elsker dig, skriver han.

Adrian Murfitt, 35, havde arbejdet 16-timers vagter hele sommeren som industrifisker i hjemstaten Alaska, og turen til Las Vegas var et kærkomment afbræk i rutinen.

Hans søster, Shannon Gothard, fik meldingen om sin brors død fra en ven, der også var til koncerten.

- Han havde haft en sådan god tur sidste år, og han ønskede at fejre en succesfuld fiskerisæson, siger hun til New York Times og tilføjer, at hendes bror spillede ishockey på konkurrenceniveau.

- Hele hans liv drejede sig om ishockey, siger Shannon Gothard.

 

Sygeplejer Sonny Melton, 29, blev dræbt af gerningsmandens kugler, da han ville beskytte sin kone.

- Min mand reddede mit liv og mistede sit eget, siger Heather Melton til mediet WZTV i Nashville.

- Han greb mig og begyndte at løbe, da jeg følte, at han blev skudt i ryggen, siger hun og tilføjer.

- Jeg ønsker, at alle er klar over, hvilken venlig, kærlig mand han var, men lige nu kan jeg næsten ikke trække vejret.

 

Jordan McIldoon, en 23-årig mekaniker fra Maple Ridge, Canada, er blandt de døde, oplyser familien.

Forældrene oplyser, at sønnen var taget på tur til Las Vegas med sin kæreste, og de skulle have været hjemme igen mandag.

Forældrene sørger nu over tabet af deres eneste barn.

- Vi havde kun et barn. Vi ved ikke, hvad vi skal gøre, siger Jordan McIldons far til det canadiske medier CBC.

 

Lisa Romero var sekretær på et gymnasium i New Mexico. Hun var en god mentor for eleverne på skolen, siger rektoren på Gallup-McKinley County High School.

- Lisa Romero var et offer i skyderiet. Vi sender vores bønner til hendes familie i denne tragiske stund, lyder det fra rektor Mike Hyatt til de ansatte på skolen.

Lisa Romeo var inviteret på weekendtur til Las Vegas af sin mand, der ønskede at fejre parrets bryllupsdag.

Jennifer Topaz Irvine. Foto: AP
Jennifer Topaz Irvine. Foto: AP

Derrick 'Bo' Taylor. Foto: AP
Derrick 'Bo' Taylor. Foto: AP

Denise Cohen. Foto: AP
Denise Cohen. Foto: AP
 

Kelsey Meadows. Foto: AP
Kelsey Meadows. Foto: AP

Steven Berger. Foto: AP
Steven Berger. Foto: AP
 

Calla Medig. Foto: AP
Calla Medig. Foto: AP

Angie Gomez. Foto: AP
Angie Gomez. Foto: AP

Rhonda LeRocque. Foto: AP
Rhonda LeRocque. Foto: AP

Bailey Schweitzer. Foto: AP
Bailey Schweitzer. Foto: AP

 Bill Wolfe Jr. fra Pennsylvania. Foto: AP
Bill Wolfe Jr. fra Pennsylvania. Foto: AP

Politimanden Michael Gracia fra Californien var ikke i tjeneste, da han blev dræbt. Foto: AP
Politimanden Michael Gracia fra Californien var ikke i tjeneste, da han blev dræbt. Foto: AP

Angrebet minut for minut

Torsdag 28. september: Stephen Paddock checker ind på Mandalay Bay Hotel på hovedgaden 'The Strip' i Las Vegas.

1. oktober, cirka kl. 22.00 (lokal tid): De første skud affyres fra Mandalay Bay Hotels 32. etage mod koncertpladsen for country-festivalen Route 91 Harvest.

Kl. 22.08: Første opkald om skyderiet går igennem til alarmcentralen 9-1-1.

Kl. 22.38:  Politiet bekræfter, at de efterforsker skyderiet.

Kl. 23.08: Politiet afspærrer en del af Las Vegas' hovedgade 'The Strip.'

Kl. 23.56: Et hospital i Las Vegas meddeler, at to mennesker er døde og 24 er såret.

Kl. 23.58: Las Vegas Politi skriver på Twitter, at en mistænkt er død.

Kl. 02.15: Myndighederne efterlyser gerningsmandens 'ledsager,' Marilou Danley.

Kl. 02.37: Den eftersøgte kvinde er nu fundet, oplyser politiet.

Kl. 04.33: 64-årige Stephen Paddock fra Mesquite Nevada, cirka en times kørsel fra Las Vegas, bekræftes som den afdøde gerningsmand.

Kl. 06.00: Politiet meddeler, at Paddock tog sit eget liv, inden de sprængte sig vej til værelset.

Kilde: New York Daily News & Twitter.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen