112

Henrettet 25 år efter rovmord

Gustavo Garcia forsøgte ikke at stoppe sin henrettelse, der fandt sted i Texas i nat

  • Gustavo Garcia, 43, er henrettet med giftsprøjte i Huntsville-fængslet i Texas. (Foto: AP)
Gustavo Garcia, 43, er henrettet med giftsprøjte i Huntsville-fængslet i Texas. (Foto: AP)

Den amerikanske delstat Texas har for tredje gang i år henrettet en person, som var dømt til døden, oplyser Associated Press.

Gustavo Garcia, 43, blev natten til onsdag henrettet med giftsprøjte for et drab på en kiosk-ansat i Plano, Texas, for 25 år siden.

- Gud bevarer Jer! Vær stærk. Jeg er færdig, lød Garcias sidste ord, hvor han også sagde, at han elsker sin mor og familie.

Ifølge nyhedsbureauet gabte, gurglede og pustede Garcia kraftigt, da sprøjten med en dødbringende dosis pentobarbital begyndte at virke. Han blev kort efter erklæret for død.

Se også: Gemte sig i køleskab efter drab: Nu bliver han henrettet

Garcias forsvarer havde ikke forsøgt at få stoppet henrettelsen, da både Højesteret, og en appeldomstol havde afvist sagen i sidste uge.

Gustavo Garcia var 18 år, da han under et fejlslagent røveri dræbte en kiosk-ansat med to skud fra et oversavet jagtgevær. Han blev anholdt på stedet, da han forsøgte at skjule sig i en køleskab med øl.

Gustavo Garcia har siddet på dødsgangen, siden han var 18 år. (Politifoto) Gustavo Garcia har siddet på dødsgangen, siden han var 18 år. (Politifoto)  

Forsøgte flugt fra dødsgangen
I 1998 forsøgte Garcia og fem andre fanger at flygte fra dødsgangen i Huntsville-fængslet. Garcia overgav sig, da fængselsbetjente åbnede ild.

- Jeg kan i det mindst sige, at jeg prøvede, sagde Garcia om flugtforsøget i et interview med Associated Press året efter.

- Udsigten til henrettelse er mere skræmmende, sagde han.

Mindst ni andre indsatte i Texas skal ifølge planen henrettes i de kommende måneder, herunder tre i marts.

I år er foreløbig seks dødsdømte blevet henrettet i USA – tre i Texas og en i henholdsvis Florida, Alabama og Georgia. Sidste år blev 28 mennesker henrettet i USA, heraf 13 i Texas.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Mest læste i 112
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen