Politik 1 time siden
Eurolande: Flere penge til Grækenland
Dansk politik 3 timer siden
Danmark står over for historisk lav vækst om få år
Samfund 4 timer siden
Europæiske IS-sympatisører dummede sig: Blev fundet på Google Maps
Amerikansk valg 2016 4 timer siden
Sanders kræver delvis omtælling ved Kentucky-valg
Dansk politik 4 timer siden
Mindretalsparti i Sønderjylland kan opstille til regionsvalg
Amerikansk valg 2016 4 timer siden
Chok-målinger sender Trump i front: Valget bliver barsk og brutalt
Samfund 4 timer siden
Tynd kontrol får over 70.000 selskaber til at opgive revision
Dansk politik 4 timer siden
Avis: Pind vil lade historikere granske danske krige
Samfund 5 timer siden
Jessica fandt en fremmed mand i stuen: Glemte at ringe til politiet
Samfund 5 timer siden
Vil samle familien på 20 børn og tre koner: Skepsis over asylfars jobvilje
Samfund 5 timer siden
Kvinder med røde trusser: De lader blodet dryppe frit under menstruation
VTV 6 timer siden
'Velkommen til Virkeligheden': Kvinde bider betjent
Samfund 6 timer siden
Gravid efter voldtægt som 16-årig: Genforenet med datter 83 år efter
Samfund 7 timer siden
Oprør med bind og tamponer: Lader menstruationen løbe ud i trusserne
Videnskab & teknik 7 timer siden
Folk der tager mange selfies er ikke så lækre som de selv tror
Samfund 7 timer siden
FAKTA: Verdens største bryggerier slår sig sammen
Samfund 7 timer siden
Vestager giver EU's godkendelse af verdens største ølfusion
Krig & katastrofer 7 timer siden
IS ødelagde russisk udstyr ved angreb på base i Syrien
Dansk politik 9 timer siden
Konservative ønsker ingen gradbøjning af karakteren 4
Dansk politik 9 timer siden
Politisk flertal vil have loft over børnepenge
112

Her bygger de skoler for hash-penge

Børn og unge får gavn af, at USA-staten Colorado sidste år omsatte for 6,8 milliarder kroner på en plante, der er bandlyst i det meste af verden

  • Antallet af legale salgssteder i Colorados hovedstad Denver øges måned for måned og udgør nu godt 100 butikker. Alle kontrolleres af myndighederne. Foto: (AP Photo/Brennan Linsley)
Antallet af legale salgssteder i Colorados hovedstad Denver øges måned for måned og udgør nu godt 100 butikker. Alle kontrolleres af myndighederne. Foto: (AP Photo/Brennan Linsley)

Hver eneste dollar kommer fra afgifter på marihuana, når skoleelever og studerende i Colorado kan se frem til flere spritnye skolebyggerier i de kommende år.

 Staten har øremærket godt 200 millioner kroner eller 35 millioner dollar til formålet alene i 2016 - og det er bare begyndelsen. Også fremover forventes det, at mindst tilsvarende beløb årligt kan afsættes til anlægsarbejder på skoler og læreanstalter, som specielt siden finanskrisen har været ramt af omfattende spareplaner.

Salg og dyrkning af marihuana har ellers i årevis været forbeholdt ærkekriminelle syndikater og livsfarlige bander, der har udbygget og cementeret deres magt i kraft af enorme indtægter på det sorte marked. Men sådan behøver det ikke være.

Nye erfaringer fra flere amerikanske stater viser, at en liberaliseret politik med lovligt salg fra offentligt godkendte og kontrollerede salgssteder hurtigt æder sig ind på de frygtede banders levebrød.

Forbryderne taber
- Det er bemærkelsesværdigt og glædeligt at pengene nu går til staten og ikke direkte i bandernes lommer, siger Mason Tvert, talsmand for statens marihuanaprojekt til web-siden ’The Cannabist’, der drives af Colorado-dagbladet, The Denver Post.

- Der er tydeligvis stor efterspørgsel på marihuana og vi ser nu, at ønsket imødekommes af lovlige firmaer, der samarbejder med staten, i stedet for af kriminelle organisationer, som ikke deler noget med nogen som helst, mener Tvert.

Colorado har godt 5,5 millioner indbyggere og indkasserede i fjor 135 millioner dollar eller godt 925 millioner kroner i afgifter fra salgssteder og dyrkere, oplyser statens skattemyndigheder.

Heraf er altså afsat 220 millioner kroner til nye uddannelsesinstitutioner, mens en anden pulje skal gå til ansættelse af sundhedspersonale, som via deres tilknytning til skolerne skal forsøge at forebygge stofmisbrug blandt børn og unge. Der er også planer om at oprette stipendier med fripladser til colleges og universiteter.

Den samlede omsætning på legal marihuanahandel kom i 2015 op på næsten en milliard dollar - omtrent 6,8 milliarder kroner.

Åbnet i 2014
Efter en folkeafstemning med snævert flertal for legalisering åbnede Colorado for ’rekreativt’ salg af marihuana til personer over 21 år pr. 1. januar 2014, mens eksempelvis sclerose-patienter, smerteplagede og kræftramte har kunnet købe medicinsk marihuana på særlige salgssteder siden 2012.

Omsætningen i 2014 løb op i knap fem milliarder kroner. Det iøjnefaldende spring fra ’14 til ’15 skal imidlertid ikke tages som udtryk for, at forbruget er øget, men dokumenterer snarere, at de legale butikker har taget endnu en bid af bandernes sorte markedsandel, mener de organisationer, der gerne ser hele USA omfattet af en lovliggørelse.

Der peges også på, at legaliseringen har givet ’tusindvis af nye job’. Tallet synes dog ikke underbygget, men Colorado har udstedt 16.000 licenser til personer, der har søgt om enten at dyrke eller forhandle marihuana. Ikke alle licenser er dog udnyttet, oplyses det.

Økonomen Jack Strauss fra University of Denver vurderer overfor ’The Cannabist’, at to af de førende salgssteder i Denver i første halvår af 2014 omsatte for godt 200 millioner kroner og at 280 personer havde deres udkomme fra de to butikker i samme periode.

Københavner-planer
Foreløbig er Colorados eksempel blevet fulgt af staterne Washington, der har 7,7 millioner indbyggere, Oregon med 4,4 millioner indbyggere, Alaska – 740.000 indbyggere og af regeringsbyen Washington DC’s 675.000 indbyggere, hvor to af tre stemte for legaliseringen. Syv andre stater forventes at sætte spørgsmålet om ja eller nej til legalisering på stemmesedlerne i løbet af i år. Det er Californien, der i sig selv har en af verdens største økonomier og det er Maine, Massachusetts, Missouri, Hawaii, Nevada og Ohio.

Københavns Borgerrepræsentation har i øvrigt også forsøgt at få tilladelse til at legalisere hashhandel/marihuanahandel på udvalgte, kontrollerede salgssteder. Projektet skal efter planen løbe i en tre-årig forsøgsperiode, men både blå og røde regeringer har hidtil blankt afvist tanken.

Gangsterne jublede
Specielt i de sidste seks- syv år har en holdningsændring til gengæld vist sig at slå stærkt igennem i USA, hvor marihuana tidligere blev udråbt til at være omtrent så farlig som hård narkotika. Ændringen menes bl.a. udløst af dybe frustrationer over den Ronald Reagan-inspirerede ’ War on Drugs’, der i dag står som en både blodig og fuldtonet fiasko.

 Den årtier lange ’krig mod narkotika’ har kostet milliarder af dollars, tab af retsssikkerhed og tusindvis af dødsofre, – samtidig med at de kriminelle organisationer bare voksede sig stærkere og endnu mere magtfulde, mens efterspørgslen på specielt hårde stoffer blev større og større.

 Tilhængerne af legalisering drager også parallel til spiritusforbuddet, der skulle have tørlagt USA i 1920’erne. For gangsterne jublede, da forbuddet blev en realitet. Forbryderne forudså, at loven ville åbne et sort marked af hidtil ukendte dimensioner og de fik ret. Forbuddet kick-startede og polstrede lynhurtigt forbryder-syndikater, hvis arvtagere den dag i dag viser ansigt i både USA og Europa.

Alle Colorado-borgere i aldersgruppen fra 21 år og opefter kan købe op til 28 gram marihuana ad gangen. Tilrejsende må nøjes med en ration på syv gram og salget boomer. Kortet viser steder i Denver, hvor salgssteder er skudt op. (Foto: Coloradopotguide.com) Alle Colorado-borgere i aldersgruppen fra 21 år og opefter kan købe op til 28 gram marihuana ad gangen. Tilrejsende må nøjes med en ration på syv gram og salget boomer. Kortet viser steder i Denver, hvor salgssteder er skudt op. (Foto: Coloradopotguide.com)

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen