112

Hollande løslader kvindelig morder

En kvinde, der myrdede sin voldelige mand, skal ikke længere sidde i fransk fængsel. Præsidenten griber ind

1/2
Næste »

Jacqueline Sauvage er en fri kvinde igen.

Frankrigs præsident, François Hollande, har besluttet at gribe ind, så den 68-årige kvinde, der er fængslet for at have myrdet sin mand, kan løslades, meddeler præsidentkontoret i den franske hovedstad, Paris.

Det er en sag, der har optaget mange franskmænd, som Hollande griber ind i.

I 2014 fik Sauvage en fængselsdom på ti år for at have myrdet sin mand med tre skud i ryggen.

Det skete, efter at hendes alkoholiske mand i årevis havde misbrugt hende, misbrugt parrets tre døtre og også parrets søn.

9. september 2012 hængte sønnen sig, og dagen efter skød hun manden de tre gange i ryggen.

Da havde parret været gift i 47 år.

Hendes fængselsdom fra 2014 blev appelleret, men i december 2015 blev dommen på ti års fængsel stadfæstet.

Retten afviste påstanden om selvforsvar.

Men hendes døtre og deres advokat har siden været til møde hos Hollande og har bedt ham om at gribe ind.

Der er desuden indsamlet omkring 400.000 underskrifter på internettet for at få den nu 68-årige Jacqueline Sauvage løsladt, skriver det franske nyhedsbureau AFP.

Og det sker så nu. Præsidenten bruger sine beføjelser til at benåde en fange.

I praksis sker det ved, at han slår en streg over resten af hendes fængselsstraf, så hun kan løslades.

Det vil sige, at hun ikke frikendes. Det er hendes straf, der nedsættes via et præsidentdekret.

Det er anden gang, at Hollande i sin tid som præsident bruger sin ret til at reducere en straf. I 2008 reducerede han straffen for Philippe El Shennawy, der dengang var den fange, der havde siddet længst tid i fængsel.

Han blev løsladt efter 38 år.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Nyt spor i drabet på Louise i Herlev: Hvem ejer denne røde cykel?
Nyt foto offentliggjort: Her ses Lars for sidste gang
Utrygheden breder sig: Mørk mand lokker små børn med Pokemonkort og popcorn
Liderlige betjente på jagt efter sex: Knaldede prostitueret og lovede kørekort for sex
Politibetjentenes egne møgsager: Magtmisbrug, trusler, narko og blufærdighedskrænkelse
Kendt tv-vært: HJÆLP - min hjerneskadede svoger er forsvundet
Mest læste i 112
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen