Politik 19 min. siden
Målinger sender Storbritannien ud af EU
Krig & katastrofer 24 min. siden
USA: Terrorfare i hele Europa hele sommeren
Politik 36 min. siden
Borgmester i Paris vil opføre en flygtningelejr
Politik 1 time siden
Danmark er enig med Ungarn i hård kurs mod migranter
Nyheder 1 time siden
Gisp! Gigantisk alligator ved hul nummer 3
Dansk politik 1 time siden
Rohde kommer Clement til undsætning: Ta' en portion tudekiks, Pind
Samfund 1 time siden
Intet valg: Det var en død dreng eller en død gorilla
Dansk politik 1 time siden
Minister vil have skoleledere til at sikre forberedelse
Dansk politik 1 time siden
Justitsminister vil justere PET-lov efter kritik fra tilsyn
Samfund 1 time siden
Ministerium ignorerer opråb om ulovlige PET-oplysninger
Dansk politik 1 time siden
Støjberg haster igen stramninger gennem Folketinget
Dansk politik 1 time siden
Plan for antiradikalisering bliver svær at kontrollere
Krig & katastrofer 1 time siden
Rusland kræver tyrkiske soldaters tilbagetrækning i Irak
Dansk politik 1 time siden
Kritikere: Åbne lister vil gøre ekstreme imamer spændende
Samfund 1 time siden
Planlagt letbane i hovedstadsområdet får grønt lys
Samfund 1 time siden
Spildevand afslører København som Nordens største kokainby
Samfund 1 time siden
Amnesty: Urealistisk at integrationsvurdere små børn
Samfund 2 timer siden
Millionsmæk til DSB efter massive forsinkelser: Nu øges rejsetiden for næsten alle
Samfund 2 timer siden
Spritny månedsprognose: Sådan bliver dit juni-vejr
Samfund 3 timer siden
Her kan du blive gennemblødt resten af dagen
112

Hvem dræbte Olof Palme?

30 år uden svar: Forfatter og Palme-ekspert gennemgår her de mest velunderbyggede og sandsynlige teorier

  • Olof Palme var en markant og kontroversiel politiker. Han blev skudt ned for øjnene af sin hustru Lisbet 28. februar for 30 år siden. (Foto: All Over)
Olof Palme var en markant og kontroversiel politiker. Han blev skudt ned for øjnene af sin hustru Lisbet 28. februar for 30 år siden. (Foto: All Over)
1/5
Næste »

Hvis du har spørgsmål til Palme-mordet eller vil dele dine egne teorier, så følg med klokken 12.45, når den danske Palme-kender Thomas Ladegaard sidder klar ved tasterne på eb.dk. Chat med eksperten lige nu herunder:

Live Blog Mordet på Olof Palme
 

I dag er det 30 år siden Sveriges statsminister blev skudt på åben gade i Stockholm, og mordet, der rystede Sverige og resten af verden, er aldrig blevet opklaret. 

Interessen for sagen er i den grad intakt – også herhjemme, hvor den danske forfatter og cand.komm. Thomas Ladegaard netop har udgivet bogen ’Palmemordet’.

Ambitionen er ikke at opklare mordet, men fortælle historien. Med research-assistance fra historikeren Anders Orris gennemgår Ladegaard i bogen bl.a. de mest sandsynlige og underbyggede teorier i en af verdens mest mystiske drabssager.

Se også: Er våbnet fra Palme-mordet fundet? Her er eksperternes svar

Teorimæssigt er det store spørgsmål, om der var tale om en ensom gerningsmand eller en organiseret forbrydelse, siger Thomas Ladegaard.

Artiklen fortsætter under billedet...

Fantomtegning af Olof Palmes morder blev vist frem politiets hovedkvarter i Stockholm 6. marts 1986 - en uge efter drabet. (Foto: AP) Fantomtegning af Olof Palmes morder blev vist frem politiets hovedkvarter i Stockholm 6. marts 1986 - en uge efter drabet. (Foto: AP)  

Udover detaljer, som to SÄPO-agenter har bedt om at blive løsnet fra deres tavshedspligt for at kunne afsløre, om russiske forbindelser til mordet, er to af de mest oplagte spor ifølge Ladefoged ’Afrika’-sporet og det højreradikale spor.

– Flere anså Palme som en landsforræder, som ville sælge ud af Sveriges interesser og ugen efter drabet skulle have været til Moskva. Det blev forpurret, siger Ladegaard.

Se også: Efterforskere står frem: International narkoring myrdede Palme

Leder af den hemmelige sydafrikanske politistyrke Vlakplaas Eugene de Kock påstod i 1996, at Sydafrika havde spillet en rolle i Palme-mordet. Palme, der blev 59 år, var meget aktiv i kampen mod apartheid, og Sydafrika har myrdet andre modstandere på europæisk grund, ligesom der var sydafrikanske agenter i Stockholm i ugen op til drabet. 

Christer uden motiv
At højreradikale kræfter skulle stå bag Palme-mordet bygger på, at politiet i juli 1988 ransagede en berygtet politibetjents private lejlighed i Stockholm, som ligger der, hvor gerningsmanden forsvandt. Lejligheden var fyldt med våben, aflytningsudstyr, nazihjelme og et eksemplar af Mein Kampf.

– Politiet fik stor kritik for ikke at have fulgt op på det spor i Granskningskommissionen i 1999, siger Ladegaard.

Se også: Stjerneforfatter efterforskede Palme-mordet

I sin bog beskriver han den vel nok mest berømte mistænkte i sagen, Christer Pettersson. Den kendte kriminelle blev først dømt og siden frikendt for drabet og gav frem til sin død massevis af interview: 

– Han døde som en trist alkoholisk skæbne, men fik trods alt både erstatning og skabte en levevej ud af sagen. Han stillede gerne op til interview for penge, siger Thomas Ladegaard, som i sin granskning af sagen står tilbage med en undren over, at Petterson blev fedtet så langt ind i sagen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Mod betaling stillede Christer Pettersson gerne op til interview om Palme-mordet, som han blev hængt op for, før han blev frikendt. (Foto: AP) Mod betaling stillede Christer Pettersson gerne op til interview om Palme-mordet, som han blev hængt op for, før han blev frikendt. (Foto: AP)  

Lisbet Palme udpegede Christer Pettersson, men: 

– Det er aldrig lykkedes at få skyggen af motiv til at passe på ham. Hvorfor skulle han gøre det. Han var godt nok en dømt voldsforbryder, der færdedes i området, men han har aldrig brugt en pistol.

En anden mere ukendt mistænkt i sagen er Christer Andersson, som den danske forfatter Poul Schmidt indgående har beskrevet.

Se også: Nyt spor i Palme-mordet: Revolveren er måske fundet efter 30 år

Den anden Christer
Den anden Christer var indgående Palme-hader og ifølge Thomas Ladegaard i al hemmelighed i politiets søgelys i ti år.

- Han havde licens til en Smith & Wesson (som Palme menes at være blevet dræbt med, red.), som han engang affyrede mod sit tv, da Palme var på skærmen. I Sverige nævner man ikke hans navn, men det har Paul Smith gjort i sin bog, så det tillader jeg mig også at gøre.

Artiklen fortsætter under billedet...

Den anden Christer med efternavnet Andersson. Han var indædt Palme-hader og ifølge Thomas Ladegaard i al hemmelighed i politiets søgelys i ti år. (Privatfoto) Den anden Christer med efternavnet Andersson. Han var indædt Palme-hader og ifølge Thomas Ladegaard i al hemmelighed i politiets søgelys i ti år. (Privatfoto)  

Christer Andersson boede et kvarters gang fra gerningsstedet. Han besvarede ikke politiets skrivelse om at fremvise sit våben og blev først opsporet otte-ni år efter drabet. 

- Han havde ikke noget alibi, men forklarede, at han havde været hjemme med influenza den aften. Våbnet havde han solgt videre til en på Café Opera i Stockholm, siger Thomas Ladegaard.

Se også: Dansk forfatter: Her er Palmes morder

Drabsvåbnet - blev aldrig fundet, men Thomas Ladegaard tilføjer, at Christer Andersson udover våbenlicensen var udstyret med et muligt motiv: 

- I den uge, hvor Palme blev skudt, indførte regeringen en ny aktiebeskatningslov, som fik aktiemarkedet til at falde markant. Christer Andersson mistede hele sin lottoformue, fortæller Ladegaard, som påpeger, at Palme-haderen dertil tilsyneladende havde et fetischlignende forhold til en konditor på Sveavägen i årene efter statsminister-drabet.

Drabet på Palme har traumatiseret Sverige EKSTRA Tæt på For 24 år siden: Her er Palme-morderen

Skød sig da politiet kom
Han nåede at begå selvmord, før det nogensinde lykkedes politiet at samle beviser til at sigte ham:

- Han var enlig og en mærkelig person, som holdt sig for sig selv. Hans bror var bekymret for ham og fik politiet til at opsøge ham. Da de bankede på, lød der et skud inde bag døren. Man kan spørge sig selv, om han har troet, at de havde fundet beviserne mod ham og tænkt: ’Nu kommer de’, siger Ladegaard.

Forleden holdt svensk politi pressekonference med en historisk gennemgang af Palme-efterforskningen. Ladegaard betegner seancen for tragikomisk.

– Der blev intet nyt bragt frem. Ret beset står de ikke med noget som de ikke kunne have bragt frem i sekunderne efter mordet. Ulykkeligvis er politiet ikke kommet meget videre, og der er noget træt og trist over det, siger Ladegaard.

Sveriges statsministers blod. Drabssagen er aldrig blevet opklaret og er 30 år senere et blødende sår i den svenske folkesjæl. (Foto: Pressens Bild) Sveriges statsministers blod. Drabssagen er aldrig blevet opklaret og er 30 år senere et blødende sår i den svenske folkesjæl. (Foto: Pressens Bild)

Palme-1.jpg EKSTRA Tilbageblik 30 år efter: Her er de vildeste teorier om Palme-mordet

Hvis du har spørgsmål til Palme-mordet eller vil dele dine egne teorier, så følg med klokken 13.00, når den danske Palme-kender Thomas Ladegaard sidder klar ved tasterne på eb.dk.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen