Politik 3 timer siden
Børshajer efter brexit: - Vi er fucked
Samfund 4 timer siden
Uvejr har kurs mod Danmark: Festivalgæster evakueret i Tyskland
Politik 4 timer siden
Briterne googler 'Hvad er EU?' dagen efter brexit
Krig & katastrofer 5 timer siden
Danske fly kaster otte bomber i kampen mod IS på en uge
Samfund 5 timer siden
Massiv ferietrafik: Flere kilometer kø på motorvej
Politik 6 timer siden
Kinnock vender ryggen til partiformand efter Brexit
Politik 6 timer siden
Risiko for dominoeffekt: Modstanden vokser i hele Europa
DK MusikNYT 7 timer siden
DMI varsler risiko for monsterregn på Tinderbox: I var pivheldige i går
Samfund 7 timer siden
Fuglesensation spottet i Nordjylland
Samfund 8 timer siden
Tordenskrald og skybrud vender tilbage: Det bliver værre end forventet
Dansk politik 8 timer siden
Briter vil have irsk pas: Boom i googlesøgninger
Samfund 9 timer siden
Van(d)vidsvejr: 23 år gammel rekord slået i aftes
Dansk politik 9 timer siden
Tulle: Lang tid før dansk EU-afstemning
Politik 10 timer siden
Obama: Briterne er stadig vores uundværlige partnere
Samfund 11 timer siden
Rigmand og kapitalfond vil eje Mols-Linien sammen
Politik 11 timer siden
Udenrigsminister: Brexit bliver dyrt for Danmark
Erhvervsnyheder 11 timer siden
De værste chokbølger hos danske aktier har lagt sig
Politik 11 timer siden
Regering samler taskforce for at kortlægge brexit-effekt
Amerikansk valg 2016 11 timer siden
Sanders vil stemme på Clinton ved præsidentvalg
EKSTRA
Så mange penge har Kinnock-klanen suget
112

I livsfare efter techno-fest: Seks unge i retten

En 36-årig mand blev stukket to gange i ryggen og var efterfølgende i livsfare

  • Overfaldet skete natten til søndag 2. august sidste år under en techno-fest i Nordhavnen, København (Foto: Google Maps).
Overfaldet skete natten til søndag 2. august sidste år under en techno-fest i Nordhavnen, København (Foto: Google Maps).

KØBENHAVNS BYRET (Ekstra Bladet): I dag startede sagen, hvor seks personer - en kvinde og fem mænd - er tiltalt for at have overfaldt en svensk 37-årig kvinde og for at stikke hendes 36-årige svenske kæreste med kniv til en techno-fest i august sidste år.

Ifølge anklageskriftet er de seks tiltalte, som er i alderen 20-31 år, tiltalt for 'legemsangreb af særlig rå kriminalitet', hvor de angiveligt har slået, trampet og sparket det svenske kærestepar samt stukket den 36-årige mand i ryggen to gange. Det resulterede i, at den svenske mands lunge klappede sammen, og han var efterfølgende i livsfare.

Se også: 36-årig alvorligt såret efter knivoverfald ved techno-fest

Overfaldet skete ifølge anklageskriftet natten til søndag 2. august i Nordhavnen i København. Klokken 04.44 modtog Københavns Politi en anmeldelse. Da en patruljevogn kom ud til stedet, lå den svenske mand på jorden. I nærheden mødte politiet hans kæreste. Det viste sig, at hun havde brækket nogle ribben.

Alle seks på anklagebænken erkendte, at de havde været på stedet, og at de deltog i et slagsmål, men de nægter sig skyldige i tiltalen.

Ville forsvare sig selv
Selv om alle seks personer er tiltalt for kniv-overfaldet, erkendte en 20-årig mand i dag i retten, at det var ham, der tog den sorte Fiskars-kniv med til festen.

- Min kammerat fik skåret armen op til en tidligere techno-fest, så jeg tog kniven med for at forsvare mig selv, fortalte han i dag i Københavns Byret.

Og skal man tro de tiltaltes forklaring, var det netop, hvad der skete den sensommer-nat i august.

De seks tiltalte havde alle drukket - og nogle af dem var påvirket af stoffer - inden de tog til techno-festen.

Ifølge den tiltalte 21-årige kvinde var den svenske kvinde aggressiv og råbte af hende.

Flere vidner har dog ifølge anklager i sagen Jacob Glenstrup udtalt, at den 21-årige selv var 'stærkt aggressiv' til festen. Det afviste hun og forklarede i stedet, at hun var 'utroligt bange'.

To knivstik i ryggen
I retten kom det frem, at den svenske mand slog den 20-årige danske mand med en sten, og da han bagefter gik efter den 20-åriges ven, hev den 20-årige - ifølge sin egen forklaring i retten - sin kniv frem og 'stak ham (den svenske mand, red.) to gange i ryggen for at få ham væk'. Derefter sparkede han den svenske mand i hovedet.

Samtidig overfaldt den svenske kvinde den 21-årige kvinde og forsøgte - ifølge den danske kvinde - at kvæle hende med et halstørklæde. Hun erkendte at have sparket den svenske kvinde i håb om at få hende væk.

- Jeg var meget chokeret, for jeg var jo lige blevet kvalt, fortalte kvinden i retten.

Det er tidligere kommet frem, at den svenske kvinde skulle have taget nogle knæklys fra den danske vennegruppe, og det skulle angiveligt have udløst slagsmålet, men de tiltalte nægtede at kende noget til det.

Retssagen fortsætter torsdag i Københavns Byret, hvor de to svenske ofre og adskillige vidner skal afgive deres forklaring.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen