Dansk politik 2 timer siden
Danmark står over for historisk lav vækst om få år
Samfund 2 timer siden
Europæiske IS-sympatisører dummede sig: Blev fundet på Google Maps
Amerikansk valg 2016 2 timer siden
Sanders kræver delvis omtælling ved Kentucky-valg
Dansk politik 2 timer siden
Mindretalsparti i Sønderjylland kan opstille til regionsvalg
Amerikansk valg 2016 2 timer siden
Chok-målinger sender Trump i front: Valget bliver barsk og brutalt
Samfund 3 timer siden
Tynd kontrol får over 70.000 selskaber til at opgive revision
Dansk politik 3 timer siden
Avis: Pind vil lade historikere granske danske krige
Samfund 3 timer siden
Jessica fandt en fremmed mand i stuen: Glemte at ringe til politiet
Samfund 3 timer siden
Vil samle familien på 20 børn og tre koner: Skepsis over asylfars jobvilje
Samfund 4 timer siden
Kvinder med røde trusser: De lader blodet dryppe frit under menstruation
VTV 4 timer siden
'Velkommen til Virkeligheden': Kvinde bider betjent
Samfund 5 timer siden
Gravid efter voldtægt som 16-årig: Genforenet med datter 83 år efter
Samfund 5 timer siden
Oprør med bind og tamponer: Lader menstruationen løbe ud i trusserne
Videnskab & teknik 5 timer siden
Folk der tager mange selfies er ikke så lækre som de selv tror
Samfund 6 timer siden
FAKTA: Verdens største bryggerier slår sig sammen
Samfund 6 timer siden
Vestager giver EU's godkendelse af verdens største ølfusion
Krig & katastrofer 6 timer siden
IS ødelagde russisk udstyr ved angreb på base i Syrien
Dansk politik 7 timer siden
Konservative ønsker ingen gradbøjning af karakteren 4
Dansk politik 7 timer siden
Politisk flertal vil have loft over børnepenge
Samfund 7 timer siden
Anmeldt til politiet: Fik hevet tørklædet af - ingen greb ind
112

Ingen anklage mod terror-tiltalte for mobiler, som politiet aflyttede

Men de telefoner, som politiet ikke lyttede med på, kommer med i nyt anklageskrift

  • De fem, der sad varetægtsfængslet i terror-sagen, havde adgang til 12, måske 13, telefoner i fængslerne. Seks er fundet i deres celler, seks andre telefoner blev delt med andre indsatte. (Foto: Gorm Olesen/Polfoto)
De fem, der sad varetægtsfængslet i terror-sagen, havde adgang til 12, måske 13, telefoner i fængslerne. Seks er fundet i deres celler, seks andre telefoner blev delt med andre indsatte. (Foto: Gorm Olesen/Polfoto)

Flere af de tiltalte i terror-sagen bliver nu også anklaget for at have benyttet indsmuglede mobiltelefoner, mens de har siddet varetægtsfængslet.

Det bekræfter statsadvokaten i København Lise-Lotte Nilas overfor Ekstra Bladet.

- Jeg kan bekræfte, at der er skrevet et revideret anklageskrift, som for få dage siden er blevet forkyndt for de tiltalte. Det omfatter overtrædelser af straffelovens § 124 om besiddelse af mobiltelefoner i fængslet, siger Lise-Lotte Nilas.

Det nye anklageskrift er endnu ikke offentligt, så statsadvokaten ønsker ikke at oplyse, hvor mange forhold om besiddelse af ulovlige mobiler, der er rejst tiltale for og mod hvem.

Det fremgår at justitsminister Søren Pinds redegørelse, at de fængslede i terror-sagen har haft adgang til 12, måske 13, ulovlige mobiltelefoner.

Seks af telefonerne blev fundet i deres celler. De seks andre telefoner har de delt med andre indsatte.

Kan ikke tiltales for aflyttede telefoner
Men en del af de 12-13 telefoner har været hemmeligt aflyttet af politiet efter dommerkendelser, og de tiltalte vil ikke blive retsforfulgt for de ulovlige mobiler, som politiet har lyttet med på.

Ifølge redegørelsen har politiet aflyttet tre konkrete telefonnumre og syv IMEI-numre, der er en mobiltelefons ID-nummer, men det betyder ikke nødvendigvis, at det samlede antal aflyttede telefoner er 10.

- Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 124, at man ikke kan straffes for at have benyttet en mobiltelefon, hvis den har været aflyttet af politiet, siger Lise-Lotte Nilas.

I forarbejderne til loven hedder det:

'At der i tilfælde, hvor politiet som led i efterforskningen af en straffesag aflytter en telefon, som en indsat er i besiddelse af, ikke efterfølgende vil blive rejst tiltale mod den indsatte for besiddelse af telefonen'.

Sådan havde de mobilerne
Her er de seks eksempler på, at fire af de sigtede havde indsmuglede mobiler i fængslerne:

21. december 2015 finder to af kriminalforsorgens hundeførere under en visitation en Nokia mobil og en oplader i tiltale X1´s celle. Opladeren lå under en madras og mobil lå i hans dvd-afspiller.

15. februar 2016 fandt politiet en mobiltelefon og en USB-nøgle i tiltalte X2´s celle i Ringsted Arrest. Det skete efter, at personalet havde fundet skader på arresthusets pigtråd og video-overvågningen viste, at flere personer om natten havde skaffet sig adgang til arrestens udendørs-areal og muligvis været i kontakt med indsatte.

Se også: 12 telefoner og en brødrister hos terror-fængslede

I X2´s celle var der to gange tidligere, 16. marts og 2. december 2015, fundet et 'hejseværk', som kan bruges til ulovlig kommunikation mellem etagerne i fængslet.

Et 'hejseværk' består typisk af sammenbundne snore eller andre remedier. Et trådnet i hans celles indre gitter foran vinduet var klippet over, så det var muligt at transportere 'effekter' med et hejseværk.

8. januar 2016 blev tiltalte X3 fundet i besiddelse af en mobil i arresthuset i Helsingør og derfor flyttet samme dag til arresten i Roskilde. Mobilen blev afsløret med en mobildetektor, men da personalet åbnede hans celle, havde X3 låst sig inde på toilettet, hvor mobiltelefonen lå ødelagt i toilettet og håndvasken og var uden sim-kort.

Politiet har konstateret, at X3 har været aktiv på de sociale medier, bl.a. Facebook, under varetægten.

Den 17. april 2015 fandt politiet under en hemmelig ransagning i X4´s celle en Nokia mobil i et rum, der var skåret ind i hans skumgummimadras. Politiet lod ham beholde mobilen og aflyttede den. Under aflytningen fandt politiet ud af, at han også brugte en Sony mobiltelefon sammen med flere andre indsatte og politiet aflyttede så også denne.

Den 24. november 2015 fandt personalet i arresthuset i Ringsted en Nokia mobil med sim-kort i en madras og en oplader under et skab i X4´s celle. Han forklarede, at han havde fundet telefonen i cellen med et taletidskort på 500 kr.

Den 12. januar 2016 havde X4 fået fingre i en ny Nokia-telefon, som en hundefører fra Kriminalforsorgen fandt under hans madras. Fundet blev gjort med en mobildetektor.

Foruden de tre mobiler, der er fundet i X4´s celler, har han haft adgang til to andre mobiler.

Hos den femte varetægtsfængslede X5 har hverken politiet eller Kriminalforsorgen fundet indsmuglede mobiler, men han har med sikkerhed haft adgang til fem telefoner under fængslingen og muligvis også en sjette, siger politiet.

Politiet har nemlig aflyttet telefonerne for at finde beviser i terror-sagen.

Sådan smugles mobiler ind i fængslerne

Den indsatte smugler selv mobiler ind skjult på eller i kroppen.

Telefoner skjules i indsattes personlige effekter, for eksempel bøger, tøj og sko.

Telefoner kastes over mure eller hegn i fængslerne.

Telefoner skjules i købmandsvarer, som fangerne køber.

Telefoner skjules i vareleverancer til fængslerne.

Besøgende indsmugler og overdrager telefoner ved uovervågede besøg.

Ikke-fastansatte medarbejdere, for eksempel håndværkere eller servicemedarbejdere, indsmugler mobiler.

Fastansatte medarbejdere i fængslerne medvirker til indsmugling.

Kilde: Justitsministerens redegørelse.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen