112

Islamister anholdt i Kairo for angreb på anklager

Myndighederne i Kairo beskylder Hamas for at være involveret i drabet på øverste anklager i Kairo

Egypten har anholdt seks formodede medlemmer af Det Muslimske Broderskab i forbindelse med drabet på den offentlige anklager Hisham Barakat sidste år. De anholdte er foreløbig fængslet for 14 dage, skriver det statslige nyhedsbureau i Kairo.

Barakat, som var Egyptens øverste anklager, blev dræbt af en bilbombe i Kairo sidste sommer.

Han var en forhadt person blandt landets islamister, da han har ført tusindvis for retten, hovedsageligt medlemmer af Det Muslimske Broderskab. Og flere hundrede af dem er dømt til døden.

Ifølge den egyptiske indenrigsminister, Magdi Abdel Ghaffar, blev drabet på den offentlige anklager udført på ordre fra Det Muslimske Broderskab i tæt samarbejde med Hamas, en islamisk, militant palæstinensisk gruppe.

Ingen kilder har givet deltaljerede oplysninger om anklagerne mod de 14 tilbageholdte.

De egyptiske domstole siger, at de er uafhængige af regeringen og militæret. Men flere dommere er blevet beskyldt for at være på regeringen side, når de har givet fængselsdomme eller dømt et stort antal mennesker til døden.

Angrebet sidste sommer skabte tvivl om, hvorvidt Egypten vil være i stand til at nedkæmpe et ulmende islamistiske oprør. Oprøret har været vendt mod fremtrædende personer, og det skaber store problemer i Sinai.

Myndighederne i Kairo beskyldte søndag den palæstinensiske islamistiske bevægelse Hamas for at være involveret i drabet på Barakat.

- Dette angreb blev udført efter ordre fra Det Muslimske Broderskab i et tæt samarbejde med Hamas, siger den egyptiske indenrigsminister, Magdy Abdel Ghaffar.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
STORALARM - HJÆLP: 34-årige Casper Gaarsdahl Christensen forsvundet i nedtrykt sindstilstand
GLS-bude spurgte gruppe af unge om vej: Blev jagtet gennem byen og brutalt gennembanket
Ambulance kaldt ud til mand med hjerteproblemer: Redderen fik tæsk som tak for hjælpen
Rædselsslagen ung mand til politiet: "Jeg sidder og gemmer mig på toilettet" - politiet trak på smilebåndet, da de kom frem
Højgravid kvinde fik tæsk på åben gade
Forretning bukker under: "Efter 2 rambuktyverier har vi fået nok og starter ophørsudsalg"
Mest læste i 112
Hent flere
Få EKSTRA overblik