112

Jes om dramatisk morgen: Pludselig havde jeg en to-årig knægt i armene

59-årig var ude at frostsalte, da han opdagede et hus i flammer og måtte vække husets beboere

  • Huset er ifølge brandvæsnet totalskadet. Heldigvis lykkedes det Jes Albin Hansen at vække den sovende far og søn indenfor. Foto: Johnny D Pedersen/Skadestedfotografi.dk/Privat
Huset er ifølge brandvæsnet totalskadet. Heldigvis lykkedes det Jes Albin Hansen at vække den sovende far og søn indenfor. Foto: Johnny D Pedersen/Skadestedfotografi.dk/Privat
1/3
Næste »

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

'Der er sgu ingen, der brænder haveaffald af kl. halv seks om morgenen'.

Det var Jes Albin Hansens første tanke, da han tidligt søndag opdagede flammer fra et stråtækt hus i Svinninge.

Den 59-årige mand fra Vig i Odsherred sprang ud af sin saltspredervogn og gav sig til at hamre på døren.

- En mand med dyne rundt om sig åbnede og så lidt forfjamsket ud, da jeg fortalte ham, at det brændte, fortæller føreren af saltsprederen til Ekstra Bladet.

Jes Albin Hansen ringede 112, mens manden fór forvirret rundt i huset. Omtrent samtidig ankom en vagtmand tilfældigt til stedet og spurgte, om der var andre i huset.

Dreng vild med gule blink
Det fik omgående den tilsyneladende dybt chokerede beboer af huset til at hente sin toårige søn.

- Han fik pakket ham ind i en dyne, og så stod jeg der med en lille knægt i armene, fortæller Jes Albin Hansen.

Drengen tog oplevelsen i stiv arm:

- Han var mere interesseret i min bil, der stod og blinkede gult ude på vejen.

Kort efter dukkede faren op og overtog sønnen, som han satte sig sammen med ind i sin bil.

- Der var han noget knust. Det gik op for ham, hvad der var sket, efter at han i rent chok havde smidt en toårige i en fremmed mands arme, fortæller Jes Albin Hansen, som nu forlod stedet for at salte resten af sin rute færdig.

Branden i det stråtækte tag var så voldsom, at brandvæsenet måtte tilkalde assistance. Foto: Johnny D Pedersen/Skadestedfotografi.dk Branden i det stråtækte tag var så voldsom, at brandvæsenet måtte tilkalde assistance. Foto: Johnny D Pedersen/Skadestedfotografi.dk  

Kunne være gået grueligt galt
- Det er også noget med sikkerheden på landevejene, hvis det bliver glat. Og jeg havde sikret mig, at der var nogen til at blive hos manden og barnet - både vagtmanden og en mand, kom tilfældigt forbi, før jeg kørte. Og jeg havde også sagt det til alarmcentralen.

- Du har reddet to menneskers liv. Hvordan er det?

- Når du står i det, tænker du bare på at få dem ud. Puha. Men det gik pludselig op for mig, at det kunne være gået grueligt galt - og så et hus med stråtag. Heldigvis blæste det ikke, så ilden ikke spredtes så hurtigt, som man kunne have frygtet. Men de kom heldigvis ud i live begge to, fortæller Jes Albin Hansen, som selv har tre voksne børn og to børnebørn.

- Det kom lidt tæt på - især da jeg tænkte på mine børnebørn.

Først da Jes Albin Hansen flere timer efter lagde sig på sofaen derhjemme, reagerede han på morgenens drama. Foto: Privat Først da Jes Albin Hansen flere timer efter lagde sig på sofaen derhjemme, reagerede han på morgenens drama. Foto: Privat  

Dusør
Efter endt saltning kørte Jes Albin Hansen tilbage til huset, som søndag aften meldes for totalskadet, hvor han talte med brandvæsnets indsatsleder.

- Jeg vil gerne tale med manden og drengen og høre, hvordan det går med dem, siger søndagens helt, som ikke ikke gør noget væsen af sin gode gerning.

- Jeg mener kun, jeg har gjort, hvad alle andre ville gøre. Havde det ikke været mig, så havde vagtmanden opdaget det ti minutter senere. Det var tilfældighedernes spil, at det lige var mig, der kom på det tidspunkt.

Ordensmagten lægger dog ikke skjul på, at føreren af saltsprederen fortjener hæder.

- Jeg har i sinde at skrive til efterforskningslederen, så vi kan indstille ham til en dusør, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, René Søe Pedersen.

Efterlyst på eb.dk
Dusøren vil ikke gøre Jes Albin Hansen rig, men er et symbolsk skulderklap:

- Det bliver nok noget med en tusindkroneseddel, men derudover bliver der afholdt et selskab med politidirektøren, hvor der bliver læst op, hvad folk har bedrevet, de indstillede bliver godkendt og får en erkendtlighed, siger vagtchefen, som understreger, at politiet sætter stor pris på hjælpsomme borgere.

Jes Albin Jensen anmeldte branden kl. 05.44. Der skulle dog en efterlysning på Ekstra Bladet til, før han fandt ud af, at politiet ledte efter ham.

- Min søn opdagede, at de ville tale med mig, og jeg ringede straks til dem.

Hører gerne fra vidner
Der måtte tilkaldes brandfolk fra fire forskellige stationer i forsøget på at redde huset:

- Men på trods af en massiv indsats, kunne det ikke reddes. Stråtækte ejendomme er svære at slukke, siger vagthavende chef for Vestsjællands Brandvæsen Lasse E. Hansen til Ekstra Bladet.

Han betegner nu huset som totalskadet.

- Vi måtte tage førstesalen af for at få slukket ilden. Stueetagen står, men den er meget sodet og vandskadet.

Brandårsagen kendes endnu ikke, men politiet hører gerne fra alle vidner, der har været til stede i forbindelse med branden.

Ved du noget, så kontakt os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Rasende 78-årig mand jagtede p-vagt, som måtte søge beskyttelse på politistation
Illegale migranter forsøger at lyve sig til asyl: Her er beviset
Her ryddes kæmpe romalejr: "Det mindede om Roskilde Festival - vel at mærke uden toiletforhold"
SÅ TRAGISK: Mand dræbt i ulykke efter han åbnede motorhjelmen på sin bil
Hustru fandt politiker død i morges: Han blev kun 35 år gammel
Uhyggeligt: Så brutalt blev Casper overfaldet af fire indvandrerbøller
Mest læste i 112
Hent flere
Få EKSTRA overblik