112

Jonas blev stukket med kniv ved sygehus: - Der var blod over det hele

Jonas Fritzbøger blev fredag aften stukket i maveregionen med en kniv, da han henvendte sig til en mand, som kiggede ind ad ruderne på bilerne på parkeringspladsen ved Glostrup Sygehus

  • Jonas Fritzbøger blev ramt af knivstik i maveregionen, da han løb efter en mand (Privatfoto).
Jonas Fritzbøger blev ramt af knivstik i maveregionen, da han løb efter en mand (Privatfoto).

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

- Jeg er rimelig psykisk presset. Men det kunne være værre. Jeg ved, hvor heldig jeg var.

Sådan siger den 28-årige portør Jonas Fritzbøger til Ekstra Bladet.

Fredag aften omkring klokken halv otte blev han stukket i maveregionen med en kniv, efter at han havde henvendt sig til en mand på parkeringpladsen ved Glostrup Sygehus.

- Hver aften går vi og låser hospitalet af, og der ser jeg en person, der hopper ind over et stendige ved vores parkeringsplads. Jeg kan se, han har en hættetrøje på, og det ser underligt ud. Derfor stopper jeg op og kigger lidt på ham, og jeg ser, at han går rundt til de forskellige biler og kigger ind i dem. Så jeg går tættere på ham for at se, hvad han laver, og der konfronterer jeg ham og siger lidt provokerende til ham, at det vist ikke var hans bil, siger Jonas Fritzbøger til Ekstra Bladet.

Se også: Portør stukket ned ved sygehus: Her er politiets teori

'Jeg tror bare, han slår ud efter mig'
Det får den hættetrøje-klædte mand til at stikke af, men den 28-årige portør løber efter ham. Pludselig svinger manden foran ham hånden bagud. 

- Jeg ser ikke, at han har noget i hånden. Jeg tror bare, han slår ud efter mig. Så jeg bliver ved med at løbe efter ham, og lige pludselig, fordi min arm rammer mig, kan jeg se, at der er blod over det hele, siger Jonas Fritzbøger, som altså var blevet ramt af en kniv i siden af maven - lige ved ribbene.

Han trykker på sin overfaldsalarm på sin radio og beder sine kolleger om at skynde sig ud.

- Jeg var helt konfus, og mine kolleger fik mig ind på skadestuen, hvor vi kaldte traume-kald, og jeg kom under kyndig behandling, siger han.

'Der var meget kaos'
- Hele huset er chokeret. Der var rimelig meget kaos herude i går, fortæller portøren.

Ifølge ham gik det hele meget stærkt, og det var mørkt, så han fik ikke rigtig set gerningsmanden, som samtidig havde en hætte over hovedet.

Ekstra Bladet har lørdag været i kontakt med Københavns Vestegns Politi, som stadig ikke har noget spor af gerningsmanden. Ifølge politiet beskrives han som værende omkring 20 år.

- Jeg ved, at hundene havde kunnet følge hans spor ned til hovedvejen, og så har de mistet det, fortæller Jonas Fritzbøger til Ekstra Bladet.

'Jeg er chokeret'
Den 28-årige mand er tydeligt mærket af episoden.

- Jeg er chokeret. Selvfølgelig er jeg det. Jeg bliver far her til april, så det tænker jeg da også meget på - at det kunne have haft store konsekvenser, siger Jonas Fritzbøger.

Han forventer, at der nu vil blive holdt nogle møder om sikkerhed i næste uge på jobbet, hvor han har været i syv år.

Ved du noget, så tip os. Sms/mms til 1224 (alm. takst), eller send mail til 1224@eb.dk.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Jeanettes desperate løfte til sin forsvundne søn: "Jeg og vi giver aldrig op, før du er hjemme igen"
Jaloux ekskæreste måtte tage benene på nakken: Truede mand i bil - men så kom jagtgeværet frem...
Cykler og barnevogne doneret i massevis: Sådan her ender de deres dage - selvom de virker
Plejepersonale smurte afføring op ad ryggen på skleroseramte Tina Horn - og reagerer ikke på alarmopkald
Fantastisk politiarbejde redder kvindes liv: "Han gik med hende over skuldrene en kilometer hen til en vej, hvor en ambulance ventede"
Lille detalje fik mørklødet mand til at gå amok ved tankstation: "Din fucking dansker - jeg finder dig og smadrer dit fjæs"
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik