Kæmpe våbenlager knyttes til LTF

Politiet fandt pistoler og maskinpistoler samt ammunition i et kælderrum. Tre personer med relation til LTF er fængslet

Glock pistolen kaldes 'Baby Glock', fordi størrelsen gør, at den er nem at skjule under tøjet. Denne blev brugt til et skyderi den 21. september. I kælderrummet på Nørrebro lå blandt andet to af disse pistoler. Foto: Kenneth Meyer
Glock pistolen kaldes 'Baby Glock', fordi størrelsen gør, at den er nem at skjule under tøjet. Denne blev brugt til et skyderi den 21. september. I kælderrummet på Nørrebro lå blandt andet to af disse pistoler. Foto: Kenneth Meyer

Der har været 32 skyderier i København under bandekonflikten, og politiet har foreløbig fundet 35 skydevåben. Politiet undersøger nu, om nogen af de beslaglagte våben har været brugt ved tidligere skudepisoder.

Det er status fra Københavns politi, efter at politiet i dyb hemmelighed fandt et stort våbenlager i et kælderrum i Jesper Brochmands Gade på Nørrebro den 26. september.

I kælderrummet lå 11 skydevåben, her af syv pistoler, en revolver, to maskinpistoler, en M75 automatriffel og masser af ammunition, flere end 460 skarpe skud, af forskellige kalibre.

Desuden ved politiet, at der var endnu en revolver i rummet, som dog ikke er fundet, så våbenlageret rummede hele 12 våben.

112 - 21. sep. 2017 - kl. 21:14 Uskyldige ofre blev skudt med 'baby-pistol'

To mænd som ifølge Ekstra Bladets oplysninger har relation til LTF-banden blev dagen efter varetægtsfængslet for ’dobbelt-lukkede’ døre i dommervagten. Nu har efterforskningen ført til endnu en anholdelse af en 29-årig mand med relation til LTF, som er varetægtsfængslet i to uger. Han nægter sig skyldig.

– Der er tale om et stort våbenfund, og vi er godt tilfredse med, at de nu er fjernet fra bande-miljøet, siger vicepolitiinspektør Torben Svarrer, Organiseret Kriminalitet.

Politiet oplyser ikke, hvilken part i konflikten de nu fængslede personer tilhører: – Men det er den ene part i konflikten, siger Torben Svarrer.

Inden våbenfundet den 26. september havde politiet siden juni beslaglagt 24 skydevåben i forbindelse med efterforskning og visitationer. De mange fund viser, at der er rigeligt med skydevåben i bandemiljøet:

Undersøges for spor og prøveskydes
– Der skal laves kriminalitet for at skaffe penge til at købe våben, siger Torben Svarrer.

Alle våben som politiet beslaglægger bliver undersøgt for spor som dna og fingeraftryk og bliver prøveskudt, så politiet kan konstatere, om de har været anvendt ved tidligere forbrydelser.

Hvis de tre fængslede bandefolk bliver fundet skyldige i det store våbenlager, står de til en lang fængselsstraf. Politiet har også rejst sigtelse efter ’bandeparagraffen’, der kan fordoble straffen, når de mange skydevåben skulle bruges under en verserende konflikt.

Blandt de fundne våben i kælderrummet var tre Glock-pistoler og tre Zoraki pistoler model 917. De to maskinpistoler var en Para IMI og en MP40. To af Glock-pistolerne var model 26, også kaldet en ’baby-Glock’, fordi pistolen er meget kompakt og nem at skjule.

To 'baby-Glock' blev fundet på våbenlageret og en tredje pistol af samme type blev brugt til et voldsomt skyderi på Nørrebro den 21. september, hvor en mand med LTF-relation sidder fængslet.
To 'baby-Glock' blev fundet på våbenlageret og en tredje pistol af samme type blev brugt til et voldsomt skyderi på Nørrebro den 21. september, hvor en mand med LTF-relation sidder fængslet.
 

Det var netop en Glock 26, der blev brugt til et skyderi på Nørrebro den 21. september, hvor to helt uskyldige mennesker blev ramt og der blev skudt efter en tredje tilfældig mand. Der blev affyret 11 skud med ’baby-Glocken’, og en 26-årig med relation til LTF sidder fængslet for de tre drabsforsøg.

Flere af skydevåbnene i kælderrummet var skarpladte, mens der også lå et righoldigt udvalg af ammunition, både ni mm., kaliber 45, 7.65 mm. og haglpatroner. Der lå også diverse magasiner.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen