112

Kenneth snydt af billetfusker: Han skal stoppes

Politiet efterlyser nu den 34-årige Jess Tonni Højgaard, der er mistænkt for utallige tilfælde af billetfusk

Kenneth Dølby var godt ærgerlig, da billetterne til årets Smuk Fest i Skanderborg blev udsolgt på fem timer.

Han skulle have været af sted med sin kone og det sædvanlige festhold, så derfor efterlyste han to billetter i Facebook-gruppen Køb Og Salg Af Alle Slags Billetter til en samlet pris på 4800 kroner.

Kort efter blev han så kontaktet af en mand ved navn Jess Tonni Højgaard - samme mand, som Fyns Politi nu går ud og efterlyser offentligt, fordi han er mistænkt for adskillige tilfælde af svindel med koncertbilletter, festivalbilletter, telefoner med mere. Svindlen er sket via tjenester som Gul & Gratis, Den Blå Avis og Facebook.

Se også: Efterlyst for svindel: Mistænkt for at fuske med festival- og koncertbilletter

- Han tog selv kontakt til mig først i december via Messenger, fortæller 36-årige Kenneth Dølby.

- Tænkte du, at du skulle passe på?

- Næh, det gjorde jeg sådan set ikke. Han virkede umiddelbart reel. Uden at jeg skal udstilles som helt åndssvag, så kunne en simpel Google-søgning fra min side have gjort underværker. Men jeg synes, det der med at man skal gå og mistro til alle mennesker, fordi man er bange for, at de skal snyde en, siger Kenneth Dølby.

 

Efter en udveksling mellem dem om, at der var en for stor geografisk afstand mellem dem til, at de kunne lave en fysisk overdragelse, sendte sælger sit kontonummer, som Kenneth Dølby overførte pengene til kontoen.

- Hvornår gik det op for dig, at du var blevet snydt?

- Jamen, det gjorde det jo dengang, billetter ikke var dukket op dagen efter, som han havde lovet. Jeg skrev til ham flere gange, men han blokerede bare nummeret og messenger. Og så har jeg overhovedet intet hørt fra ham siden.

 

- Hvad tænker du om, at han har snydt dig på denne måde?

- Det er da pisseærgerligt. Igen det der med, at man skal gå og mistro alle mennesker efterhånden. Og så også det at han kan gøre det ved så mange, uden at han bliver stoppet. Men når politiet nu er ude for at efterlyse ham, så er det jo, fordi de ikke kan finde ham, siger han og udtrykker tilfreds med, at politiet nu efterlyser ham offentligt.

- Manden skal stoppes, eller så bliver han ved, siger han.

Han har stadig ikke fået billetter til festivalen, selv om de har booket ferie i uge 32, og resten af gruppen, som fik sikret billetter, skal afsted.

- Har du skaffet nogle andre billetter til festivalen?

- Nej, det har jeg ikke. Så vi står med et halvt telt dernede og ingen billetter. Så det er kraftedeme træls, konstaterer han.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Mest læste i 112
Hent flere