Knallertkører omkommet i ulykke

En ældre mand har torsdag mistet livet, da han kørte galt på sin handicapknallert og faldt ned i å

En 79-årig mand mistede torsdag livet, da han kørte galt på sin handicapknallert og faldt i Remstrup Å ved Silkeborg.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 12.22.

- Han er skredet ned ad skrænten mod åen og er væltet. I faldet har han muligvis slået hovedet mod en båd eller en bådebro, før han havnede i vandet, fortæller vagtchef Jens Claumarch fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Efter ulykken drev den ældre mand ned ad åen, hvor forbipasserende slog alarm, da de så den livløse mand i vandet.

En lægeambulance var hurtigt på stedet, men lægen kunne konstatere, at manden var død.

De nærmeste pårørende til den 79-årige er blevet underrettet om ulykken, skriver TV2 Østjylland.

Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen