Knivdrama ved Ku Klux Klan-protest nær Disneyland

Mindst tre mennesker blev stukket ned, da Ku Klux Klan protesterede mod immigranter nær Disneyland i USA. Se de voldsomme billeder herunder

Ku Klux Klan forsvarede sig med det amerikanske flag, da de blev overfaldet i Anaheim (Foto: AP)
Ku Klux Klan forsvarede sig med det amerikanske flag, da de blev overfaldet i Anaheim (Foto: AP)

For 100 år siden havde Ku Klux Klan millionvis af tilhængere i USA. Det tal er faldet drastisk, og nu er der et par hundrede af de kutteklædte højreekstremister tilbage.

Men de kan alligevel godt skabe ballade.

Sent lørdag eftermiddag lokal tid udviklede en Ku Klux Klan-protest sig til et regulært drama, hvor mindst tre personer blev stukket med blandt andet kniv og enden af en flagstang.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: AP
Foto: AP
 

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau AP.

Volden startede i Anaheim's Pearson Park blot få blokke fra Disneyland i Los Angeles.

Her havde Ku Klux Klan meddelt, at ville gennemføre en anti-immigrant protest, men da de ankom, blev de angrebet af omkring 30 moddemonstranter, oplyser Sgt. Daron Wyatt fra Anaheim Police.

Stukket ned med flag
Urolighederne eskalerede kort efter, da et medlem af Ku Klux Klan stak en moddemonstrant med enden af sit flag.

- Det stikkeri igangsatte et ondt slagsmål, hvor de involverede parter sloges rundt om en hel boligblok, siger Daron Wyatt ifølge AP.

Se også: Sort politimand hjælper KKK-sympatisør i nazitøj

Et andet medlem af Ku Klux Klan blev samtidig anholdt, fordi politiet havde set ham med en kniv i hånden. Men også moddemonstranterne tog voldsomme midler i brug.

Artiklen fortsætter under billedet

 

- Helvede brød løs. Jeg troede, at de ville trampe disse Ku Klux Klan-medlemmer ihjel, siger Brian Levin såkaldt 'director of California State University', der var vidne til episoden, til AP.

Politiet anholdte 12 personer efter urolighederne, men fem blev efterfølgende løsladt, fordi politiet havde set videoovervågning fra slagsmålet.

Se også: Ku Klux Klan vil demonstrere for sydstatsflaget

Fire ud af fem Ku Klux Klan-medlemmer var blandt de anholdte, og de blev alle sigtet for det, der i USA bliver kaldt 'assault with a deadly weapon'. En mand er indlagt med svære kvæstelser, men hans tilstand er stabil. 

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: AP
Foto: AP
 

'White Knights'
De fem Ku Klux Klan-medlemmer havde i forvejen anmeldt demonstrationen, men alligevel endte det i slagsmål. Angiveligt er det gruppen 'Loyal White Knights of the Ku Klux Klan', der står bag demonstrationen.

Det fortæller deres leder til AP. Han deltog efter sigende ikke ved demonstrationen.

Artiklen fortsætter under billedet

 

- Hvis vi bliver angrebet, så vil vi angribe tilbage, fortæller Ku Klux Klan-medlemmet Chris Barker.

Ifølge AP er antallet af aktive KKK medlemmer steget til 190 i 2015, efter to år med fald.

Ku Klux Klan er især kendt for sine korsafbrændinger og hvide kutter. Klanen er i dag en skygge af sig (Foto: AP) Ekstra Bladet+ Stort tema: Ku Klux Klan indefra - sådan fungerer klanen

Ku Klux Klan er langt fra så indflydelsesrig,  som den var engang. Men organisationen, der nu er splittet op i mange selvstændige grupper, tæller stadig mellem 5000 og 8000 medlemmer. Foto: Stefan Mattson Ekstra Bladet+ Ku Klux Klan i dag: Brænder kors og taler om 'racekrig'

Foto: AP
Foto: AP
 

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen