112

Kvinde tog en bid af sin mands toast: Så blev der skudt efter hende

Den 55-årige Daniel Brian Blackwell blev så sur, at han skød gennem gulvet i et forsøg på at ramme hustruen, lyder det fra politiet

  • Politiet måtte forhandle tre timer med Daniel Brian Blackwell Foto: Baltimore County Government.
Politiet måtte forhandle tre timer med Daniel Brian Blackwell Foto: Baltimore County Government.

'Joey doesn't share food.'

Sådan lyder den berømte frase fra tv-serien 'Friends', hvor karakteren Joey Tribbiani holder så meget af mad, at han stejler, hvis nogen rører den. Nu tyder noget på, at 55-årige Daniel Brian Blackwell fra Baltimore er virkelighedens Joey Tribbiani.

For da hustruen tog en bid af hans toast, blev Daniel Brian Blackwell nemlig så rasende, at han fra kælderen affyrede et skud gennem gulvet. Ifølge kvinden gjorde han det udelukkende for at ramme hende, skriver The Mirror.

Skød gennem loftet
Da skuddet ikke ramte hustruen, gik hun ned i kælderen for at undersøge, om hendes mand var okay. Her fandt hun ham med flere pistoler og ammunition. Da hun igen var gået ovenpå og ud i parrets køkken, forsøgte manden igen at affyre tre skud gennem køkkengulvet.

Parrets tre teenage-børn var i familiens hus, da Daniel Brian Blackwell gik amok. Det lykkedes dog hustruen at flygte ud af huset med de tre børn, hvorefter hun anmeldte episoden til politiet.

Daniel Brian Blackwell nægtede at forlade huset og stod klar med pistoler, hvis politiet nærmede sig. Ifølge The Mirror måtte politiet affyre skud i håb om, at Daniel Brian Blackwell ville forlade hjemmet. Efter tre timers forhandling overgav han sig endelig.

Han blev efterfølgende kørt til hospitalet for at blive behandlet for mindre skader. Politiet har på baggrund af episoden blandt andet sigtet ham for mordforsøg og trusler.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Mest læste i 112
Hent flere