Kvinder undertrykkes i arresten: Straffes hårdere end mænd

Kriminalforsorgen og arrestleder erkender, at kvindelige indsatte i landets arresthuse er 'i klemme' og har dårligere vilkår end mændene

De er i klemme, kvinderne. Det er der ingen grund til at skjule.

Niels Løppenthin, chefkonsulent i Kriminalforsorgen, lægger sig med sine egne ord fladt ned og erkender, at fængselssystemets tilbud til de kvindelige indsatte ’ikke er optimalt’ i landets 36 arresthuse.

- Kvinderne kan ikke i samme omfang som mændene profitere af arresternes tilbud om beskæftigelse og fællesskab, og det betyder, at mange af dem har en lidt ensom tilværelse, siger Niels Løppenthin.

Elena Dambella har pludselig fået masser af tid til eftertanke. Den 22-årige nordjyde blev sidste år idømt halvandet års fængsel for røveri og vold, og hun bruger sin afsoning til at lære sig selv bedre at kende og lære at lade være med spontant at slå fra sig, når omverdenen afkræver hende en forklaring. Foto: Stine Tidsvilde. Ekstra Bladet+ Kvinder bag tremmer: Jeg er blevet en hård pige

Kriminalforsorgens chefkonsulent er ikke i tvivl om, at forklaringen er mangel på ressourcer set i lyset af, at kun cirka fem procent af arrestanterne er kvinder, og at der derfor typisk er en til to kvinder i de enkelte arresthuse. Det skaber også en særlig forpligtelse til at beskytte kvinderne mod seksuel chikane.

- Vi har desværre ikke en 'Egon Olsen-plan', som kan forbedre forholdene. Problemet er, at kvinderne er så få. Det er deres skæbne. Vi ville kunne etablere særlige tilbud med mere kvalitet rettet mod kvinder, hvis der var nogle flere af dem. Men det skal man selvfølgelig heller ikke ønske sig, siger Niels Løppenthin.

Bahar har aldrig haft så god tid til at tænke, men har med sine egne ord 'ikke råd til at græde'. Den 23-årige kvinde gør sig hård for at overleve. Hun er dømt for røveri, indbrudstyverier og meget mere og har i  første omgang afsonet i arresten i Køge. Foto: Stine Tidsvilde Ekstra Bladet+ Kriminel mor har ikke råd til at græde: Fængslet gør mig psykisk syg

Psykisk nedtur for dømt kvinde
Den tyveri-dømte dansk-tyrker Bahar er en af de 50-70 kvinder, som er varetægtsfængslet eller af andre grunde opholder sig på ubestemt tid i landets arresthuse. Hun bekræfter, at kvindelige indsatte har dårligere vilkår end mændene. Ikke kun fordi hun ikke har samme adgang til fællesskaber og beskæftigelse som mændene. Men også fordi det er umulig at bevare ens identitet som kvinde.

- Den er helt gal. Jeg er nærmest nødt til at se ud som en mand og leve som en mand. Det eneste, jeg kan gøre, er at gå i bad og skrabe mig. Det gør altså, at man falder ned psykisk, når man ikke må gøre noget ekstra ud af sit udseende.

Den tyveridømte Bahar om sit ophold i arresten i Køge: - Behøver de at stjæle stoltheden, værdigheden og ens identitet som kvinde. Helt ærligt, mand. Foto: Stine Tidsvilde.
Den tyveridømte Bahar om sit ophold i arresten i Køge: - Behøver de at stjæle stoltheden, værdigheden og ens identitet som kvinde. Helt ærligt, mand. Foto: Stine Tidsvilde.
 

Den 23-årige kvinde har i vinteren over opholdt sig i Køge Arrest, mens hun ventede på sin dom og sin overførsel til Statsfængslet i Horserød. I arresten følte hun sig udsat for systematisk kønsdiskrimination og undertrykkelse som en af kun to kvinder i en flok på 46 indsatte.

- Et er, at de tager friheden og muligheden for at tage beslutninger selv fra én. Behøver de også at stjæle stoltheden, værdigheden og ens identitet som kvinde? Helt ærligt, mand.

Bahar forklarer, at hendes begrænsede adgang til skønhedspleje, til arrestens fællesskaber og reelle udelukkelse fra arrestens værksteder af bl. a. sikkerhedsmæssige grunde har gjort hende depressiv og passiv.

Kvinder bag tremmer: Det er ikke for tøsedrenge

Kvinder udgør cirka fem procent af alle fanger i de danske fængsler, og hunkønsvæsener er mindst lige så sjældne i landets 36 arresthuse.

EKSTRA har helt ekstraordinært fået lov at møde to kvindelige indsatte i arresterne i hhv. Køge og Kolding. 

Ikke så meget for at fortælle om deres kriminalitet. Vi kan allerede her afsløre, at den ene er dømt for vold og røveriforsøg og den anden for sine meritter som stortyv.

Nej, motivet bag journalistens og fotografens besøg var mere at få et sjældent indblik i, hvordan det er at være kvinde i et miljø, hvor det lille mindretal af kvinder med en arrestchefs ord ’også kan blive FOR lækre’. Ikke mindst fordi mandlige ’kolleger’ kan have svært ved at forstå, at en læbestift ikke nødvendigvis er en invitation til lummerhed og sex.

Det er et bofællesskab bag tremmer, hvor det også efter Kriminalforsorgens mening er op ad bakke for kvinder at få samme vilkår, som mændene.

Nordjyske Elena og kurdisk-danske Bahar har derfor begge to lært at forsvare sig på den hårde måde.

Læs deres historier i EKSTRA's tema om kvinder bag tremmer. Det er ikke for tøsedrenge.

Den voldsdømte Elena Dambella har også haft svært ved at tilpasse sig. Hun har i det seneste halve år i korte perioder opholdt sig i en række jyske arresthuse, og hun har alle steder haft svært ved at tilpasse sig.

Den 22-årige nordjyde har senest siddet i Kolding Arrest. Her havde hun fællestid med en mandlig arrestant, men har ellers det meste af tiden holdt sig for sig selv.

- Jeg er en hård pige. Det er jeg blevet, siger Elena Dambella, som nu efter eget ønske afsoner resten af sin straf i Møgelkær Fængsels kvindeafdeling.

Elena Dambella i besøgsværelse i arresten i Kolding. Hun er dømt for vold og afsoner nu resten af sin straf i Møgelkær, hvor hun er en del af det åbne fængsels kvindeafdeling. Elenas ophold i jyske arresthuse er præget af, at hun har haft svært ved at ved at tilpasse sig. Foto: Stine Tidsvilde.
Elena Dambella i besøgsværelse i arresten i Kolding. Hun er dømt for vold og afsoner nu resten af sin straf i Møgelkær, hvor hun er en del af det åbne fængsels kvindeafdeling. Elenas ophold i jyske arresthuse er præget af, at hun har haft svært ved at ved at tilpasse sig. Foto: Stine Tidsvilde.

Kvinder har brug for beskyttelse

Bo Rasmussen, enhedsleder i arresten i Køge, bekræfter, at særlige hensyn til varetægtsfængslede og dømte kvinders sikkerhed, gør, at deres og de mandlige indsattes vilkår ikke er lige:

- I en situation, hvor vi har to kvinder og 46 mænd er vi nødt til at tage særlige sikkerhedsmæssige hensyn. Når vi gør det, er det udelukkende for at beskytte kvinderne.

De to kvinder, der i forbindelse med EKSTRA's besøg opholder sig bag tremmer i Køge, har blandt andet ikke haft samme adgang til fælles arrangementer og værkstedsarbejde som mændene. Oven i hatten har de været nødt til at undvære hårspray, parfume, makeup og andre basale plejemidler til at holde fast i deres kvindelighed og feminine udstråling.

Bo Rasmussen står ved, at kvinder i arresten ikke kan gøre så meget ud af deres udseende som uden for murene. Det handler om kvindernes sikkerhed, men også om de rutinemæssige opgaver og visiteringskrav.

Frist ikke mændene over evne
- Jeg kan sagtens forstå, hvis det giver dem en følelse af mindreværd, men altså - det er også det, at pigerne kan blive FOR lækre og femine. Husk på, at der går en stor flok mænd rundt, som sjældent ser piger. Det kunne friste dem over evne.

Bo Rasmussen fastholder, at det begrænsede antal værksteds-pladser, hvor de indsatte kan have fællesskab med andre og tjene penge, i hovedtræk fordeles efter kompetencer og behov.

- Men vi er også her nødt til at se på sammensætningen af kvinder og mænd. I øjeblikket kan vi have mænd, som ikke kan håndtere, at der er kvinder til stede, forklarer han.

En mennesketom forgård i arresten i Kolding.  Også her er de kvindelige indsatte i klart undertal, og alene af  sikkerhedsmæssige grunde er de mere ensomme og har i det hele taget dårligere vilkår end mændene. Foto: Stine Tidsvilde.
En mennesketom forgård i arresten i Kolding. Også her er de kvindelige indsatte i klart undertal, og alene af sikkerhedsmæssige grunde er de mere ensomme og har i det hele taget dårligere vilkår end mændene. Foto: Stine Tidsvilde.

Enhedslederen i Køge Arrest fortæller, at der også kan være økonomiske, håndværksmæssige, personlige og disciplinære årsager til, at dansk-kurdiske Bahar og den anden kvinde i arresten må nøjes med at arbejde alene eller de to sammen på cellerne.

Rapport syltet af politikerne
Kriminalforsorgens chefkonsulent Niels Løppenthin vurderer, at kvinders forhold er bedre i de to åbne fængsler Horserød og Møgelkær og de lukkede Nyborg og Herstedvester, som har særlige afdelinger for kvindelige strafafsonere.

Men også her er der lang vej til reel ligestilling, og det har Kriminalforsorgen vidst længe.

I rapporten 'Perspektiver på kvinders dagligdag i danske fængsler' dokumenterede forskeren Charlotte Mathiasssen tilbage i 2011, at de ville få bedre forhold, hvis der blev oprettet et decideret kvindefængsel. Det ville ifølge rapporten reducere omfanget af seksuel chikane og i højere grad tilgodese kvinders særlige behov.

- Det var rapportens klare anbefaling, og den støtter vi i Kriminalforsorgen. Når vi ikke har imødekommet anbefalingen er forklaringen, at den endnu ikke er behandlet politisk, forklarer Niels Løppenthin.

Chefkonsulenten er ikke i tvivl om, at det også ville forbedre kvinders forhold i arresterne, hvis de blev samlet geografisk. Men det er efter hans opfattelse ikke en realistisk overvejelse.

- Det vil være for besværligt. Det nytter jo ikke, at politiet skal køre hundreder af kilometer, hver gang de skal afhøre en varetægtsfængslet kvinde.

Læs det store tema om kvinder i fængsel i EKSTRA:

Elena Dambella har pludselig fået masser af tid til eftertanke. Den 22-årige nordjyde blev sidste år idømt halvandet års fængsel for røveri og vold, og hun bruger sin afsoning til at lære sig selv bedre at kende og lære at lade være med spontant at slå fra sig, når omverdenen afkræver hende en forklaring. Foto: Stine Tidsvilde. Ekstra Bladet+ Kvinder bag tremmer: Jeg er blevet en hård pige

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen