112

Lærerinde anholdt: Hjalp livsfarlige fanger på flugt

Ti anholdt for at hjælpe fangerne ud i friheden - ikke en god dag, siger politiet

En kvindelig engelsk-lærer er blevet anholdt i Californien efter at hun ifølge politiet har hjulpet tre livsfarlige fanger på flugt.

Sherif Jeff Hallock fra Orange County siger til nyhedsbureauet AP, at kvinden er mistænkt for at have udstyret fangerne med kort, inden de flygtede fra et særligt sikkert fængsel i det sydlige Californien.

 

De tre mænd, som sættes i forbindelse med kidnapning, tortur, mord og mordforsøg, flygtede for en uge siden gennem nogle metal-rør op på fængslets tag. De fik skubbet pigtråden til side og klatrede ned ved hjælp af lagner, der var bundet sammen.

Politiet mener nu, at de tre mænd holder sig skjult i en stjålet varevogn et ukendt sted i solskinsstaten.

Havde et forhold

Ifølge politiet er den nu anholdte lærer den 44-årige Nooshafarian Ravaghi, som angiveligt har haft en form for forhold til en af de nu flygtede mænd.

Indtil nu har politiet anholdt ti personer i forbindelse med den opsigtvækkende flugt, skriver AP.

- Det her er enhver politimands mareridt. Du ønsker naturligvis aldrig, at der sker en flugt fra et fængsel. Men det sker alligevel. Men du ønsker under ingen omstændigheder, at livsfarlige fanger flygter fra et højsikkerheds-fængsel. Det her er ikke en god dag, lyder det fra politiet.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
39-årig mand stukket med kniv i halsen: Gerningsmand på fri fod
Støt død politibetjents familie: Denne indsamling skal hjælpe dem videre
Dansker efterlyses i hele Europa: Gemmer sig bag låge nummer 7 i Europols forbryder-julekalender
Uledsaget flygtningedreng fundet dræbt på kirkegård: Tre anholdt
Retsmediciner: Skudt betjent har pistolkugle i baghovedet som ikke kan fjernes
Kokken Jomfruen solgt: Så mange millioner stikker Henrik i lommen
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen