Las Vegas-drabsmand lavede beregninger for at dræbe flest muligt

Betjente fandt et notat med beregninger af skudvinkler, da de stormede Stephen Paddocks hotelværelse

Her bryder politiet ind i morderens hotelværelse. Video: AP, redigering: Peter Boier

Et håndskrevet notat indikerer, at den formodede gerningsmand bag et masseskyderi i Las Vegas sidste weekend havde til hensigt at dræbe så mange mennesker som muligt.

Således fandt politiet i Las Vegas et papir på Stephen Paddocks hotelværelse med beregninger af, hvor han skulle sigte for at øge sin præcision og antallet af drab.

Se også: Medie: Vegas-morder fik afhængigheds-skabende angstmedicin

Det fortæller politibetjent David Newton i et interview med CBS-programmet '60 Minutes' ifølge nyhedsbureauet AFP.

Papiret blev fundet af de politibetjente, der stormede Stephen Paddocks hotelværelse på 32. etage, efter den 64-årige pensionist havde dræbt 58 mennesker på en musikfestival på den modsatte side af Las Vegas' hovedgade, The Strip, cirka 365 meter fra værelset.

Den 64-årige Eric Paddock gik meget målrettet efter at dræbe så mange som muligt. Foto: AP
Den 64-årige Eric Paddock gik meget målrettet efter at dræbe så mange som muligt. Foto: AP
 

Andre 489 mennesker blev såret.

Notatet lå på natbordet nær det sted, Stephen Paddock stod med sine våben og affyrede skud mod mængden på 22.000 mennesker i omkring ti minutter.

- Jeg kunne se, at han havde skrevet afstanden, den højde, han befandt sig i, samt afbøjningen af kuglen mod menneskemængden. Dermed kunne han regne ud, hvor han skulle sigte for at ramme sine mål, siger David Newton.

Samfund - 7. okt. 2017 - kl. 13:21 Langt flere kunne være dræbt: Vegas-morder forsøgte at købe speciel ammunition

Myndighederne står fortsat uden et motiv til det værste masseskyderi i nyere amerikansk historie.

- Vi har stadig intet klart motiv eller en årsag, siger vicesherif Kevin McMahill.

Grafik: Frans Wej Petersen
Grafik: Frans Wej Petersen
 

Myndighederne i Las Vegas har tidligere oplyst, at de mener, at Paddock muligvis havde planlagt andre angreb.

Han havde således tidligere reserveret et hotelværelse med udsigt til Lollapalooza-festivalen i Chicago i august.

Smiler han eller er det en grimasse? Stephen Paddock, den nådesløse dødsskytte fra massakren i Las Vegas, har ikke efterladt sig et motiv. Men der var tydeligvis noget, der nagede. Kilder i den uudgrundelige mangemillionærs netværk i USA bevidner, at han trak sig fra nære relationer og kunne virke sur og vrissen. Foto: Eric Paddock/AP. Tæt på Massemorderens vilde dobbeltliv: Stephen var gnaven og rastløs

Derudover havde han reserveret et værelse med udsigt til Life Is Beautiful-festivalen i Las Vegas sent i september.

Det oplyser efterforskere ifølge nyhedsbureauet AP.

Stephen Paddock havde taget livet af sig selv, inden politiet stormede hans hotelværelse.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen