Las Vegas-dræberens kæreste bryder tavsheden

Marilou Danley var på Filippinerne, da hendes kæreste gennemførte skudmassakre i Las Vegas. Hun lover, at samarbejde med myndighederne, der stadig ledere efter et motiv

Marilou Danleys søster mener at Stephen Paddock sendte hende bort på ferie for at få ro til at udføre massakren. Det siger hun i et interview med australske 7 News. Video: AP/7 News

Marilou Danley, der var kæreste med manden, der stod bag det værste masseskyderi i USA’s historie, havde ingen kendskab til de grusomme planer.

Det hævder hun i en udtalelse, der onsdag blev læst op af hendes advokat, Matthew Lombard.

- Han sagde aldrig noget til mig og tog ingen skridt, som jeg opfattede som et varsel for, hvad der skulle til at ske, udtaler Danley.

Marilou Danley, 62, var på ferie hos familie på Filippinerne, da Stephen Paddock, 64, søndag aften åbnede ild og dræbte mindst 60 mennesker og sårede over 500 andre i Las Vegas.

Hun vendte onsdag hjem til USA for at blive afhørt af det amerikanske forbundspoliti, FBI.

112 - 4. okt. 2017 - kl. 08:48 Politi offentliggør chokerende Las Vegas-video: Her bliver han ramt af skud

Danley oplyser, at hun elskede Paddock.

- Jeg kendte Stephen Paddock som en rar, omsorgsfuld og stille mand. Jeg elskede ham og håbede på en rolig fremtid sammen med ham, lyder det.

Danley, der havde været bortrejst i to uger, siger, at hun i første omgang blev glad, da Paddock overførte et stort pengebeløb til hende på Filippinerne, så hun kunne købe hus til sin familie.

Men senere blev hun bekymret for, at overførelsen af 100.000 dollar var en måde at afslutte forholdet på.

- Det slog mig aldrig på nogen måde, at han planlagde at begå vold mod andre, hedder det.

Præsident Trump besøgte Las Vegas. Foto:AP
Præsident Trump besøgte Las Vegas. Foto:AP
 

112 - 4. okt. 2017 - kl. 07:23 - Han sagde 'jeg elsker dig, Laurie', og så blev han pludselig tung

Hun siger, at hun er kunst over massakren og har til hensigt at samarbejde med myndighederne, som har svært ved at finde et motiv til blodbadet.

- Jeg er en mor og bedstemor, og mit hjerte er knust for alle dem, der har mistet deres elskede, siger hun i udtalelsen.

Paddock havde opkøbt over 40 skydevåben siden 1983 og havde medbragt hovedparten til sit hotelværelse på Mandalay Bay Resort, hvorfra han beskød en koncert med 22.000 tilskuere.

Præsident Donald Trump og førstedame Melania Trump var onsdag i Las Vegas, hvor de besøgte overlevende ofre for skudmassakren.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen