LIGE NU: Kæmpe shopping-center evakueret under åbningsfest

Jesper Binzer måtte afbryde koncert, og tusindvis af kunder er blevet bedt om at forlade det nye shoppingcenter Kronen i Vanløse

(Optagelser: Rasmus Bosse)

Ved du noget? Tip os på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst)

Et nyt stort indkøbscenter i Vanløse er torsdag sidst på eftermiddagen blevet evakueret for kunder midt under indvielsesfesten, hvor en koncert med DAD-forsanger Jesper Binzer måtte afbrydes.

Det fortæller pressekontaktperson i centret Kronen Julie Zerlang til Ekstra Bladet.

- Det, der er sket, er, at der er en røgalarm, der er gået i gang. Når det sker, går hele systemet automatisk i gang. Det, vi kan se, indtil videre, er, at der er en lille røgudvikling, men der er ikke nogen brand, siger Julie Zerlang til Ekstra Bladet.

Kronen er med sine 58.000 kvadratmeter på størrelse med Frederiksbergcentret. Tusindvis af mennesker, som var med til åbningsfesten, og som er kommet for at være med til de mange events, der har været planlagt i løbet af dagen, er lige nu samlet uden for centret.

Der har ifølge Julie Zerlang ikke været optræk til panik, selv om det store alarmberedskab er sat i gang.

- Der er proppet med mennesker, siger Julie Zerlang.

To brandbiler er ankommet til centret.

Blandt deltagerne til indvielsesfesten er Sofie Grevy. Hun fortæller til Ekstra Bladet, at der til at begynde med var lidt forvirring.

- DAD spillede. De spillede så højt, så der ikke var nogen, der kunne høre alarmen. Så der gik lidt tid, før folk fandt ud af, at de skulle ud. Vi har stået langs jernbanen og Vanløse Station sammen med rigtig mange andre, siger Sofie Grevy.

Rasmus Bosse var i Føtes og handle, da alarmen gik. Selv om sirenen lød højt i den bagerste del af Føtex, så gik der tid, før folk tog situationen alvorligt.

- Det var en skidt evakuering. Der gik næsten et kvarter, før folk kom ud af Føtex. De ansatte blev ved med at ekspedere, og det var først, da der kom nogen andre og sagde til dem, at nu måtte de stoppe, at folk i køerne begyndte at forlade Føtex. Man kunne godt mærke, at de ikke var så trænede i den slags endnu, siger Rasmus Bosse til Ekstra Bladet.

En flok gymnastikpiger fik udsat deres show nogle minutter, men fik lov til at vise, hvad de kunne, da folk blev lukket ind i centret igen. Foto: Kenneth Meyer
En flok gymnastikpiger fik udsat deres show nogle minutter, men fik lov til at vise, hvad de kunne, da folk blev lukket ind i centret igen. Foto: Kenneth Meyer

Klokken 17.30 fortæller Julie Zerlang, at alarmen nu er afblæst, og at folk har fået lov til at komme ind i centret igen. Her vil Jesper Binzer efter planen tage fat, hvor han og bandets medlemmer slap. Der var tid til to numre mere.

Opdateres...

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen