112

LIGE NU: Otte surfere i havsnød reddet om bord i to både

En større redningsaktion var tirsdag formiddag i gang ud for Egå Marina nordøst for Aarhus, hvor otte såkaldte paddlesurfere var i havsnød

  • Otte paddle-surfere er i havsnød ved Aarhus. Googlemaps
Otte paddle-surfere er i havsnød ved Aarhus. Googlemaps

Ved du noget? Send en sms/mms til 1224 (alm. takst) eller send en mail til 1224@eb.dk.

En større redningsaktion blev tirsdag formiddag sat i værk i Aarhus Bugt og Kalø Vig, hvor otte såkaldte paddle-surfere var set drive mod øst. De var i havsnød.

Det fortæller pressekontaktperson ved Østjyllands Politi, Janni Lundager, til Ekstra Bladet.

Anmeldelsen kom klokken 11.32, og politiet sendte en indsatsleder til Egå Marina, hvorfra anmeldelsen kom.

- Meldingen går på, at de otte skulle være i havsnød, og at de driver i retning mod Mols, siger Janni Lundager til Ekstra Bladet.

Paddle-surfere adskiller sig fra andre surfere ved at padle sig frem på surfbrættet.

Joint Rescue Coordination Center stod for det overordnede i forbindelse med redningsaktionen og sendte både en helikopter og redningsbåde af sted, oplyser Janni Lundager.

Værnsfælles Kommando oplyser til TV2 Østjylland, at der oprindeligt var 11 i havsnød. Klokken 12.49 fortæller TV2 Østjylland, at alle nu er reddet.

- Tre af dem kunne selv svømme i land, mens en redningsbåd samlede fire op, og en civilbåd samlede yderligere fire op, siger Søren Lindhardt, der er presserådgiver ved Værnsfælles Forsvarskommando i Aarhus, til TV2 Østjylland.

Han oplyser, at alle 11 personer efter omstændighederne har det godt, men at de er chokerede.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet