112

Likviderede betjente med nakkeskud: Nu vil Steen løslades

Argumenterne for hans løsladelse blev ført bag lukkede døre af hensyn til den dømtes sikkerhedssituation

  • Både da Steen Viktor Christensen levede af sine røverier, og da han blev dømt som politimorder var han populær blandt kvinderne. Foto: Jan Sommer
Både da Steen Viktor Christensen levede af sine røverier, og da han blev dømt som politimorder var han populær blandt kvinderne. Foto: Jan Sommer

RETTEN I GLOSTRUP (Ekstra Bladet): Da den dobbelte politimorder Steen Viktor Christensen skulle på toilettet under en pause i Retten i Glostrup i dag, var det med hænderne fikseret i håndjern foran på kroppen og med døren på klem. Et bank på døren indvendigt signalerede, at han var færdig til opbuddet af seks betjente i skudsikre veste, der ventede uden for på den smalle gang.

51-årige Steen Viktor Christensen, der blev kendt som 'Batman-røveren', har foreløbigt afsonet 25 års fængsel af to tidsbestemte domme på samlet 15 år og en livstidsdom for to drab, røverier, voldtægt og narkohandel. Dermed er der kun ganske få indsatte, der har siddet længere tid end han.

Politimorderen Steen Viktor Christensen ankommer her til Retten i Glostrup, hvor bevæbnet politi holder vagt. Foto: Stine Tidsvilde Politimorderen Steen Viktor Christensen ankommer her til Retten i Glostrup, hvor bevæbnet politi holder vagt. Foto: Stine Tidsvilde  

Men han er nu i retten for at argumentere for, at han skal løslades på prøve. Noget, som Kriminalforsorgen har afvist.

Forsvareren havde indkaldt otte vidner, der alle var fra Kriminalforsorgen, ligesom der også er lavet en ny vurdering af hans farlighed, men offentligheden var afskåret fra at høre argumenterne for og imod prøveløsladelse, fordi der ved et tidligere retsmøde, meget usædvanligt, blev afsagt kendelse om dørlukning på hele sagen, fordi den kendte livstidsfange, ifølge sin forsvarer, Janus Malcolm Pedersen, er udsat for dødstrusler fra ukendte personer under sin afsoning.

Her føres 'Batman-røveren' væk efter sin første dom på 12 års fængsel. Foto: Jan Grarup. Her føres 'Batman-røveren' væk efter sin første dom på 12 års fængsel. Foto: Jan Grarup.

- Der er en overhængende risiko for hans liv og helbred, sagde advokaten ved et forberedende retsmøde uden at ville uddybe for åbne døre. Efter en betænkningstid lukkede dommeren dørene.

130134.jpg Krimi Dobbelt politimorder fik livstid: Nu vil han løslades

- Jeg har fået et redegørelse fra Steen Viktor Christensen, og under sagen vil der komme oplysninger frem som gør, at der skal tages særligt hensyn til hans sikkerhed. Selvom det er en sag af offentlig interesse, vejer hensynet til Steen Viktor Christensen tungere, sagde dommer Anne-Marie Boysen.

I dag fik Ekstra Bladet ikke lejlighed til at protestere mod dørlukningen, men kunne blot sidde ude foran og se det ene vidne efter det andet gå ind og afgive forklaring om Steen Viktor Christensen, der var pænt klædt på i en grå strikket sweater med v-hals over en hvid T-shirt, cowboybukser og sorte Nike-sko. Håret var kortklippet og grånende, og hans kinder var let blussende.

Steen Viktor Christensen fik sit tilnavn 'Batman-røveren', da han under et kup i 1992 var iført en Batman-kasket. Senere samme år fik han 12 års fængsel for 95 kriminelle forhold, heraf en voldtægt under et røveri-forsøg, hvor han bandt en 22-årig bank-pige fast til et skrivebord i banken og voldtog hende.

Under afsoningen i Vridsløselille styrede Steen Viktor Christensen sammen med en dømt narkogangster indsmugling af heroin fra Thailand i udhulede bøger og konservesdåser. Det kostede ham endnu tre år og tre måneders fængsel.

Allerede efter seks års afsoning af de to domme på godt 15 år, besluttede Kriminalforsorgen trods politiets protester at give Steen Viktor Christensen lov til uledsaget udgang. Det misbrugte han og rejste til Finland, hvor han likviderede to politifolk, der blev kaldt ud til et røveri, med nakkeskud. Det medførte livstidsdommen.

Afgørelsen om, hvorvidt Steen Viktor Christensen prøveløslades, falder først senere.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Mest læste i 112
Hent flere