112

Lortesituation: Gylle-spild spærrer morgentrafikken

Politiet regner først med at have ryddet op om to til tre timer

En rundkørsel ved Ribe i det sydlige Jylland er fuldstændig spærret, efter der er blevet tabt gylle. Politiet forventer først at have ryddet op om to til tre timer, fortæller vagtchef Henrik Sønderskov ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Det er rundkørslen ved Bohrsvej og Koldingvej, når man kommer fra Esbjerg mod Ribe ad Varde Hovedvej, som er spærret.

- Der ligger omkring tre til fire kubikmeter gylle ud i hele rundkørslen, fortæller vagtchefen.

Politiet har sat skiltevogne op, mens en patrulje omdirigerer bilisterne, så de i stedet skal køre ind gennem industrikvarteret.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen