Lufthavn blev lukket af mistænkelig genstand: Det var der i pakken

Bornholms Lufthavn blev midlertidigt lukket efter fund af genstand

Foto: Morten Brandborg
Foto: Morten Brandborg

Fundet af en mistænkelig pakke betød onsdag morgen, at Bornholms Lufthavn måtte lukkes ned, indtil Forsvarets eksperter havde vurderet genstanden.

Kort før 10.30 kunne politiet dog oplyse, at genstanden har vist sig at være ufarlig, og lufthavnen bliver derfor åbnet igen.

Genstanden blev fundet på parkeringspladsen uden for terminalen.

Forsvaret valgte dog at lave en så stor sikkerhedsafstand, så politiet var nødt til at afspærre lufthavnen.

Ammunitionsrydningstjeneste (EOD) kunne dog efter kort tid konstatere, at det var et ganske ufarligt indhold, der var i pakken.

Forsvarets specialister ankom med helikopter til Bornholm for at undersøge genstanden. Foto: Morten Brandborg
Forsvarets specialister ankom med helikopter til Bornholm for at undersøge genstanden. Foto: Morten Brandborg

Efter at have beskudt pakken kunne bomberydderne konstatere, at det var noget ganske ufarligt musselmalet porcelæn, der gemte sig i pakken, og som var blevet glemt.

'Ejeren får nu brug for flere tuber sekundlim', skriver Bornholms Politi kækt i en pressemeddelelse.

Noget kunne tyde på, at der skal bruges mere end en smule lim for at samle porcelænet igen.. Foto: Morten Brandborg
Noget kunne tyde på, at der skal bruges mere end en smule lim for at samle porcelænet igen.. Foto: Morten Brandborg
 

Passagerer opfordres til at kontakte DAT på telefon 56 95 15 15 for info om ankomst eller afgang.

Hændelsen i Bornholms Lufthavn kom kun et døgn efter, at Terminal 2 i Københavns Lufthavn var lukket i timevis på grund af en mistænkelig genstand i området for stor bagage.

Se også: Passagerer i tusindvis berørt af afspærring i lufthavn

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen