112

Lystfisker finder død person

En polsk lystfisker har søndag eftermiddag fundet en død person på en eng

  • Foto: Google Maps
Foto: Google Maps

Politiet har søndag fundet en død person.

Det oplyser Midt- og Vestjællands Politi i en pressemeddelse.

- Afdøde, der var delvist påklædt, var meget nedbrudt og medtaget af dødsprocesserne, hvorfor det skønnedes, at pågældende har været død et stykke tid. Findestedet har været oversvømmet af åen, hvorfor det ikke kan afvises, at afdøde er kommet flydende til findestedet, skriver politiet

Det var en polsk lystfisker der kl. 13.35 i dag opdagede den afdøde person liggende på ryggen på en end ved Værebro Å i Roskilde.

Efterforskere og kriminalteknikere har sammen med politiets indsatsleder undersøgt afdøde og findestedet.

Ud fra de indledende undersøgelser tyder det ikke på, at der er sket en forbrydelse, men politiet har alligevel valgt at efterforske sagen som et mistænkeligt dødsfald for at få belyst dødsfaldet og undersøge, om der er sket en strafbar handling.

Afdøde er derfor indbragt til Retsmedicinsk Institut med henblik på undersøgelse og obduktion.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen