Mand anholdt: Satte ild på lejlighed og ville dræbe børn

57-årig mand sigtes for at ville tage livet af to børn op to og syv år

Foto: Kenneth Meyer
Foto: Kenneth Meyer

En 57-årig mand fremstilles her til formiddag i grundlovsforhør, hvor han sigtes for drabsforsøg på to børn samt ildspåsættelse.

Sigtelsen er delt i to, fortæller anklager, Helle Jensen.

Sigtelsens første punkt omhandler brandstiftelse i en lejlighed på Thorvaldsensvej i Frederiksberg, København.

Det skete omkring kl 01.20, hvor han i følge sigtelsen hældte brændbart væske ud i lejligheden, som han satte ild til.

Herved bragte han de øvrige beboere i ejendommen i fare, lyder det i sigtelsen.

Sigtelsens andet punkt lyder drabsforsøg på to børn tidligt i morges, hvor han i følge politiets opfattelse forsøgte at taget livet af sine to børn på to og syv år på et øde industriområde i Rødovre.

Her havde han først givet børnene sløvende medicin, mens de sad på bagsædet af mandens bil. Her er det politiets opfattelse, at manden her satte en slange fra udstødningsrøret, der blev ført ind i køretøjet.

Af ukendte årsager mislykkedes det bestialske forehavende, lyder det i sigtelsen.

I følge Ekstra Bladets oplysninger bunder sagen i familiære stridigheder. Men det vil anklageren dog ikke bekræfte.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen