Samfund 26 min. siden
Stor mystik: 65 meter lang vindmølle-transport spærrer vej på tredje døgn
Samfund 1 time siden
Cafégæster i grinekrampe over dansende ældre kvinde: ’Jeg vil have det, hun har fået’
Dansk politik 1 time siden
Messerschmidt bekræfter: Søren Espersen i bestyrelsen for skandalefond
Krig & katastrofer 1 time siden
Islamisk Stat fordrevet fra landsby nær Tyrkiet
BREAKING NEWS
Messerschmidt færdig som DF-boss i Bruxelles
Dansk politik 2 timer siden
Nu strammes nettet om rygerne: Røgfri generation i 2030
Dansk politik 2 timer siden
Konservative klandrer Skat for "historisk skatteskandale"
Samfund 2 timer siden
Skats gamle chef studser over sen reaktion på svindel
Samfund 2 timer siden
Niclas fandt sin mor død på badeværelsesgulvet: Lægen havde lagt en seddel på bordet
Videnskab & teknik 3 timer siden
Mød Ava: Sådan så en kvinde ud for 3700 år siden
Samfund 4 timer siden
Muslimer i stor kampagne: ISIS stinker!
BREAKING NEWS
Tyrkiske kampvogne kører ind i Syrien
Samfund 5 timer siden
Stephen Hawking er de sorte hullers mester
Samfund 5 timer siden
Skønt vejr i dag: Op til 28 grader og masser af sol
Dansk politik 6 timer siden
Sass smider grønlandsk powershopper på porten
Videnskab & teknik 6 timer siden
Derfor bør du træne om morgenen
Krig & katastrofer 8 timer siden
Jordskælvets kraft svarer til atombomben over Hiroshima
Krig & katastrofer 9 timer siden
LIVE: Hel familie dræbt i murbrokkerne
Lederen 9 timer siden
16 års skandale
Amerikansk valg 2016 11 timer siden
Hollywood åbner tegnebogen for Hillary Clinton
112

'Mindreårig' flygtning tiltalt for voldtægt

Men politiet har ikke kunnet forkynde anklageskriftet for manden, fordi de ikke kender hans nye adresse

  • En ’voksen’ uledsaget mindreårig asylansøger er tiltalt for at slå, sparke og voldtage en 17-årige på børnecentret Annebergparken. (Foto: Jonas Olufson)
En ’voksen’ uledsaget mindreårig asylansøger er tiltalt for at slå, sparke og voldtage en 17-årige på børnecentret Annebergparken. (Foto: Jonas Olufson)

En 25-årig udenlandsk mand er tiltalt for at voldtage, slå og sparke en 17-årig pige fra Rusland i august 2015 på et værelse i Røde Kors børnecenter Annebergparken for uledsagede flygtningebørn, der ligger tæt på Nykøbing Sjælland.

Den tiltalte, der havde udgivet sig for at være mindreårig og boede sammen med pigen på børnecenter Annebergparken, er tidligere straffet for vold.

Se også: Asylfup: Hundredvis af flygtningebørn er voksne

- På daværende tidspunkt var han under 18, ifølge vores oplysninger. Da vi fik en anmeldelse fra den anden part om voldtægtshandlingen, blev han efterfølgende anmeldt til politiet og flyttet til asylcenter Sandholms afdeling for mindreårige, siger leder ved børnecenter Annebergparken, Patrick Wymer.

Patrick Wymer ved ikke, hvad der skete med manden, efter han blev flyttet, ud over at manden blev vurderet til at være over 18 år.

Politiets efterforskning i sagen viste, at den tiltaltes fingeraftryk passede til en 25-årig mand, der var registreret i Sverige.

Grenen er en døgninstitution Samfund - 19. feb. 2016 Voksne 'flygtningebørn' overfalder pædagoger

- Vi fik kendskab til hans alder på fingeraftryk. Vi havde en tidligere sag, hvor han havde en anden alder, og det endte altså med, at man kendte ham i Sverige, siger anklager Signe Egsgaard.

Anklageskrift aldrig forkyndt
Sagen mod den tiltalte var sat til at begynde i december, men tiltalerne mod manden blev aldrig forkyndt, da man ifølge retsbogen, Ekstra Bladet har fået aktindsigt i, ikke kendte til mandens nye adresse.

- Manden var ikke arrestant, og så er det klart, at vi forkynder ud fra den oplysning om adresse, vi har. Der var ikke forkyndt til dette retsmøde, og jeg ved ikke hvorfor, siger Signe Egsgaard, der tilføjer, at det ikke er usædvanligt.

Uledsagede har særlige rettigheder

Uledsagede flygtningebørn får tildelt en personlig repræsentant, der skal varetage den pågældendes interesse, blandt andet under behandlingen af asylsag, men også i en mere generel forstand.

Uledsagede flygtningebørn skal som udgangspunkt have en hurtigere sagsbehandling.

Uledsagede flygtningebørn er som udgangspunkt sikret opholdstilladelse til de bliver 18 år. Hvis de får afslag på ansøgning om asyl, kan de nemlig alligevel få opholdstilladelse, hvis den mindreårige ikke har et familiemæssigt netværk i hjemlandet og ved en tilbagevenden ikke kan undergives offentlig forsorg eller lignende og dermed vil blive stillet i en reel nødsituation.

Uledsagede flygtningebørn bliver indkvarteret på særlige centre med specialuddannet personale.

Kilde: Udlændingestyrelsen

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politis oplysninger har tiltalte bopæl og opholdstilladelse i Sverige. Politiet har ikke kunnet oplyse Ekstra Bladet, hvorfor manden ikke blev varetægtsfængslet, eller hvorfor det ikke har været muligt at få den tiltalte for retten.

- Som jeg er oplyst, er der tale om en mand, der har opholdstilladelse i Sverige og har bopæl i Sverige, og der har vi en registreret adresse på ham. Jeg er ikke bekendt med, hvorfor vi ikke har kunnet forkynde mod ham, siger Signe Egsgaard.

Billede af et af værelserne på børnecenter Annebergparken, hvor en 17-årig mindreårig asylansøger blev voldtaget af en 25-årig mandlig beboer, der desuden tildelte pigen flere knytnæveslag i ansigtet og slog pigens ansigt ned i radiatoren. (Foto: Marianne Nielsen) Billede af et af værelserne på børnecenter Annebergparken, hvor en 17-årig mindreårig asylansøger blev voldtaget af en 25-årig mandlig beboer, der desuden tildelte pigen flere knytnæveslag i ansigtet og slog pigens ansigt ned i radiatoren. (Foto: Marianne Nielsen)

Ekstra Bladet har fået aktindsigt i anklageskriftet fra sagen. Her kan man læse, at manden havde afpresset den 17-årige til samleje og oralsex på et af værelserne ved at true med at fortælle personalet på asylcentret Annebergparken, at hun havde taget stoffer.

Manden afklædte den 17-årige og slikkede hende i skridtet, hvorefter han pressede pigen til at have samleje med ham, men den 17-årige pige gjorde modstand og afbrød samlejet.

Projekt Flygtningebørn Samfund - 19. feb. 2016 Asylansøgere om aldersfup: Det går ud over os

Den 25-årige begyndte så at slå pigen i hovedet med flere knytnæveslag, og han slog hendes ansigt ind i radiatoren. Til sidst skubbede han hende ind i et skab, så hun faldt ned på gulvet, hvor han sparkede hende adskillige gange.

Manden er blandt andet tiltalt efter straffelovens paragraf 216, og det kan give ham op til otte års fængsel, hvis han kendes skyldig. Desuden er henvises der i anklageskriftet til påstand om, at tiltalte udvises af Danmark.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen