112

Mulig børnelokker på Fyn: Fjerde anmeldelse på tre uger

For fjerde gang på tre uger har Fyns Politi fået anmeldelse om en lille pige, der er blevet forsøgt samlet op i en mørk bil

  • Fyns Politi opfordrer forældre til at tale med deres børn om, hvordan de skal forholde sig til et tilbud om at få et lift af fremmede. Det sker, efter at en otte-årig pige blev antastet i Åløkkekvarteret i Odense. (Googlemaps)
Fyns Politi opfordrer forældre til at tale med deres børn om, hvordan de skal forholde sig til et tilbud om at få et lift af fremmede. Det sker, efter at en otte-årig pige blev antastet i Åløkkekvarteret i Odense. (Googlemaps)

Ved du noget? Kontakt Ekstra Bladet på 1224@eb.dk eller sms/mms på 1224 (alm. takst).

Fyns Politi efterlyser oplysninger, som kan få identificeret en mand, der sandsynligvis i flere tilfælde har forsøgt at samle småpiger op, som har været på vej hjem fra skole.

Senest har politiet fået en anmeldelse fra en bekymret mor, som tirsdag eftermiddag tog imod sin otte-årige datter, der var gået hjem fra SFO og havde mødt en mand i Åløkkekvarteret i Odense.

- Så var der rullet en bil op på siden af pigen, hvor en mand havde spurgt pigen, om hun ville have et lift. Det sagde pigen nej til, hvorefter hun gik hjem til sin mor og fortalte, hvad hun havde oplevet, forklarer politikommissær Carsten Arentoft til Ekstra Bladet.

Fjerde gang
Det er fjerde gang på godt tre uger, at Fyns Politi får henvendelser fra forældre til småpiger, som har oplevet noget tilsvarende. Carsten Arentoft ønsker ikke at male fanden på væggen, men han opfordrer alligevel forældre til at tage en snak med deres børn om, hvordan de skal forholde sig, når de får et lignende tilbud om at blive samlet op i en bil.

- Vi har haft tre andre episoder i løbet af den seneste måned, der ligner. Jeg vil gerne understrege, at der efter politiets opfattelse ikke er sket et overgreb eller andet kriminelt, men alligevel mener vi, at forældre bør tale med deres børn om, hvordan de skal gøre, hvis en fremmed mand tilbyder et lift, fortsætter Carsten Arentoft.

De tre øvrige episoder har været sket 7. januar, 11. januar og 15. januar på Skibhusvej i Odense, i Odense Midtby samt i Middelfart. Det har alle været sager, hvor piger op til 10-12 år er blevet stoppet og spurgt, om de ville have et lift. I en enkelt af sagerne fulgtes to piger ad.

Hidtil har alle pigerne afvist tilbuddet.

Måske sammenhæng
Det er sandsynligt, at der er en sammenhæng mellem sagerne, og en af de tidligere sager har givet politiet nogle få spor yderligere, der ifølge Carsten Arentoft er værd at nævne.

- Det er muligt, at den mørke bil er en Mercedes, siger politikommissæren.

Politiet vil gerne i dialog med manden, som har antruffet pigerne. Han har ikke gjort noget ulovligt, men hans adfærd gør folk bekymrede.

- Det er vigtigt, at vi ikke maler fanden på væggen. Der er alene tale om, at nogle børn har fået tilbudt et lift, men vi har jo tidligere haft nogle sager, der var mere alvorlige, siger Carsten Arentoft.

Vækker minder
Han henviser naturligvis til sagen om en 42-årig mand, der fik tilnavnet 'manden med den røde bil', efter at han på forskellige tidspunkter i løbet af efteråret 2012 kidnappede to piger på 10 og 11 år og seksuelt forulempede dem. Manden tvang pigerne ind i sin røde Opel Astra og kørte væk med dem, hvorefter han sexkrænkede dem og kørte dem tilbage.

Sexkrænkeren-a- 112 - 16. jun. 2015 Sexkrænkeren fra Fyn i landsretten: Vil slippe for forvaring

Manden blev opdaget, da der på et tidspunkt i løbet af sommeren 2013 udbrød brand i hans lejlighed, hvor der blev fundet forskellige former for sexremedier. Manden blev senere idømt forvaring for voldtægt og frihedsberøvelse af de to piger.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Mand havde fyldbyrdet samleje og anden sex med 13-årig pige, mens kvinde filmede
Fem tricktyverier på stribe: Gør ALDRIG dette, når du bliver opsøgt eller antastet af suspekte personer
Menneskejagt: Disse to unge kvinder i bordeaux Volvo plyndrer sig gennem Danmark
Gurli forsvandt sporløst fra hotel for to dage siden: Nu efterlyses rød bil
Panserne synger: Her er politiets muntre fuldemandssang
Kvinde lå død 48 timer på sted, hvor der er begået to drab
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen