112

Mystisk amerikaner-drab i Italien: Nu er sexpartner anholdt

En senegalesisk immigrant har erkendt, at han har dræbt den 35-årige amerikaner Ashley Olsen

Her kan du høre om sagen. (Video: AP)
1/2
Næste »

Den amerikanske fashionista og kunstner Ashley Olsen blev natten mellem d. 7 og 8. januar fundet dræbt i sin lejlighed i Firenze.

Siden da italiensk politi forsøgt at løse mysteriet bag hendes død, og nu har de tilsyneladende fået et gennembrud.

En ung senegalesisk immigrant er blevet anholdt og ifølge flere italienske medier - heriblandt La Stampa og det italienske nyhedsbureau Ansa - har han tilstået drabet. Han beskriver det dog som et uheld.

Ifølge italiensk politi var det DNA-spor på kvinden og hendes seng, der førte til anholdelsen af den sigtede 25-årige mand. Derudover har den italienske anklager Maddalena Carosi nægtet at udtale sig yderligere om sagen, fordi efterforskningen stadig er i gang.

Tæsket efter sex
Men trods anholdelsen er der stadig stor mystik omkring drabet, og spørgmålet om, hvad der førte til den 35-årige amerikaners død, er fortsat ubesvaret

Obduktionen af Ashley Olsen har vist, at hun blev kvalt, og ifølge den italienske avis La Stampa har den anholdte angiveligt tæsket amerikaneren, efter de har haft sex.

Foto: AP Foto: AP  

Efter sigende skulle den anholdte have forklaret, at de to havde sex, men de efterfølgende kom op og skændes. Det medførte, at han skubbede sit offer ind i væggen, og han påstår derfor, at det ikke var hans intention at slå hende ihjel.

Kvælningen forklarer han ved, at han forsøgte at hive hende op fra gulvet efter slagsmålet.

Gik sexleg galt?
Ifølge den italienske avis Corriera delle Serras oplysninger undersøger politiet en anden årsag til drabet.

Avisen skriver, at den mistænkte har kvalt Ashley Olsen med en USB-ledning, og tilsyneladende peger beviserne på, at der var tale om en sexleg, der gik galt.

Obduktionen har vist, at Ashley Olsen ikke har kæmpet imod i forbindelse med drabet, og derfor har efterforskerne besluttet at undersøge den teori.

 

Ashley Olsen blevet fundet nøgen på sin seng af sin kæreste, der ifølge politiet har et alibi og derfor ikke er mistænkt.

Familien knust
Den amerikanske kvinde er oprindeligt fra Florida. Her skrev familien for første gang til offentligheden om drabet tirsdag.

- Vi er knuste over, at vores dyrebare Ashley er blevet offer for en så horribel og meningsløs forbrydelse. Vores hjerte er knuste over, at hun er blevet taget fra os.

Ashley Olsen havde boet tre år i Firenze, inden hun blev drabt. Hun var flyttet til byen for at bo sammen med sin far, der underviser i kunst i byen.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen