Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
Samfund 31 min. siden
Vildt raseri: Mand vandrer ind i Apple-butik og smadrer alle iPhones
Samfund 43 min. siden
Dødsforagtende video: 18-årig surfer på Ruslands hurtigste tog
Samfund 2 timer siden
Ekstrem protest: Blodindsmurte veganere brændemærker sig selv
Amerikansk valg 2016 2 timer siden
Donald Trumps Miss Piggy-problem
Samfund 3 timer siden
Rusland overvejer at slå 250.000 rensdyr ihjel
Krig & katastrofer 3 timer siden
Duterte sammenligner sig selv med Hitler
Dansk politik 4 timer siden
Tull' i mund: DF-formand i massiv rygcrawl
Dansk politik 5 timer siden
Venstre i benhårdt angreb: Tulle har ført vælgerne bag lyset
Samfund 7 timer siden
Det gode sensommervejr driller Hennes & Mauritz
Samfund 7 timer siden
Trofæ-jægere stjæler fra udbrændte Svinkløv Badehotel
Dansk politik 7 timer siden
Tulle løber fra løfte om Europol
Dansk politik 7 timer siden
Magnus har lavet en dansker-test - men INGEN kan bestå den
Krig & katastrofer 7 timer siden
Observatorium: Russiske bomber i Syrien har dræbt 9364
BETALT INDHOLD 8 timer siden
Sådan endte tys-tys-møde i åben krig
Samfund 8 timer siden
Her er Danmarks dyreste lejligheder
Samfund 8 timer siden
Prestigebyggeri lammet: - Jeg kan ikke styre 600 stilladsarbejdere
BREAKING NEWS
To mord-mistænkte asyl-ansøgere netop løsladt: På fri fod i Danmark
Samfund 9 timer siden
Våd og vindblæst weekend venter hele landet
Samfund 9 timer siden
Hiv-smittede holder stadig lav profil
Samfund 9 timer siden
Gigantisk puslespil: Skelettet fra finhval skal samles
112

Nabo efter sprængstof-aktion: 15-årig er meget indadvendt

En 15-årig pige fra Kundby er anholdt i forbindelse med fund af sprængstoffer og terror-sympati, skriver TV2. Fundet skræmmer naboerne

Se video fra området her. (Video: LocalEyes)
1/2
Næste »

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Politiet er tidligt torsdag morgen fortsat yderst hemmelighedsfuld om anholdelsen af en 15-årig dansk pige, som ifølge TV2 sigtes for besiddelse af sprængstoffer, sprængstoffer, prøve-sprængning af sprængstoffer og for at billige terrorhandlinger.

- Vi har overhovedet ingen kommentarer i sagen, lyder det fra vagtchef Michael Hansen, Midt og Vestsjællands Politi.

- Har I foretaget yderligere anholdelser i nattens løb?

- Jeg har ingen kommentarer?

- Har I gjort andre fund?

- Ingen kommentarer. Vi udtaler os ikke i sagen. Som udgangspunkt ved jeg slet ikke, hvad det er for en anholdelse, du taler om, lyder det fra en venlig men helt afvisende vagtchef.

Pigen blev anholdt onsdag. Hun var ifølge naboer nyligt flyttet til Kundby på det vestlige Sjælland.

Se mere video på localeyes.dk

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger flyttede familien til byen i sommeren 2015.

Pige indelukket
I den forbindelse forsøgte 17-årige Tobias at kontakte den kun 15-årige pige for at byde hende velkommen til byen:

- Jeg skrev til hende for at høre om hun følte sig velkommen. Kundby er en meget sammentømret by og den kan måske være svær at flytte til. Men velkomsten fik jeg ikke meget ud af. Hun var meget indelukket, fortæller 17-årige Tobias til Ekstra Bladet.

Kundby.jpg 112 - 13. jan. 2016 TV2: 15-årig pige anholdt for sprængstoffer og terror-sympati

Han har flere gange mødt hende i bussen.

- Her kiggede hun bare ned i jorden, fortæller teenageren.

15-årig brugte flere navne
Ifølge Ekstra Bladets oplysninger bruger den 15-årige pige flere navne på de sociale medier, hvor hun på blandt andet Facebook er medlem af flere grupper med tilknytning til islam.

Blandt andet er hun medlem af en gruppe for Hizb ut-Tahrir, ligesom hun også er medlem af en gruppe ved navn 'Vejen til Allah'.

På andre af hendes profiler på sociale medier samt en blog, der tilsyneladende er skrevet af den 15-årige, er der dog ingen spor af islamrelateret materiale.

I stedet skriver hun her om tiden i skolen, galla-fester og hverdags-sysler som en 15-årig dansk pige tænker på.

Politiet klappet i
Siden klokken 14.30 onsdag  har politiet og forsvarets bomberyddere arbejdet på adressen, hvor man har fjernet flere genstande fra husets.

Politiet var i går lukket hermetisk i og på Twitter oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, at man ikke har yderligere oplysninger i sagen.

Naboer skræmte
Fundet og nyheden om sagen har sendt skræk gennem det lille bysamfund.

- Det er skræmmende. Jeg er sådan set ligeglad med, hvad alle andre siger, sådan nogen kan man ikke bo ved siden af. Der ligger også skoler og institutioner lige på den anden side af gaden, lyder det fra en nabo til Ekstra Bladet der ønsker at være anonym.

Onsdag kunne naboen ligesom Tobias følge politiets arbejde på sagen. Vedkommende havde dog ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at der var tale om en anti-terroraktion:

- Da vi fik de nye oplysninger blev vi meget forfærdede. Der blev jeg rystet men også enormt vred.

Ekstra Bladet følger sagen...

Ved du noget? Send os dit tip på 1224@eb.dk eller SMS 1224 (alm. takst)

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen