112

Nu sidder Zornig på anklagebænken for menneskesmugling

Lisbeth Zornig er ankommet til Retten i Nykøbing sammen med sin mand. Begge er tiltalt for at transportere flygtninge ulovligt gennem Danmark

(Video: Per Rasmussen)
1/2
Næste »

Direktør og stifter af Børnehuset, Lisbeth Zornig, er ankommet til Retten i Nykøbing Falster, hvor hun sammen med sin mand sidder tiltalt for menneskesmugling.

Det var i september 2015, at de to transporterede en syrisk familie gennem Danmark. Familien var ankommet til landet sydfra, og Lisbeth Zornig har meget åbent stået frem og har fortalt, at hun tilbød familien et lift, så den kunne komme til Sverige.

Retssagen kører ved Retten i Nykøbing og er programsat til at vare fra 9.30 til 15.30.

Zornig vidste angiveligt ikke selv, at hun gjorde noget kriminelt, da hun tilbød familien et lift. Familien havde sat sig for at gå til Sverige.

Men det er strafbart at fragte mennesker uden opholdstilladelse. Også selv om man ikke har haft til hensigt at gøre noget ulovligt, forklarer professor i strafferet på Københavns Universitet Jørn Vestergaard.

- Helt principielt kan man i dansk ret ikke blive ansvarsfri på grund af manglende kendskab til, at det, man foretager sig, er strafbart, siger han.

Efter at have sat sig på anklagebænken siger Lisbeth Zornig, at hun ikke har anet noget som helst om, at det var ulovligt, hvad hun gjorde.

- Jeg prøvede at sammenligne det med at samle blaffere op. Der er jo ikke nogen, der tænker over, at man skal tjekke folks rejselegitimation, inden man samler dem op.

Hun forklarer videre, hvordan alt var kaos i Rødbyhavn i de pågældende dage i september i sidste år, hvor der ankom en større strøm af flygtninge til Danmark.

Hun følte ikke bare, at hun kunne sidde på sine hænder, men blev i stedet grebet af en trang til at hjælpe.

- Alle folk snakkede om, hvad de kunne gøre. Nogle unge fyre gik ind og købte ti pakker bleer, som de delte rundt, fortæller hun.

Lisbeth Zornig er tiltalt for menneskesmugling. Det samme er hendes mand. Det var i september, at de hjalp en syrisk familie med at komme til Sverige. (Foto: Per Rasmussen) Lisbeth Zornig er tiltalt for menneskesmugling. Det samme er hendes mand. Det var i september, at de hjalp en syrisk familie med at komme til Sverige. (Foto: Per Rasmussen)

- Det var en meget surrealistisk oplevelse. Alle havde en følelse af, at det, vi var vant til at se inde i fjernsynet, foregik lige foran os, siger Lisbeth Zornig.

Hendes mand forklarer i retten, hvordan han kontaktede politiet for at få afklaret, hvorvidt det var ulovligt. Men det kunne politiet ikke hjælpe ham med.

- Den vagthavende sagde, at det var et finurligt spørgsmål, som han ikke kunne svare på, forklarer Lisbeth Zornigs ægtefælle.

Han var hjemme på bopælen, da hustruen ringede og fortalte, at hun havde flygtningene med hjem.

- Jeg sagde til hende: Det er fremragende, jeg sætter noget kaffe over, fortæller han i retten.

Tal fra Rigspolitiet viser, at blot 140 personer blev sigtet efter paragraffen i hele 2014. Til sammenligning blev 279 personer sigtet i perioden fra september 2015 til februar 2016.

Menneskesmuglere kan også dømmes efter en paragraf i straffeloven, der kan give op til fire års fængsel. Det sker, hvis der eksempelvis er tale om organiseret smugling, hvor der er penge indblandet.

Se også: Gav flygtning et lift: Nu skal Zornig for retten

Ved den milde paragraf, som Zornig er tiltalt efter, er der som regel tale om folk, som har villet hjælpe flygtninge.

Men selv om de velmenende danskere ifølge Jørn Vestergaard ikke kan se sig fri fra ansvar, kan den manglende viden om strafforholdene dog have en betydning.

- Hvis uvidenheden er undskyldelig, kan det være en formildende omstændighed, siger professoren.

Ekstra Bladet følger sagen.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen