112

Ny anmeldelse i vild skandalesag

Politiet undersøger, om OL-medaljevinder og top-opdrætter Andreas Helgstrand er involveret i Samsung-affæren

  • 39-årige Andreas Helgstrand er en af de absolutte topfigurer i international ridesport. Den tidligere OL-bronzevinder opdrætter nogle af verdens dyreste dressurheste på sit eksklusive stutteri i Nordjylland. Foto: René Schütze)
39-årige Andreas Helgstrand er en af de absolutte topfigurer i international ridesport. Den tidligere OL-bronzevinder opdrætter nogle af verdens dyreste dressurheste på sit eksklusive stutteri i Nordjylland. Foto: René Schütze)
1/2
Næste »

Et af de største navne i international dressurridning, danskeren Andreas Helgstrand, er hvirvlet ind i den omfattende sydkoreanske bestikkelsesskandale med elektronikgiganten Samsung i centrum for korruption for over en milliard kroner.

Helgstrands påstående forbindelse til affæren skyldes en politianmeldelse fra en privatperson i Sydkorea.

Andreas Helgstrand vandt OL-bronze i holddressur 2008 og er blandt verdens førende trænere og opdrætter af kostbare dressurheste på sit eksklusive stutteri i Nordjylland.

Den 39-årige top-træner blev i efteråret hyret til at træne det unge koreanske OL-håb Yoora Chung, hvis fængslede mor er en central figur i Samsung-skandalen via sit nære venskab med præsident Park, som netop er blevet afsat af landets forfatningsdomstol.

Anbragt i Aalborg Arrest
I øjeblikket sidder 21-årige Yoora Chung på tredje måned i Aalborg Arrest og afventer en eventuel udlevering til Sydkorea, hvis økonomiske anklagemyndighed vil sigte hende for meddelagtighed sammen med moderen.

Yoora Chung blev anholdt 1. januar i en lejet villa i Gug ved Aalborg efter et tip fra en koreansk journalist. Politiet fandt den spinkle kvinde i bunden af en klædeskab.

Se også: Sydkoreas præsident afsat for korruption

Specialanklager David S. Hvelplund fra Nordjyllands Politi bekræfter over for Ekstra Bladet, at politiet har modtaget en anmeldelse om, at Andreas Helgstrand er anklaget for at være aktivt involveret i skandalen.

I følge anmeldelsen ved at have solgt og købt milliondyre dressurheste til Yoora Chung og samtidig påtaget sig at træne den unge rytter. Alt sammen angiveligt på skjult finansiering fra Samsung.

Privat anmeldelse
- Vi har underrettet Helgstrand om anmeldelsen, som vi er i færd med at overveje. Jeg kan kort sige, at han i øjeblikket ikke er sigtet eller afhørt.

- Der er tale om en anmeldelse fra privat side i Sydkorea og ikke en henvendelse fra koreansk politi, tilføjer David S. Hvelplund.

Selv siger Andreas Helgstrand til Ekstra Bladet, at den koreanske OL-rytterskes træning i Danmark er blevet betalt af et tysk selskab, som er oprettet af den unge kvindes mor.

- Jeg kan jo ikke vide, hvor selskabets penge stammer fra. Men det er vanvittigt, at en ung, talentfuld rytter skal sidde i fængsel for noget, hendes mor beskyldes for at have gjort, siger Andreas Helgstrand.

- Vi har handlet nogle heste med dem. Hvor de har pengene fra, har jeg ingen viden om, fastslår Anders Helgstrand, der modsat politiet siger, at han ikke er blevet informeret af myndighederne om anmeldelsen fra Sydkorea.

Fakta om den koreanske svindelsag

Nordjyllands Politi anholdt 1. januar den 20-årige kvinde , som er efterlyst i en sag med tråde til Sydkoreas præsident, Park Geun-hye.

Politiet fandt den Interpol-efterlyste unge kvinde på bunden af et garderobeskab i et hus ved Aalborg efter et tip fra en koreansk journalist.

Yoora Chung er datter af Choi Soon-sil, der er hovedperson i en sag om magtmisbrug, som præsidenten er hvirvlet ind i.

I december besluttede parlamentet i Seoul således at indlede en rigsretssag mod Park Geun-hye.

Årsagen er en skandale om korruption, der klæber sig til præsidenten. Den kan du få et overblik over her:

* Park Geun-hye beskyldes for at have været indblandet i kriminalitet sammen med veninden Choi Soon-sil, der selv sidder fængslet i Sydkorea.

* Veninden er sigtet for magtmisbrug og afpresning. Hun beskyldes også for at have udnyttet sit venskab med præsidenten til at presse penge ud af flere store virksomheder.

* Pengene er angiveligt gået til en fond, som veninden kontrollerede og har nydt godt af.

* Ifølge beskyldningerne har præsident Park hjulpet med at presse penge ud af firmaer til fonden.

* Angiveligt har præsidenten også bedt medarbejdere om at lække fortrolige dokumenter til veninden.

* Sagen har fået tusindvis af sydkoreanere på gaden for at demonstrere mod statslederen.

Kilder: NTB, Reuters, BBC.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Ung kvinde i livsfare i uhyggeligt og brutalt strangulerings-overfald
23-årig tømrersvend lå kvæstet efter soloulykke i by: Medtrafikanter kørte bare forbi
Rasende 78-årig mand jagtede p-vagt, som måtte søge beskyttelse på politistation
Illegale migranter forsøger at lyve sig til asyl: Her er beviset
Her ryddes kæmpe romalejr: "Det mindede om Roskilde Festival - vel at mærke uden toiletforhold"
SÅ TRAGISK: Mand dræbt i ulykke efter han åbnede motorhjelmen på sin bil
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik