112

Østrigsk lægeægtepar er bortført i Burkina Faso

Bortførelsen sker samtidig med angreb på luksushotel i hovedstaden Ouagadougou, hvor mindst 23 blev dræbt.

To østrigske statsborgere, en læge og hans kone, er natten til lørdag blevet bortført i den nordlige del af det vestafrikanske land Burkina Faso tæt på grænsen til Mali, oplyser landets sikkerhedsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Bortførelsen har fundet sted i Baraboule-området, fremgår det af en erklæring, som sikkerhedsministeriet har sendt til journalister.

Det står ikke umiddelbart klart, om bortførelsen har forbindelse med et ukendt antal jihadisters angreb fredag på et luksushotel i landets hovedstad, Ouagadougou.

Mindst 23 personer fra 18 nationer og fire jihadister fra al-Qaedas gren i Nordafrika (Aqim) blev dræbt, inden sikkerhedsstyrker kunne befri 126 gidsler.

Frankrigs ambassadør i Burkina Faso, Gilles Thibault, skriver på Twitter, at 27 personer er blevet dræbt ved hotelangrebet, og at 150 personer fra 18 lande er blevet reddet og nu er under lægelig behandling efter angrebet.

Det står ikke klart, om ambassadørens tal på 27 dræbte foruden de officielt mindst 23 dræbte også omfatter de fire døde jihadister. For så stemmer regnskabet.

Hotelangrebet i Ouagadougou kan kuldkaste planerne for kronprinsesse Mary og udenrigsminister Kristian Jensen (V), der skal besøge Burkina Faso fra 24. til 26. januar for blandt andet at diskutere kvinders rettigheder og landets demokratiske udvikling.

- Fredagens angreb i det vestafrikanske land kan betyde, at den danske delegations rejseplaner bliver ændret, siger udenrigsministeren.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen