Par tog død baby med i bussen for at fake datters død

Skræmmende overvågningsbilleder viser, hvordan en far giver kæresten tommel-op-tegn, da hun går ombord på bus for at iscenesætte en lille piges død

02:35
Overvågningskameraer viser, hvordan et par iscenesatte en allerede afdød piges død. Video: Met Police

52-årige stofafhængige Jeffrey Wiltshire og hans 25-årige kæreste Rosalin Baker fik i dag frakendt sigtelser for mord, men til gengæld kendt skyldige i at have tilladt 15 uger gamle Imanis død. Det skriver blandt andre britiske Metro.

Ifølge politiet blev den lille pige ’tortureret’ i dagene op til sin død, og nu viser nyligt offentliggjorte overvågningsoptagelser, hvordan Rosalin Baker med sit allerede døde barn i en slynge på maven stiger ind i en bus i London, for at iscenesætte pigens død.

Kameraet har fanget det øjeblik, hvor Jeffrey Wiltshire kysser kæresten, og sender hende af sted med en godkendende håndgestus, før deres plan sættes i værk.

D 25-årige kvinde blev filmet, mens hun sad i bussen og sendte sms’er og talte i sin telefon. Først efter 20 minutter ses hun tjekke op på babyen.

Rosalin Baker kaldte så en kvindelig passager over og bad om hjælp, men hun kunne konstatere, at lille Imani allerede var stoppet med at trække vejret, og har forklaret, at barnet var ’iskoldt’.

En anden kvindelig passager ringede straks efter en ambulance og forsøgte selv at give pigen førstehjælp.

Kraniebrud og 40 andre brud
Imens sad Rosalin Baker passivt og så de forskellige passagerers forgæves forsøg på at redde Imanis liv, inden bussen blev stoppet, og babyen blev hasteindlagt på Newham General Hospital. I retten er det kommet frem, at en af de sms’er, Rosalin Baker sendte under busturen var til hendes søster, og havde ordlyden ’Imani er død kys fra søster’.

På hospitalet blev det 15 uger gamle barn erklæret dødt, og lægerne kunne konstatere, at Imani havde kraniebrud og 40 andre brud forskellige steder på kroppen.

Under retssagen har Rosalin Baker givet sin 27 år ældre kæreste skylden, og forklaret, at han var kontrollerende og havde fundet på at ville give hende skylden for Imanis død ved at tvinge hende ombord på bussen med barnets lig.

’Jeg er ikke en, der tager liv, jeg er en, der laver babyer’, skulle Jeffrey Wiltshire, der ifølge Daily Mail er tidligere rapper, have sagt i retten, hvor han også har påstået, at han er far til hele 25 børn.

Juryen fik under retssagen fremlagt Imanis mange skader. Tre overfald på det sagesløse barn i ugen op til hendes død havde forårsaget 40 skader på ribbenene, et brækket håndled og flere alvorlige skader i hovedet, kom det frem.

Parret får udmålt deres straf 18. maj.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen