Dansk politik 13 min. siden
Carsten Hansen bliver spindoktor
Samfund 21 min. siden
Landmand efterlader millionarv til sygehus
Krig & katastrofer 52 min. siden
Vildt bombardement: Derfor sender Tyrkiet kampvogne ind i Syrien
Dansk politik 1 time siden
Messerschmidt kæmpede desperat til det sidste
Krig & katastrofer 2 timer siden
Mindst 120 er døde i italiensk jordskælv
Videnskab & teknik 2 timer siden
Tegn på liv i rummet? Ny jord-lignende planet fundet
Dansk politik 2 timer siden
Groggy Messerschmidt: Vi skrev ikke tingene ned
Krig & katastrofer 3 timer siden
Historisk middelalderby lagt i ruiner: Se før og efter billederne
Samfund 3 timer siden
Her er første billede af Amdi i ti år
Terror 3 timer siden
London-politi anholder mand for terrorplaner
Krig & katastrofer 3 timer siden
Amerikansk universitet under beskydning i Kabul
Samfund 4 timer siden
Syg dreng bliver langsomt til et træ
Krig & katastrofer 4 timer siden
Ellen frygter efterskælv: Alle er bange
Politik 5 timer siden
USA vil samarbejde med Tyrkiet om mistænkt kupbagmand
Dansk politik 5 timer siden
Skatteminister efter milliard-svindel: Kontrollen har været helt og aldeles utilstrækkelig
Samfund 5 timer siden
Telefonbog 'fyrede' borgmester: De tager ansvaret
BREAKING NEWS
Italien ramt af kraftigt jordskælv: Nu stiger dødstallet
Samfund 5 timer siden
Borgmesterkoks i telefonbogen: Bykonge er detroniseret
Dansk politik 5 timer siden
Eks-DF'er modsiger Messerschmidt: Han lyver stadig
Samfund 6 timer siden
Stor mystik: 65 meter lang vindmølle-transport spærrer vej på tredje døgn
112

Peter kørte på spøgelsesbilist-strækning: Har aldrig set så dårlig afmærkning

Peter Poulsen kørte selv på strækningen med turistbus, hvor en 88-årige spøgelsesbilist bragede gennem nogle kegler og fik en hale af 20 biler efter sig. Afmærkningen var dårlig, siger han

Søndag formiddag kørte Ekstra Bladet strækningen ved vejarbejdet, hvor det gik galt. Den nye tavlevogn ses sidst i klippet (Video: Tariq Khan)
1/2
Næste »

Ekstra Bladet kørte strækningen ved vejarbejdet, hvor det gik galt, her til formiddag. Se det i videoen herover.

Det var med politiets ord 'svineheldigt', at det ikke endte galt, da en 88-årige mand lørdag aften kørte over i det forkerte spor på Helsingørmotorvejen og fik 20 bilister til at følge i halen efter sig.

Det skete ved Hørsholm lige nord for Vedbæk, hvor Vejdirektoratet er ved at bygge en bro ved motorvejen. Bilisterne blev derfor ledt over i det modsatte spor på motorvejen, hvor der var sat kegler op.

Men lige før bilisterne blev ledt tilbage til det rigtige spor, pløjede den 88-årige mand igennem keglerne og fortsatte som spøgelsesbilist i overhalingsbanen på den tresporede motorvej.

Se også: 88-årig tog kegler på motorvej: Katastrofe undgået i sidste øjeblik

Selvom det ikke kan undskyldes, at den ældre mand fortsatte ufortrødent, efter han havde ramt keglerne og fortsatte fem kilometer, før en patruljevogn fik standset ham, så forstår 50-årige Peter Poulsen godt, at bilisten blev forvirret.

Han kørte på strækningen fredag aften klokken 23.15 som chauffør i en turistbus, der fragtede gymnasieelever hjem fra en endags-skitur i Vallåsen i Sverige, og siger, at han aldrig har oplevet så dårlig markering.

Kegler over det hele

- Jeg kunne lige så godt have lavet det nummer, og jeg er en frisk og professionel chauffør, siger han og fortsætter om afmærkningen:

- Jeg har aldrig set noget så dårligt lavet. Der var kegler over det hele, og du kunne ikke se, hvilken vej du skulle køre. Det var ikke sådan, at de stod på en linje. De stod, som om du havde kastet kegler ud over motorvejen. Jeg skulle gætte mig til, hvor jeg skulle køre, siger han.

Han måtte køre med det lange lys på, selvom han på den måde kom til at blænde for andre, ligesom han kun kunne køre tyve kilometer i timen for en sikkerheds skyld.

- Så du var ikke overrasket, da du læste om det her?

- Overhovedet ikke. Og slet ikke over, at hele striben af biler var kørt efter. Det værste var, at det var først, da du kom over i det forkerte spor, at der var et skilt om, at der var modkørende trafik. Hvis jeg ikke havde været opmærksom, så var jeg braget gennem det hele med en turistbus.

Peter Poulsen har kørt i mange år, men er rystet over afmærkningen på strækningen, hvor en 88-årig i går blev spøgelsesbilist. Foto: Privat Peter Poulsen har kørt i mange år, men er rystet over afmærkningen på strækningen, hvor en 88-årig i går blev spøgelsesbilist. Foto: Privat

- Men det gjorde du trods alt ikke - hvorfor tror du ikke, du gjorde det?

- Jeg så skiltene om, at de tre spor blev ledt ind i to og så ind i et i inderbanen. Og så var jeg opmærksom. Men jeg blev forvirret, siger Peter Poulsen, der har lidt ondt af den ældre mand.

Har sat tavlevogn op

- Det kan ikke undskyldes, at han har gjort det, men jeg kan godt forstå det, for det var kun de små trekantede kegler, der stod der, siger han og konstaterer:

- Det var da heldigt, at der ikke var nogen, der blev slået ihjel.

Hos Vejdirektoratet fortæller vagthavende i Trafikinformationscentret, Thorarinn Thorarinsson, at der nu er sat en tavlevogn op i slutningen af åreledningen, som er der, bilerne bliver ledt ind i den indsnævrede vejbane - den står lige omkring Gl. Holte.

- Ud fra sagen står der, at der er sat en tavlevogn op for at markere, hvor åreledningen starter for at undgå forvirring, fortæller den vagthavende.

- Kan man godt forvente, at bilisterne kan finde ud af det deroppe nu?

- Vi har ikke fået opkald, siden vi satte den ekstra afmærkning op, siger Thorarinn Thorarinsson.

- Er der nogen, der har taget stiling til, om der var for dårlig markering deroppe?

- Hvis der kommer en sag ud af det, så skal du have fat i vores driftsafdeling, som først møder i morgen til almindelig tid, siger han.

Vejdirektoratet har nu sat en tavlevogn op for at fjerne forvirringen. Vejdirektoratet har nu sat en tavlevogn op for at fjerne forvirringen.

Kunne have gået grueligt galt

Vagtchef hos Nordsjællands Politi, Peter Olesen, siger, at det er sindssygt heldigt, at der ikke var nogen, der kørte mod hele flokken af spøgelsesbilisten og hans hale af biler, hvoraf de fleste selv standsede deres biler med det samme og kørte ud i rabatten. Eller at den 88-årige ikke mødte andre i de fem kilometer, inden politiet nåede at stoppe ham nede ved Klampenborgvejvej.

- Det er svineheldigt. Det kunne have gået grueligt galt. Nu er vi heldige, at der formentlig er en relativ indsnævring der, så den første bil efter den 88-årige stopper, og at der heldigvis ikke er nogen af de andre tyve, der vælger at overhale og tænker, hvad fanden foregår der. For så kunne vi have fyldt motorvejen med spøgelsesbilister, siger vagtchefen.

52169936 - 24_01_2016 - MEYER KENNETH.jpg 112 - 29. jan. 2016 Spøgelsesbilist slog to ihjel: Politi finder måske aldrig forklaring

Så sent som 23. januar var der to dødsulykker med spøgelsesbilister. Den ene skete på Hillerødmotorvejen, hvor en 29-årig mandlig spøgelsesbilist kørte ind i et ældre ægtepar på 75 og 77 år. Alle tre døde.

Tidligere samme aften døde en 81-årig mandlig spøgelsesbilist ved Roskilde, da han kørte sammen med en modkørende bil. En far og hans et-årige barn i den modkørende bil slap med kvæstelser.

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Lokalavisen.dk – 112
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen