Peter Lundin skilt fra konen: - Han skal aldrig se sin søn igen

Peter Lundins kone står nu frem og fortæller, at parret blev skilt for en uge siden

SÅDAN SLOG HAN MARIANNE IHJEL: Hør den gamle optagelse, hvorpå Peter Lundin fortæller, hvordan han dræbte Marianne Pedersen, her.

Ægteskabet mellem Peter Lundin og hans 12 år yngre nu tidligere kone, Betinna Brøns, er bristet.

Det bekræfter den i dag 33-årige kvinde til Ekstra Bladet efter Se & Hør tidligere tirsdag kunne breake nyheden.

- Skilsmissen gik igennem den 3. oktober, men jeg har ikke set ham siden starten af året, fortæller Betinna Brøns, da Ekstra Bladet ringer hende op.

- Egentlig ville jeg helst ikke tale mere om den sag. Men jeg vil bare gerne have mit liv tilbage. Jeg vil gerne lukke bogen og kigge fremad.

Peter Lundin blev for seks år siden gift med Betinna Brønns. Nu er parret skilt. Her ses de i kirken ved brylluppet. Privatfoto
Peter Lundin blev for seks år siden gift med Betinna Brønns. Nu er parret skilt. Her ses de i kirken ved brylluppet. Privatfoto
 

Dannede par i ni år
I mere end ni år var hun sammen med Peter Lundin og de seneste seks år har parret været gift.

Hun fortryder inderligt forholdet og ægteskabet med den firedobbelte morder, der i to tilfælde er dømt for drab.

- Jeg forventer ikke, at nogen har medlidenhed med mig. Det er ikke derfor, jeg står frem, for uanset hvad jeg siger og gør, vil det aldrig blive godt modtaget. Det er heller ikke meningen.

- Folk skal ikke have ondt af mig. Jeg ved desværre bare, at jeg hverken er den første og heller ikke bliver den sidste, der kommer til at være sammen med ham. Og puha stakkel. Det er slet, slet ikke det værd. Hvis der bare er nogen, der tænker på at gøre noget lignende det, jeg gjorde. Lad vær. Det ødelægger hele dit liv. Jeg er gået glip af så meget, advarer Betinna Brøns.

Parterede familie
Peter Lundin er hovedperson i en af Danmarkshistoriens mest opsigtsvækkende drabssager.

I sommeren 2000 udslettede han en hel familie, da han dræbte sin daværende kæreste, den enlige mor Marianne Pedersen og hendes to drenge, Dennis og Brian i deres hjem i Rødovre.

Se billederne fra gerningsstedet her.

Lundin tilstod i Østre Landsret det tredobbelte mord, ligesom han også i detaljer har fortalt, hvordan han parterede sine ofre i husets garage og fordelte deres jordiske rester i plastiksække, som han dumpede i affaldscontainere i området.

Ligene er aldrig blevet fundet.

Få måneder inden drabet på Marianne Pedersen og drengene var Peter Lundin blevet udvist fra USA. Her havde han afsonet syv år af en dom på 15 års fængsel, som han i 1993 blev idømt for drab på sin mor, tyskfødte Anna Schaftner, i 1991.

Artiklen fortsætter under billedet

Marianne Pedersen og Peter Lundin var kærester, da han myrdede hende. Privatfoto
Marianne Pedersen og Peter Lundin var kærester, da han myrdede hende. Privatfoto

Vidste de skulle skilles i årevis
Betinna Brøns har ifølge eget udsagn kæmpet længe for at blive skilt fra Peter Lundin.

En kamp der har været hård.

Ikke mindst fordi hun i lange perioder har følt sig alene og isoleret. Det skyldes blandt andet beslutningen om i 2010 at flytte fra de trygge rammer blandt venner og familie i Nordjylland til Odense for at være tættere på sin nye mand.

- Peter har kæmpet rigtigt meget imod skilsmissen. Jeg har forsøgt at komme ud af det forhold i fire år, og sidste gang, jeg forsøgte at søge skilsmisse, opgav jeg på halvvejen. Han ringede konstant. Hans venner ringede konstant. Jeg blev kontaktet af præster, advokater og meget andet.

For at komme ud af forholdet med den firedobbelte morder, har Betinna blandt andet være omkring krisecentre, mens hun også har søgt hjælp hos socialrådgivere.

- Jeg skulle aldrig være flyttet fra Nordjylland til Fyn. Der blev jeg isoleret. Jeg flyttede kun på grund af ham. Jeg opgav hele mit liv og mig selv, og jeg kunne ikke finde tilbage. Var jeg blevet i Jylland, var det her aldrig sket.

Betinna: Han skal aldrig se sin søn igen
Det eneste rigtige lyspunkt i Betinna Brøns liv de seneste år har været hendes søn.

Sønnen fik hun sammen med Peter Lundin i september 2014.

- Vi har faktisk ikke haft et rigtigt forhold siden jeg fik vores søn. Siden da har det været et stort skænderi.

- Han skal ikke se sin far igen. Det kommer han ikke til. Det er sat i gang. Der skal være totalt ophør af samvær. Jeg har taget mine forholdsregler. Siden jeg fik min søn, har alt i min verden handlet om ham. Det er er også derfor, jeg har forsøgt at komme så blidt ud af forholdet med Peter som overhovedet muligt. Siden jeg fik ham, har jeg vidst, jeg skulle finde en vej ud af ægteskabet, siger Betinna Brøns.

- I dag har jeg et godt liv. Alt er stabilt. Jeg er startet i en uddannelse og kan se fremad. Nu vil jeg bare gerne have ro og gerne bede om, at I og andre ikke tager kontakt til mig mere, men lader os leve vores liv.

Morderen på den hvide hest
Sidste år talte Peter Lundins anden ekskone, færøske Mariann Poulsen, om sit ægteskab med morderen i DR3-dokumentaren 'Morderen på den hvide hest'.

- Ofte kunne han ringe mig op, og så svinede han mig til. Han var iskold og havde en stille og rolig stemme. Han fortalte mig, hvilket afskyeligt menneske, jeg var. Så lå jeg på sofaen eller på gulvet og græd.

På de tidspunkter forsøgte hun at overtale sig selv til at gå fra ham.

- Men så ringede han igen med sød stemme og sagde 'hey baby, I'm sorry, I'm sorry'. Og så var jeg fuldstændig oppe igen, forklarede hun i dokumentaren.

I dokumentaren 'Morderen på den hvide hest' stod Peter Lundins ekskone Mariann Poulsen frem og fortalte om forholdet til moderen. Foto: Peter Hammer/DR
I dokumentaren 'Morderen på den hvide hest' stod Peter Lundins ekskone Mariann Poulsen frem og fortalte om forholdet til moderen. Foto: Peter Hammer/DR

Parret blev skilt i 2009, og Mariann Poulsen har ikke set Lundin siden.

I forbindelse med mordet på Marianne Pedersen og drengene blev Peter Lundin idømt fængsel på livstid.

I 2014 forsøgte han at blive prøveløsladt uden held.

Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen