Pløjer fodgængere ned ved moské: En dræbt og flere sårede

Ofrene havde angiveligt netop forladt moskéen - 48-årig mand anholdt for angrebet

03:25

En blev dræbt og 10 personer er kommet til skade, efter at de natten til mandag er blevet ramt af en varevogn i Tottenham-området i den nordlige del af London.

Hændelsen, der efterforskes som en terrorhændelse, er sket tæt på en moské på Seven Sisters Road. En 48-årig mand, der blev tilbageholdt af vidner på stedet, er anholdt for at stå bag angrebet.

- Et antal tilskadekomne bliver behandlet på stedet, skriver politiet i en meddelelse om sagen.

Se også: Nye detaljer om planlagt bombeangreb mod København


Her er den mistænkte anholdt, mens politiet forsøger at holde vrede troende væk. Video: Daily Mail

Kørte over bedende
Ifølge Muslim Council of Britain, der er en paraplyorganisation for muslimske foreninger i Storbritannien, var det medlemmer af moskéen, der blev ramt af varevognen.

- Vi er blevet informeret om, at bilen er kørt over bedende, da de forlod Finsbury Park Mosque. Vores bønner er med ofrene, skriver organisationen på Twitter.

I en meddelelse på organisationens hjemmeside fordømmes angrebet som terror, og det muslimske råd opfordrer det britiske samfund til at bekæmpe islamofobi bedre.

Det ved vi om påkørsel i London

Politiet efterforsker en påkørsel af en menneskemængde foran en moské i London natten til mandag som 'potentiel terror'.

Dette ved vi om episoden indtil videre.

* Klokken cirka 00.20 kører en varevogn ind i en menneskemængde foran Finsbury Park Mosque i London, hvor muslimer var på vej hjem.

* Én person er ifølge politiet død og 10 er meldt såret.

* En 48-årig mand er anholdt. Der er tale om føreren af varevognen.

* Premierminister Theresa May har oplyst, at politiet behandler sagen som 'potentiel terror'.

* Medier rapporterede i timerne efter påkørslen, at en mand var sprunget ud af varevognen med en kniv og havde stukket folk. Det afviser politiet.

* Øjenvidner sige til mediet Al Arabiya, at de så varevognen speede op, hvorefter den kørte ind i en café ved moskéen.

* Londons borgmester, Sadiq Khan, har sagt, at der vil være ekstra sikkerhedsstyrker på gaden de kommende dage til at beskytte muslimer, der fejrer ramadanen.

* Premierminister Theresa May har indkaldt til møde i regeringens sikkerhedsråd mandag morgen.

Kilder: Reuters, AP - senest opdateret mandag 19. juni kl. 07:40

Foto: Tim Ireland/AP
Foto: Tim Ireland/AP

Se også: IS opfordrer til flere angreb i Europa

Flere alvorligt kvæstet
Ifølge øjenvidner er mindst tre personer alvorligt kvæstet efter episoden, skriver Reuters, mens Sky News oplyser, at mindst ti personer blev ramt af varevognen.

Øjenvidner oplyser ifølge et tweet fra mediet Al Arabiya, at varevognen speedede op, hvorefter den kørte ind i en café ved moskéen.

Politiet har afspærret et område tæt på Finsbury Park Mosque, og et større antal ambulancer er sendt til stedet, fremgår det af britiske medier.

Foto: Tim Ireland/AP
Foto: Tim Ireland/AP

Se også: London-terrorister købte våben i supermarkedet

London er hårdt ramt
Beredskabet i London og det øvrige Storbritannien er højt efter to angreb inden for få uger.

I maj blev 22 mennesker dræbt af en selvmordsbomber ved en koncertarena i Manchester.

Og 3. juni dræbte tre formodede islamister otte mennesker og sårede 48 ved at køre fodgængere ned på London Bridge for bagefter at gå til angreb med knive mod tilfældige mennesker i Borough Market i den britiske hovedstad.

112 - 11. jun. 2017 - kl. 13:51 Politiet offentliggør billeder: Her er London-terroristernes falske bombebælter


Lederen af den britiske opposition, Jeremy Corbyn, skriver dette om angrebet på Twitter.

Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen