112

Politi advarer mod tynd is: Kom så ind fra fjordene

Folk på Ringkøbing og Hjarbæk fjorde i direkte livsfare, siger politiet

Folk færdes også på søerne i København, selvom politiet advarer stærkt imod det. (Video: Anthon Unger)

Midt og Vestjyllands Politi opfordrer nu over hundrede personer, som befinder sig på isen på Ringkøbing Fjord og Hjarbæk Fjord, til omgående at komme ind.

- Isen er ikke sikker. Det er komplet vanvittigt, at man kan finde på at gå ud på isen. Folk er i livsfare. Vi forsøger at få folk ind, men de lytter ikke. Nogle er så langt ude på Ringkøbing Fjord, at de ikke kan høre os, siger vagtchef Ole Vanghøj til Ekstra Bladet.

Ole Vanghøj siger, at han er direkte fortørnet over, at nogle forældre ligefrem har taget deres børn med ud på isen.

- Vi har forgæves forsøgt at kalde folk ind. Men vi kan ikke lave andet. Folk lytter ikke.

Ikke frigivet
Vagt-chefen er ikke umiddelbart klar over, hvor tyk isen er på de to fjorde. Men kommunerne har ikke frigivet fjordene endnu. Og derfor kan isen ikke bære.

- Jeg ved heller ikke, hvor dybt der præcist er, der hvor folk opholder sig på fjorden. Men hvis man først kommer ind under isen, så er det jo også komplet ligegyldigt, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Tænk på redningsfolkene
Ole Vanghøj opfordrer indtrængende alle på isen til omgående at søge ind på land. Og de personer som er på land, skal lade være med at gå ud på isen.

- Det her handler jo ikke kun om, at de dumdristige sætter deres liv på spil. De er jo også med til at bringe andres liv i fare, hvis de skal reddes.

Det er ikke rimeligt, at redningsfolk skal risikere deres liv i sådan en situation. Folk ved udmærket godt, at det her er farligt. Der er jo ikke tale om en ny lov, som man først skal lære, fastslår vagtchefen hos Midt og Vestjyllands Politi.

Problemer på Sjælland
Tidligere på dagen har Københavns Politi advaret folk mod at færdes på søerne i det indre København. Heller i her har folk fulgt politiets anvisning.

Andre politikredse på Sjælland beder ligeledes på Twitter folk om at holde sig langt væk fra isen.

Skærmbillede 2016-01-17 kl. 14.17.06.png 112 - 17. jan. 2016 Politi advarer: Livsfarligt at færdes på søerne i København

 

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Mest læste i 112
Hent flere