112

Politi vil afhøre skibsinspektør om Scandinavian Star

Skibsinspektør, der har udtalt sig om branden på Scandinavian Star, er blevet forsøgt indkaldt til afhøring.

Norsk politi har i samarbejde med dansk politi forsøgt at indkalde den tidligere skibsinspektør Flemming Thue Jensen til en vidneafhøring.

Det er dog ikke lykkedes dansk politi at komme i kontakt med Flemming Thue Jensen, skriver NTB.

Efterforskningsleder i norsk politi Terje Bechman Dahl siger onsdag til NTB, at man har fulgt med i de udtalelser, den tidligere skibsinspektør og hovedundersøger i sagen fra den danske Søfartsstyrelse er kommet med i de seneste dage.

- Han har gennem medierne udtalt, at han ved, hvem der er gerningsmændene i forbindelse med branden på Scandinavian Star.

- Oslo politidistrikt ønsker hans forklaring vedrørende dette og har derfor i samarbejde med dansk politi forsøgt at indkalde Thue Jensen til en vidneafhøring. Det er ikke lykkedes for dansk politi at komme i kontakt med ham, siger Terje Bechman Dahl ifølge NTB.

Ritzau har dog været i kontakt med Flemming Thue Jensen onsdag, der bekræfter, at Københavns Politi "har ringet til hans kone".

Flemming Thue Jensen har til medierne udtalt, at han mener at vide, at to personer fra besætningen på Scandinavian Star stod bag branden, der kostede 159 personer livet.

Mandag har han også ladet sig afhøre af den kommission, der skal granske myndighedernes rolle i opklaringen af skibsbranden.

Men han har tidligere udtalt, at han ikke også vil lade sig afhøre af norsk politi, da han har "mistet tilliden til dem". Det gentager han onsdag til Ritzau.

På spørgsmålet om, hvorvidt han vil fortælle, hvad han ved, hvis han indkaldes til et såkaldt "indenretligt forhør", hvor en dommer skal afhøre ham, svarer han:

- Jeg har ikke forholdt mig til, hvad jeg vil gøre, og hvordan jeg vil stille mig, hvis det bliver til et indenretligt forhør.

Mandag har endnu en tidligere embedsmand fra Søfartsstyrelsen støttet Flemming Thue Jensens formodning om, at besætningsmedlemmer stod bag branden på færgen Scandinavian Star.

Der er tale om Knud Skaareberg Eriksen, der var chef for Søfartsstyrelsens opklaringsenhed i 1990, da branden fandt sted. Han siger til Ritzau, at han ikke har puttet med sin viden og er villig til at give norsk politi sin version af sagen, hvis de er interesserede.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
112 seneste
Lokalavisen.dk – 112
Mand havde fyldbyrdet samleje og anden sex med 13-årig pige, mens kvinde filmede
Fem tricktyverier på stribe: Gør ALDRIG dette, når du bliver opsøgt eller antastet af suspekte personer
Menneskejagt: Disse to unge kvinder i bordeaux Volvo plyndrer sig gennem Danmark
Gurli forsvandt sporløst fra hotel for to dage siden: Nu efterlyses rød bil
Panserne synger: Her er politiets muntre fuldemandssang
Kvinde lå død 48 timer på sted, hvor der er begået to drab
Mest læste i 112
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen